Dybdepsykologi: Forskelle mellem versioner

Den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien er begrebet [[det kollektive ubevidste]]. Jung mente, at der i mennesker er et fælles, [[evolution]]ært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer til psyken, [[Handling (virke)|handlinger]] og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung [[arketype]]r. Centralt for Jungs syn på [[personlighed]]en er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste. Jung mente, ogat man gennem denne kontakt derigennemkunne opnå et [[Selv]], hvilket –. iI et dybdepsykologisk perspektiv – vil det sige, at en person at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer:. deDe arketypiske grundformer skabes således ud fra det kollektive ubevidste.

[[Drøm]]me anses i dybdepsykologien, ligesom i psykoanalysen, for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat psykoanalysen, hvor drømme ses som behovstilfredsstillelse, tolkes drømme indenforinden for dybdepsykologien i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i [[symbol]]sk form i drømme, og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. [[Drømmetydning]] kan således ifølge dybdepsykologien være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger, og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed.

Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke, kommer de ikke kun til udtryk i personligheden,. De manifesterer mensig også i forskelligeform af konkrete, menneskelige udtryk, så somsåsom [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer,. mensMens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår.

Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved [[mandala]]en, en symmetrisk figur ofte anskueliggjort som en cirkel eller et kvadrat.

Persona betyder på [[latin]] maske. I dybdepsykologien er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle, vien person påtager ossig i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden, man ikke vil vedgårvedgå sig. Jung mente, at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden.

Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima, der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus, og personligheden bliver hel.

Selv om Jungs teorier fylder stadigt mindre indenforinden for main-stream -psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, haft stor indflydelse på mange forskelligartede områder. Ikke mindst begrebet arketyper har haft stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus på balance og harmoni har også gjort den populær indenforinden mangefor [[buddhisme|buddhistisk]] inspirerede retninger inden foraf [[new age]].