Vrede: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) tilføjet stub |
Jensga (diskussion | bidrag) udskift |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
{{kilder|dato=oktober 2015}}
[[Fil:Anger Controlls Him.jpg|thumb|Vred mand med fortrukket ansigt.]]
'''Vrede''' (eller irritation, harme, arrigskab, raseri; fra norrønt ''reiðr'': 'forvreden'<ref name=":0">[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=12007320&query=vrede vrede, i Den Danske Ordbog]</ref>) er en [[Følelse (emotion)|følelse]] af stærk sindsbevægelse som følge af at blive udsat for krænkelse, forurettelse, [[Bagvaskelse|fornærmelse]], [[trussel]] eller [[ondskab]], og som gør den vrede ubehagelig og afvisende over for andre.<ref>{{cite book |title=Psychiatric Mental Health Nursing |url=https://archive.org/details/psychiatricmenta0000vide_m6b0 |url-access=registration |edition=3rd |last=Videbeck |first=Sheila L. |publisher=Lippincott Williams & Wilkins |year=2006}}</ref><ref name="Alia-Klein2020">{{cite journal |last1=Alia-Klein |first1=Nelly |last2=Gan |first2=Gabriela |last3=Gilam |first3=Gadi |last4=Bezek |first4=Jessica |last5=Bruno |first5=Antonio |last6=Denson |first6=Thomas F. |last7=Hendler |first7=Talma |last8=Lowe |first8=Leroy |last9=Mariotti |first9=Veronica |last10=Muscatello |first10=Maria R. |last11=Palumbo |first11=Sara |last12=Pellegrini |first12=Silvia |last13=Pietrini |first13=Pietro |last14=Rizzo |first14=Amelia |last15=Verona |first15=Edelyn |title=The feeling of anger: From brain networks to linguistic expressions |journal=Neuroscience & Biobehavioral Reviews |date=January 2020 |volume=108 |pages=480–497 |doi=10.1016/j.neubiorev.2019.12.002|pmid=31809773 |doi-access=free }}</ref><ref name=":0" />
En person som oplever vrede vil ofte kunne mærke det på sin krop i form af forhøjet [[puls]] og [[blodtryk]], fremkaldt af stress-hormoner som [[adrenalin]] og [[noradrenalin]].<ref>{{cite encyclopedia |encyclopedia=Medicine.net |title=Anger definition |url=http://www.medterms.com/script/main/art.asp?articlekey=33843 |accessdate=2008-04-05 |edition= |publisher= |volume= |location= |id= |doi= |pages= |quote= }}</ref> Vrede anses af visses som en del af [[kamp-eller-flugt-reaktionen]].<ref>Harris, W., Schoenfeld, C.D., Gwynne, P.W., Weissler, A.M.,''Circulatory and humoral responses to fear and anger'', The Physiologist, 1964, 7, 155.</ref> [[Adfærd|Adfærdsmæssigt]], [[Kognition|kognitivt]] og [[Fysiologi|fysiologisk]] bliver vrede den fremherskende følelse hos den, som vælger at gribe ind over for en udefra kommende trussel.<ref>Raymond DiGiuseppe, Raymond Chip Tafrate, ''Understanding Anger Disorders'', Oxford University Press, 2006, pp. 133–159.</ref>
Vrede har mange kropslige og psykiske følger. Vrede kan observeres i ansigtsudtryk, kropssprog, fysiologisk respons, endog som aggression i det offentlige rum. Det vrede ansigtsudtryk kendes på sænkede øjenbryn og panderynken.<ref name="OxfDic">Michael Kent, ''Anger'', The Oxford Dictionary of Sports Science & Medicine, Oxford University Press, {{ISBN|0-19-262845-3}}</ref> De fleste oplever, deres vrede fremkaldes af ting de udsættes for, men psykologer har påpeget, at den vrede det udefra kommende fremkalder kan sløre evnen til at overvåge og iagttage sig selv.<ref name="EncPsy">Raymond W. Novaco, ''Anger'', Encyclopedia of Psychology, [[Oxford University Press]], 2000</ref>
Inden for moderne psykologi anses vrede som en normal, naturlig og moden følelsesmæssig reaktion, som praktisk talt alle oplever af og til, og som hjælper individet til at klare sig. Ukontrolleret vrede kan dog skade en persons helbred og livskvalitet, <ref name="EncPsy" /><ref name="Ethics">John W. Fiero, ''Anger'', Ethics, Revised Edition, Vol 1</ref> foruden dennes omgangskreds. Til alle tider har filosoffer og forfattere advaret mod spontane og ukontrollerede vredesudbrud, samt diskuteret om vrede på nogen måde er værdifuld. I vore dage anses det for potentielt skadeligt at undertrykke vrede.<ref name="AngerTheory">Simon Kemp, K.T. Strongman, ''Anger theory and management: A historical analysis'', The American Journal of Psychology, Vol. 108, No. 3. (Autumn, 1995), pp. 397–417</ref>
== Vrede som last ==
| |||