Folkekirken: Forskelle mellem versioner

'''Folkekirken''' eller '''Den danske folkekirke''' er en [[Lutheranisme|evangelisk-luthersk]] kirke, der som det største [[kirke (trosretning)|kirkesamfund]] i [[Danmark]] indtager en [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovsfæstet]] særstilling i den danske stat.

 

 

Folkekirken styres lokalt af [[menighedsråd]] valgt af medlemmerne i et [[sogn]], underlagt [[provsti]]er, [[stift]]er og [[kirkeministeriet]]. Der er 10 stifter i Danmark og ét for [[Grønland]]. Stifterne ledes af [[biskop]]per. Rammerne er fastlagt af [[Folketinget]] via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i [[grundloven]], men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig [[statskirke]]. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder men udgør ikke et samlet organ.

== Historie ==

[[Fil:Bible main altar Roskilde cathedral Denmark.jpg|thumb|right|Roskilde domkirke, alter.]]

 

Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof [[Friedrich Schleiermacher]].<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danmark-hentede-ideen-om-en-folkekirke-fra-tyskland Danmark hentede ideen om Folkekirken fra Tyskland]</ref>

== Medlemstal, udmeldelse og dåb ==

=== Medlemstal og gudstjenestedeltagelse ===

 

Hvis man alene kigger på den del af den danske befolkning, som har dansk oprindelse, er faldet mindre markant: her er sket et fald i andelen, som er medlemmer af Folkekirken, fra ca. 90 % i 2002 til 85,9 % i 2017.<ref name="kristeligtdagblad-2017">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/nye-tal-folkekirkens-medlemstab-skyldes-indvandring Kristeligt Dagblad, 3. marts 2017; Christian Birk: ''Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring'' (1. sektion, side 5)]</ref> Størrelsen af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen må primært tilskrives demografiske ændringer med en større andel af befolkningen med udenlandsk familiebaggrund ([[indvandring]]).<ref name="TomJensen">[http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2016/03/01/skal-grundloven-aendres-paa-grund-af-indvandringen/ Berlingske BLOG, Tom Jensen, 1. marts 2016: Skal Grundloven ændres på grund af indvandringen?]</ref><ref>[http://www.fyens.dk/indland/Indvandring-skubber-til-folkekirkens-medlemstal/artikel/3130265 Fyens.dk, 10. marts 2017: Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal]</ref><ref>[https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ED371C30-DE30-4857-A2D0-5CA810403751/0/tal_fakta_befolkningsstatistik_juni2009.pdf Udlændingeservice: Tal og fakta. Befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, Juli 2009 (f.eks. ss. 16-17 & 21)]</ref><ref name="kristeligtdagblad-2017"/> Blandt [[Anden etnisk baggrund end dansk|indvandrere og efterkommere af indvandrere]] er andelen af medlemmer af Folkekirken endvidere faldet fra ca. 16,5 % i 2002 over ca. 11 % i 2011<ref name="TomJensen"/> til ca. 8,8 % i 2017.<ref name="kristeligtdagblad-2017"/><ref>[http://skriften.net/nye-tal-folkekirkens-medlemstab-skyldes-indvandring/ Skriften: ''Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring'']</ref> Disse tal fortæller ifølge [[Religionssociologi|religionssociolog]] Peter Lüchau, at Folkekirken har godt styr på sine medlemmer.<ref name="kristeligtdagblad-2017"/>

Den højeste medlemsandel af befolkningen (1. januar 2016) finder man i [[Vester Alling Sogn]] med 97,3% (97,2% i 2015), mens den laveste medlemsandel findes i [[Tingbjerg Sogn]] med 14,3% (14,7% i 2015).

 

 

En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne går til [[gudstjeneste]] på ugentlig basis.<ref>{{Cite news| url=http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/288519:Kirke---tro--Kun-2-4-procent-gaar-i-kirke-hver-uge Kristeligt Dagblad |title=Kun 2,4 procent går i kirke hver uge |date=10. juni 2008 |accessdate=14. marts 2017 |work=Kristeligt Dagblad}}</ref>

Derudover bliver man udmeldt, hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken. Desuden kan man ekskluderes fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Siden indførelsen af medlemsloven i 1991 er ét medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken, nemlig kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i [[Københavns Stift]]. Sagen er kendt som [[Ribers-sagen]] og blev afsluttet ved domsafsigelse i Højesteret i 2005, hvor Steen Ribers fik medhold, idet Højesteret erklærede eksklusionen ugyldig.

 

Man bliver medlem af folkekirken ved dåben eller ved senere indmeldelse på baggrund af dåb foretaget i et andet [[Kirke (trosretning)|kirkesamfund]]. Borgere, der for første gang indrejser til Danmark, kan også efter eget ønske lade sig registrere som medlem af Folkekirken. Nærmere bestemmelser omkring medlemskab og ophør af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter “Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken” af 19. juni 2012<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163780 Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken – retsinformation.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, i henhold til §4 i medlemskabsloven fra 2012<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142350 Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning]</ref>.

 

 

== Eksterne henvisninger ==

 

== Noter ==