Deklarativ hukommelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Deklarativ hukommelse'''
Den deklarative hukommelse (eksplicit hukommelse) indgår sammen med [[nondeklarativ
I 2003 blev der lavet en undersøgelse og tests af [[Amnesi|amnestiske]] patienter. Denne undersøgelse blev lavet af Meulemans og Van der Linden som fandt ud af, at patienter med en skadet [[temporallap]] var dårlige i at løse opgaver hvor den deklarative er i brug. Patienterne klarede sig dog fint i kontrol testen og i den non-deklarative opgave, hvilket tyder på at [[Temporallap|temporallappen]] har en effekt på den deklarative læreevne, men ikke på den non-deklarative læreevne. KILDE=[Implicit learning of complex information in amnesia]<ref>[https://doi.org/10.1016/S0278-2626(03)00081-2]</ref>
I 1972 præsenterede Endel Tulving en vinkel på deklarativ hukommelse, som i dag er relevant. Han opdelte deklarativ hukommelse i 2 undergrupperinger kaldt semantisk og episodisk hukommelse. KILDE=[Endel Tulving]▼
'''Semantisk hukommelse'''
▲I 1972 præsenterede Endel Tulving en vinkel på deklarativ hukommelse, som i dag er relevant. Han opdelte deklarativ hukommelse i 2 undergrupperinger kaldt semantisk og episodisk hukommelse. KILDE=[Endel Tulving]
Tulving forklarer, at den semantiske hukommelse er nødvendig for at mennesket kan bruge sproget. Det er det system der knytter sig til sprogbrug og afspejler mikrodelene i det verbale og de regler der indgår således disse kan manipuleres og præsentere et minde [Endel Tulving]. Semantisk hukommelse knytter sig til fakta og generel viden, f.eks. at man kan huske vands kogepunkt eller hvad hovedstaden i Sverige er. Der skelnes traditionelt mellem simpel og kompleks semantisk hukommelse. Simpelt formede semantik og viden om koncepter og kategorier såsom "hund" og "brødkniv" samt "firbenede dyr" og "køkkenknive" [Kognitionspsykologi]. Den komplekse semantiske hukommelse omhandler et vidensområde for en række af handlinger såsom et restaurantbesøg eller en forelæsning [\cite{Kognitionspsykologi}].
Linje 13:
'''Episodisk hukommelse'''
Tulving forklarer den episodiske hukommelse som værende autobiografiske begivenheder som beskrives i en relation og vil have en [[Perception|perceptuel]] dimension, da den er subjektiv [ PDF]. Den episodiske hukommelse arbejder altså med erindringer
En speciel gren inden for episodisk hukommelse er den autobiografiske hukommelse. Denne er en form for episodiske erfaring, som har givet en eller anden form for indtryk ift. at ens livssyn eller holdninger er ændret ved specielt betydningsfulde oplevelser [\cite{kognitionspsykologi}.
|