Wikipedia

François-Joseph Gossec: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Kosmetiske ændringer.
Omformatering af sproget. Mangler dog stadig en del!
Linje 42:
'''François-Joseph Gossec''' (født [[17. januar]] [[1734]], død [[16. februar]] [[1829]]) var en [[Belgien|belgisk]] [[komponist]].
 
Uagtet Gossecs værker, der var talrige og omfattede omtrent alle musikkens genrer, gik i glemme til dels endnu inden hans død, og uagtet han ikke var nogen genial kunstner, fortjener Gossecs gerning at mindes for den betydelige musikhistorie interesse, der knytter sig dertil, og hans personlighed for den flid og energi, hvormed han udviklede sin store musikbegavelse og kæmpede sig frem til en højt anset stilling i datidens fr. musikliv. Gossec var født i en bondefamilie og måtte som dreng vogte kvæg; tidlig gjorde imidlertid hans lyst til musikken sig gældende, og han kom til Paris, hvor Rameau blev hans lærer og senere skaffede ham ansættelse som dirigent i generalforpagteren La Pouplienières kapel. For dette skrev Gossec, der tidlig var optaget af tanken om at hæve den fr. Instrumentalmusik, sin første symfoni (1754), 5 år før Haydn komponerede sin første for det Morzinske kapel. Gossec har således været med blandt dem, der allertidligst var virksomme på dette betydningsfulde musikfelt. Også på kammermusikkens område var Gossec en fremskridtsmand. 1759 lod han sine første strygekvartetter opføre, kun få år efter Haydns ældste. 1762 blev Gossec kapelmester hos grev Conti og steg stadig i anseelse, idet han blev leder af Concerts des Amateurs (1770) og Concerts spirituels (1773), direktør ved den store opera (Académie de musique, 1780—82), og endelig generaldirektør og organisator af École royale de chant og inspektør ved det 1795 oprettede Conservatoire de musique. Gossec, der endvidere var Medlem af Akademiet, trak sig først 1815 tilbage fra offentlig virksomhed. Foruden instrumentalværker (derunder ca. 30 Symfonier) skrev Gossec en række operaer, der til dels havde stort sceneheld; to af dem er republikanske festspil, Offrande à la patrie (1792) og Le champ de Grand-Pré (1793), i hvilke Gossec på virkningsfuld kunstnerisk vis udnyttede Marseillaisen. I det hele var Gossec ivrig republikaner og »så at sige republikkens officielle komponist«, der forsynede alle revolutionens store fester med musik. Blandt disse hymner og kantater (Chant du 14. Juillet, Messe des morts, A la divinité, A l’étre supréme, Serment républicain etc.) skal nogle af Gossecs værdifuldeste kompositioner findes.
Uagtet G.’s Værker, der var talrige og omfattede omtr.
alle Musikkens Genrer, gik i Glemme til Dels
endnu inden hans Død, og uagtet han ikke
var nogen genial Kunstner, fortjener G.’s
Gerning at mindes for den betydelige musikhist.
Interesse, der knytter sig dertil, og hans
Personlighed for den Flid og Energi, hvormed han
udviklede sin store Musikbegavelse og
kæmpede sig frem til en højt anset Stilling i
Datidens fr. Musikliv. G. var født i en
Bondefamilie og maatte som Dreng vogte Kvæg; tidlig
gjorde imidlertid hans Lyst til Musikken sig
gældende, og han kom til Paris, hvor Rameau
blev hans Lærer og senere skaffede ham
Ansættelse som Dirigent i Generalforpagteren La
Pouplienière’s Kapel. For dette skrev G., der
tidlig var optaget af Tanken om at hæve den
fr. Instrumentalmusik, sin første Symfoni (1754),
5 Aar før Haydn komponerede sin første for
det Morzin’ske Kapel. G. har saaledes været
med bl. dem, der allertidligst var virksomme
paa dette betydningsfulde Musikfelt. Ogsaa paa
Kammermusikkens Omraade var G. en
Fremskridtsmand. 1759 lod han sine første
Strygekvartetter opføre, kun faa Aar efter Haydn’s
ældste. 1762 blev G. Kapelmester hos Grev
Conti og steg stadig i Anseelse, idet han blev
Leder af Concerts des Amateurs (1770) og
Concerts spirituels (1773), Direktør ved den store
Opera (Académie de musique, 1780—82), og
endelig Generaldirektør og Organisator af École
royale de chant og Inspektør ved det 1795
oprettede Conservatoire de musique. G., der
endvidere var Medlem af Akademiet, trak sig først
1815 tilbage fra offentlig Virksomhed. Foruden
Instrumentalværker (derunder c. 30 Symfonier)
skrev G. en Række Operaer, der til Dels havde
stort Sceneheld; to af dem er republikanske
Festspil, Offrande à la patrie (1792) og Le champ
de Grand-Pré (1793), i hvilke G. paa
virkningsfuld kunstnerisk Vis udnyttede Marseillaisen. I
det hele var G. ivrig Republikaner og »saa at
sige Republikkens officielle Komponist«, der
forsynede alle Revolutionens store Fester med
Musik. Bl. disse Hymner og Kantater (Chant du
14. Juillet, Messe des morts, A la divinité, A
l’étre supréme, Serment républicain etc.) skal
nogle af G.’s værdifuldeste Kompositioner findes.
== Kilder ==
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/François-Joseph_Gossec"