Versionen fra 11. maj 2019, 14:18 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. nov. 2020, 10:14 redigér fjern redigering Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.670 edits m typo Gå til næste forskel →
Linje 58: '''Den anden (franske) republik''' (på fransk: ''La Seconde République'') betegner det politiske system, der indførtes i [[Frankrig]] efter [[Februarrevolutionen (Frankrig)\|Revolutionen i 1848]]. Republiken opløstes, da den første og eneste præsident, [[Napoleon 3.\|Louis-Napoléon Bonaparte]], blev kejser i [[1852]]. [[4. november]] [[1848]] kom den ny forfatning. Den lovgivende magt ~~skulde~~skulle tilhøre en forsamling, valgt for tre år af mænd, der var fyldt 21 år. Den kunne ikke opløses, og præsidenten, der valgtes for fire år ved folkeafstemning, havde ikke veto mod dens beslutninger. De to magter stod således lige stærke uden at være gensidig afhængige af hinanden. [[Napoleon 3.\|Ludvig Napoleon]] var flygtet i [[1846]] og kom i 1848 til Frankrig og valgtes til nationalforsamlingen, men afslog forsigtig valget. Nu samlede han ikke blot bonapartisterne, men også monarkisterne, og endelig stemte de radikale og socialister på ham for at undgå [[Louis-Eugène Cavaignac]]s diktatur. Den [[10. november]] valgtes Napoleon med 5434226 stemmer, Cavaignac fik 1448107, [[Ledru Rollin]] 370119. Den [[20. november]] overtog Napoleon præsidentværdigheden og dannede ministeriet Odillon Barrot, der i forståelse med nationalforsamlingen optrådte ret konservativt.

Anden franske republik: Forskelle mellem versioner