Elasticitet (økonomi): Forskelle mellem versioner

'''Elasticitet''' udtrykker i [[økonomi]]ensk teori forholdet mellem den relative (procentuelle) ændringer i to [[variabel|variable]]. Der kan kun meningsfuldt eksistere en elasticitet, hvis der også er en årsagssammenhæng mellem variablerne.

Hvis for eksempel [[efterspørgsel|efterspørgslen]] på en vare falder med 2% (= -2%) når prisen stiger 1%, er efterspørgselselasticiteten -2. I økonomi regnes elasticiteter dog tit uden fortegn.

Såfremt den absoluttenumeriske værdi er større end én, siges forholdet mellem variablene at være ''elastisk''; er det under én er forholdt ''uelastisk''. Hvis den numeriske værdi er akkurat en, siges forholdet at være enhedselastisk.

I praksis seser følgende elasticiteter mest anvendt:

* (Egen)priselasticiteten for efterspørgselefterspørgslen: Hvor meget ændrerden eftersprøgslenefterspurgte mængde ændrer sig ved prisændringer.

* (Egen)priselasticiteten for udbududbudet: Hvor meget ændrerden etudbudte udbudmængde ændrer sig ved prisændringer.

Både egenpriselasticitetenpriselasticiteten for efterspørgslen og for udbuddet er meget afhængige af tidshorisonten. På længere sigt er de typisk langt mere elastiske, da køberne har tid til at finde [[substitut]]ter, mens producenterne kan udvide eller afhænge sin [[fast kapital|faste kapital]] og derved udvide hanseller formindske sin produktionskapacitet.

%-vise ændringer er ikke det samme når man går fra A til B, som når man går fra B til A. Derfor bruges midtpunktsmetoden til, ud fra grafer hvis ligning man ikke har, at beregne elasticiteterelasticiteten:

* [[Giffengode|Inferiøre goder]] har negativ indkomstelasticitet - jo mere husholdningen tjener, jo mindre købes af disse, idet man skifter til bedre kvalitet.

Krydspriselasticitetens fortegn afgør om varenevarerne er hhv. substittuter[[substitut]]ter eller komplementer[[komplement]]er:

*'''[[Komplement]]er''': Krydspriselasticiteten er negativ, da en prisstigning på vare 2 (for eksempel en computer) fører til, at der bruges mindre af vare 1 (for eksempel software), fordi disse to varer hænger sammen - ''komplementerer hinadenhinanden''. Modsat fører et prisfald på vare 2 til en stigning i forbruget af vare 1.

*'''[[Substitut]]ter''': Krydspriselasticiteten er positiv, da en prisstigning på vare 2 (for eksempel en kartofler) fører til, at der bruges mere af vare 1 (for eksempel ris og pasta), fordi de to vare opfylder det samme behov og man derfor kan bytte den ene ud med den anden - ''substituteresubstituere'' den ene med den anden. Modsat fører et prisfald på vare 2 til et fald i forbruget af vare 1.

Egenpriselasticiteten spiller ind stor rolle i forbindelse med den samlede indtægt. De samlede indtægter måles som mængden gange prisen (<math>P * Q</math>). ErHvis egenpriselasticiteten er uelastisk vil det procentvise fald i den efterspurgte mængde være ''mindre'' end den procentvise prisstigning og de samlede indtægter vil derfor ''stige'' ved en prisstigning. ErHvis egenpriselasticitetenpriselasticiteten er elastisk vil det procentvise fald i den efterspurgte mængde være ''større'' end den procentvise prisstigning og de samlede indtægter vil derfor ''falde'' ved en prisstigning. Er egenpriselasticitetenpriselasticiteten enhedselastisk vil de samlede indtægter være konstante.

Dette resultat er i særisær interessant fordi, at de fleste efterspørgselskurver ikke har den samme elasticitet over det hele. For eksempel er en lineær efterspørgselskurve i følgende rækkefølge både elastisk, enhedselastisk og uelastisk alt efter hvor på kurven man befinder sig. Dette skyldes at ratioen mellem prisen og mængden (og derfor den ''procentvise'' ændring) forandrer sig i løbet af kurven, mens at hældningen er konstant. Deraf kan det også sluttes, at en monopolist, der har en lineær afsætningskurve, har den største indtægt, der hvor egenpriselasticitet er enhedselastisk (da det enten ellerellers ville kunne betale sig at sætte prisen op eller ned).