[[Fil:Hydrogen Deuterium Tritium Nuclei Schmatic-en.svg|thumb|Tre naturligt forekommende [[isotoper af hydrogen]]. Da alle tre har én [[proton]] er de alle [[hydrogen]].]]
dette emne stinker
'''Isotope''' betyder at isotoperne i princippet har en levetid på uendelig lang tid. Eksempler på stabile isotoper [[helium-4]], [[hydrogen-1]] og [[kulstof-12]].
'''Ustabile isotoper''' eller '''radioaktive isotoper''' er isotoper, som [[Radioaktive henfald|henfalder]] til andre isotoper af samme grundstof eller andre grundstoffer. Eksempler på ustabile isotoper [[helium-5]], [[Tritium|hydrogen-3]] ([[tritium|tritium)]] og [[kulstof-14]]. Se også [[radionuklid]].
Altså varierer atommassen i et grundstof afhængigt af neutrontallet, og dermed hvilken isotop der er tale om. For at kunne skelne mellem de enkelte grundstoffers isotoper, så skrives de i videnskabelig [[nomenklatur]] ved grundstoffets navn, som er efterfulgt af en bindestreg og antallet af [[nukleon]]er ([[proton]]er og [[neutron]]er) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, [[Helium-3]]). I symbolsk form angives antallet af [[nukleon]]er ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. <sup>57</sup>Fe, <sup>238</sup>U, <sup>3</sup>He).
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af [[elektron]]er og ikke af atomvægten. Dvs. <sup>79</sup>Br og <sup>81</sup>Br reagerer på samme måde i en [[kemisk reaktion]], da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z, medmindre at en anden ladning er angivet, fx Na<sup>2+</sup>).
