I [[Hanseforbundet|hansetiden]] stod sproget under en vis påvirkning fra [[nedertysk]]. Da øen var [[Danmark|dansk]] i årene 1361 til 1645 kom der mange [[Dansk (sprog)|danske]] [[låneord]] ind i gutamålet. Eksempler. som findes endnu i dag, er ''någle'' (dansk ''nogle'', svensk ''några''), ''saktens'' (dansk ''sagtens'', svensk ''nog visst'') eller ''um en trent'' (dansk ''omtrent'', svensk ''ungefär'')<ref>Bengt Pamp: ''Svenska dialekter''. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76</ref>. Sproget er siden under påvirkning fra [[Svensk (sprog)|svensk]].
I modsætning til de [[østnordiske sprog]] sprog dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at [[diftong]]erne fra [[Urnordisk (sprog)|urnordisk]] er bevaret (f.eks. ''stain'' i stedet for ''sten'' i moderne dansk og svensk). Diftongen ''iu'' er blevet til triftong (f.eks. ''hiaul'' for ''hjul'' og ''biauþa'' for ''byde''). Med henysn til [[Bøjningsform|bøjning]], [[syntaks]] og [[ordforråd]] afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog (Gutamål). Der kan skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen. Fårørmålet ligger tættest på den oldgutniske sprogform og har f. eks. bevaret verbernes personbøjning og a-endelse i verbens infinitiv. På hovedøen (Storland) blev især dialekten i det sydøstlige Lau Sogn (Laumål) efterhånden til lidt af en norm for Gutamålet. Der findes endnu ikke en fast [[ortografi]], men der er ortografiske anbefalinger fra Gutamålsgillet og gruppen Maulsauden. Den ene ortografi er tættere på den nusvenske stavemåde, mens Maulsaudens nygutniske ortografi kan ses som et forsøg om at skabe et mere selvstændig gutnisk skriftsprog. Maussaudens nygutniske ortografi udelader f. eks. de svenske bogstaver ''å'', ''ä'' og ''ö''. Således kan ''oy''-diftongen skrives både som ''åi'' eller ''oj''<ref>[https://web.archive.org/web/20161024203226/http://malsauden.com/index.php/nygutnisk-rattstavning-och-ortografi Maulsauden.com (arkiveret)]</ref>. Sjælden bliver også ''[[þ]]'' for ''d'' eller ''t'' brugt, således i ''ABC-bok på gutniska'' fra 2011. [[UNESCO]] definerer gutnisk som truet sprog<ref>[http://www.unesco.org/new/en/culture/themes/endangered-languages/atlas-of-languages-in-danger/ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger]</ref>.
Der undervises Gutamålet på enkelte skoler på Gotland<ref>sml. [http://sverigesradio.se/artikel/7411212 SR P4 Gotland: ''Förskolan lär barnen gutamål'']</ref>. Desuden findes der en beskeden litterær bogproduktion på Gutamål<ref>[http://www.gutamal.org/om-det-gutniska-spraket/gutamalsbocker/ Gutamålsgillet: ''Gutamålsböcker'']</ref><ref>sml. [https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/de-skrev-en-barnbok-pa-gutamal Sveriges Radio: ''De skrev en barnbok – på Gutamål'']</ref>. I årene 1989 til 2011 sendte Sveriges Radio radioprogrammet ''Gutamål''<ref>[http://sverigesradio.se/sida/avsnitt?programid=2474 Sveriges Radio: ''Gutamål'']</ref>.
