Freuds personlighedsmodel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Fjerner version 10540362 af 2.107.213.148 (diskussion) fjernet hærværk Tag: Omgjort |
||
Linje 4:
== Overjeget. ==
[[Fil:Eggmodel.svg|thumb|<nowiki>Freuds æggemodel. [Ret på tegningen til Bevidst - med 'd']]</nowiki>]]Overjeget (super egoet) er menneskets u[[moral]]ske side. Der har den kontrollerende funktion af ens egen opfattelse for og dømmende funktion, der tvinger ''Jeg'et'' til at bekæmpe instinktmæssige impulser, som kan hidrøre fra ''Id'et''. Det er ifølge [[Sigmund Freud]] barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere. Super-egoet er den psykiske modstander til id'et, (de er modsætninger). Superegoet dækker så over samvittigheden og normbevidsthed, den måde super egoet handler på, er med at stille spørgsmålstegn til det impulsive øjeblik. Super ego/overjeg ‘et er vores syn på omverden, det er nemlig her tilpasningsevnen sidder, normerne og samvittigheden. Forskellen på overjeg ‘et og det ‘et er, at overjeg'et tilpasser sig gennem tiden, efter nye regler og grænser. Hukommelsen er også relativ vigtig, for den skal jo fortælle en om det, man har gjort, er godt eller skidt.
== Jeg'et/EGO (Fornuften) ==
Jeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer, således at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Egoet/jeg'et dækker over logikken og fornuften. Man kan sige, at menneskets udvikling af personlighed er ret individuel. Eksempelvis kan en person have udviklet sig meget (på den psykiske side) fra opvæksten og samtidig have et underudviklet ego/jeg. Med et underudviklet ego/jeg er det svært for personen at holde sig tilbage, når det gælder hans, eller hendes, lyster og behov. Personen kan samtidig have svært ved at sætte grænser for sig selv og sine handlinger og har med andre ord ikke den samme realitetssans, som mange andre mennesker. Vi har alle sammen forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen, der er bare ikke særlig mange, der lægger mærke til dem. Et eksempel på en forsvarsmekanisme er, når man bliver irritabel på en person og i stedet for at tale med personen om problemet, reagerer surt/aggressivt over for et familiemedlem eller en kæreste. Jeg’et er vores personlighed, og hvordan andre ser os.{{bør uddybes|dato=2014}}
== Id'et/DET'et (Det ubevidste/fortrængte) ==
Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet. Under id´et, er der lyster, drifter, behov og instinkter fx Aggressionsdriften og sexlysten (libido). Og derudover er id´et det ubevidste, de hændelser man laver kan komme fra ting, man har oplevet i sin barndom eller fortid. Id´et er den der kaster sig ud i noget og det kan nødvendigvis ikke at være gode ting. Det er fx Personen der siger, -jeg vil gerne -. I forhold til de andre benytter id’et sig ikke af moralsk eller etisk fornuft. Fx et spædbarn, kan ikke benytte sig af de andre ting, den følger sine instinkter fx hvis der er koldt føler spædbarnet fysisk ubehag, så den higer instruktiv og konstant, indtil den føler behag igen.
== Filosofisk forståelse af jeg'et ==
Ud over en psykologisk og psykoanalytisk forståelse af jeg'et bruges begrebet i en fagfilosofisk kontekst. Her har jeg'et traditionelt betegnet den kerne, omkring hvilken bevidstheden centrerer sig. Eksempelvis [[Immanuel Kant]]s begreb om det [[transcendentale jeg]] eller [[Edmund Husserl]]s forståelser af jeg'et som bevidsthedspol eller [[selv-nærvær]]. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jeg'et ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan en [[ikke-egologisk]] bevidsthedsteori.
== Filosofisk plagiat? ==
Freud lancerede sin teori om sjælens tredeling i 1923, mens Søren Kierkegaard allerede i 1849, i [[Sygdommen til Døden]], beskrev en tredeling af sjælen i kælder, stue og første sal. Da Freud ikke henviser til Kierkegaards beskrivelse af sjælens tredeling, kan Freuds beskrivelse anses for at være en kopi, et plagiat og videnskabelig uredelighed.<ref>[http://ugeskriftet.dk/debat/om-freuds-videnskabelige-uredelighed Om Freuds videnskabelige uredelighed]</ref> Søren Kierkegaard kan selv have være inspireret af Platons tredeling af sjælen i intelligensen, vogterne og arbejderne.
== HEST ==▼
* [[Psykologi]] | [[Sigmund Freud]] | [[Bevidsthed]] | [[Carl Gustav Jung]]
| |||