Devon (geologi): Forskelle mellem versioner

'''Devon''' er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden<ref>Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)</ref>, oghvor Devon blev afløst af [[Karbon (geologisk periode)|Karbon]]. Starten på Devon defineres ved første optræden af [[graptolit]]ten ''Monograptus uniformis''<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>.

Devon, hørerder indehører under den overordnede geologiske tid [[Palæozoikum]], er opkaldt efter [[grevskab]]et [[Devonshire|Devon]] i Sydengland.

I starten af Devon var livet på land fast etableret. Silurs vegetation af mos- og algemåtter, var udvidet med egentlige planter med primitive rødder. Dette ændrede jordoverfladenjordens overflade, der nu fik en fast tilgangfik aftilført døde organiske stoffer, og skabte levesteder for mider, skolopendre, tusindben og andre "nedbrydere" samt "rovdyr" som skorpioner og edderkopper. De første fossile insekter kendes også fra denne periode. I mellemste Devon ser man de tidligste primitive padder, der havde udviklet sig fra

Eftersom der endnu ikke var udviklet nogen større planteædere, kunne de spinkle og primitive planter brede sig uhindret. Planterne havde endnu ikke udviklet rødder eller karvæv, som de fleste planter har i dag,. ogPlanterne spredtemenes sigat formentlighave spredt sig vegetativt. I mellemste Devon fremkommerudvikledes mere avancerede planter: som [[Ulvefodsplanterulvefodsplanter]], [[Padderokplanterpadderokplanter]], [[Bregnebregne]]r og primitive [[Nøgenfrøedenøgenfrøede]]. Disse havde alle karvæv, blade, stængler og egentlige rødder og kunne blive ret høje. I sen Devon fremkom de første egentlige træer af slægten ''Wattieza''.

Man har fundet 9ni meter lange [[panserhaj]]er af arten ''[[Dunkleosteus terrelli]]'', som har haft et kraftigt bid på 5.000 [[Newton (enhed)|newton]]. TænderneForskere har beregnet, at panserhajens tænder kunne bide med et [[Tryk (fysik)|trykkettryk]] på 150 millioner [[Pascal (enhed)|pascal]].

Biddet var kraftigere end [[haj]]ers og [[Dobermann]]en. ([[Tyrannosaurus rex]] fra sene [[Kridt (geologisk periode)|kridttid]] havde til sammenligning en bidstyrke på 13.000 newton.)

Fil:Triops longicaudatus2.jpg|Denne nulevende ferskvandskrebs (''[[Triops longicaudatus]]'') har 3tre øjne og 140 fødder, som den også ånder gennem. ogDen harkaldes navnetfor ''[[Triops longicaudatusdamrokke]]'' og den er en [[damrokke]]. Den har slægtninge tilbage i Devon, hvor deder af ydre såhar omtrenthaft ud påomtrent samme mådeudseende. [[Embryo]]erne kan klare sig 20 år uden vand.

Fil:Trilobite Ductina.jpg|[[Forstenet]] [[trilobit]] ''[[Ductina vietnamica]]''.

* Evans, D. et al: ''The Millennium Atlas of the North Sea'', 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X