Versionen fra 14. dec. 2020, 13:45 redigér 193.33.148.130 (diskussion) fkeopfk Tags: Tilbagerullet Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. dec. 2020, 13:45 redigér fjern redigering 193.33.148.130 (diskussion) jbhlh Tags: Tilbagerullet Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} {{Redirflertydig\|Stjerneskud}} oweijrioewjrfiewsihbrfijw3ejksdrnfiuhweshjdfuoewhsjifoheriutjioer{{Commonscat\|Meteors}} ~~kdfiwerjfijrefwjifjiwefijewijfewjiewjfejfiewjfejijfefjewijfioewfjewifjweiofjioefiefjeijfiejfiojwfijiefjiwjewijiwejfiwjfiowejfiewfjiejejf~~ [[Fil:Взрыв метеорита над Челябинском 15 02 2013 avi-iCawTYPtehk.ogv\|thumb\|Film af en [[bolid\|superbolid]], en meget kraftigt lysende meteor, [[Tjeljabinsk-meteoren\|der eksploderede over Tjeljabinsk oblast]] i Rusland i 2013]] [[Fil:Leonid_meteor_shower_as_seen_from_space_(1997).jpg\|thumb\|Stjerneskudssværmen [[Leoniderne]] set fra rummet.]][[Fil:Meteorit Hrascina 1751.jpg\|thumb\| Nedslaget i [[1751]] af Hrašćina-[[meteorit]]ten er det første veldokumenterede nedslag]] ~~[[Fil:Barringer Meteor Crater, Arizona.jpg\|thumb\|Barringer-krateret i [[Arizona]], USA]]~~ En '''meteor''' (også kaldet et '''stjerneskud'''{{kilde mangler\|dato=december 2019}} eller en '''aerolit''') kan ses, når en [[meteoroid]] "brænder" og nedbremses i [[atmosfære (Jordens)\|Jordens atmosfære]]. Under normale forhold er der ca. 5–10 stjerneskud i timen. Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en [[meteorit]] eller meteorsten. [[Meteorit]]ter kan give information om [[Solsystemet]]s sammensætning. Et særligt lysstærkt '''stjerneskud''' kaldes en '''ildkugle''' (eng. '''bolide'''). [[Tunguska-eksplosionen]] er et kendt og dramatisk nedslag, der fandt sted d. [[30. juni]] 1908 om morgenen ved 7-tiden ved [[Tunguska]] i [[Sibirien]] og kunne ses i Danmark. Det er en fremherskende teori at et himmellegeme for ca. 65 mio. år siden ramte jorden og førte til udryddelsen af [[dinosaur]]erne. Der er rester af et krater fra dette nedslag ved [[Chicxulub (krater)\|Chicxulub]] i [[Mexico]] og spor af nedslaget i [[fiskeler]]et i [[Stevns Klint]]. ~~Det første veldokumenterede [[meteornedslag\|nedslag]] set af mange personer skete i [[1751]] ved Hrašćina i [[Kroatien]]. Hrašćina-[[meteorit]]ten beviste, at sten falder ned fra himlen.~~ ~~== Observation ==~~ Hvis lyssporet fra en meteor bliver [[Fotografi\|fotograferet]] fra to forskellige, veldefinerede positioner, kan man ud fra målinger på billederne regne sig frem til dens "rute" gennem luftrummet. Man benytter til tider et særligt fotografiapparat til dette, hvor en speciel lukkeanordning åbner og lukker for billedet med en veldefineret [[frekvens]]: På billedet inddeler denne lukkeanordning lyssporet i en slags stiplet linje, hvor hvert lille "stykke" svarer til et bestemt tidsinterval. På den måde kan man finde frem til den [[fart]] meteoret ankom med. ~~=== Meteorens fart og herkomst ===~~ Den fart man måler for en meteor eller stjerneskud, siger noget om, hvor meteoroiden, der skabte det, kommer fra: Hvis meteoroiden kommer fra en lukket [[omløbsbane]] omkring [[Solen]], er der en øvre grænse, kaldet [[undvigelseshastighed]]en, for hvilken fart meteoroiden kan have, når den kommer i nærheden af [[Jorden]]. Denne grænse ligger ved godt 40.000 [[kilometer i timen]] (målt i forhold til Solen). Hvis meteoroiden kommer fra et sted ''udenfor'' vores [[solsystem]], har den fået fart på under sit "fald" ind mod Solen og dens "nabolag", hvor Jorden befinder sig: Sådanne meteorer kendetegnes ved, at de ankommer med en fart ''over'' undvigelseshastigheden. ~~=== Stjerneskudssværme ===~~ Meteorer kan også stamme fra de sten og støvpartikler, der smelter fra [[komet]]er og danner kometens hale. Når jorden i sin bane rundt om solen passerer gennem sådan en gammel komethale, kommer der særligt mange stjerneskud. Det kalder man en stjerneskudssværm. ~~Under en stjerneskudssværm forøges antallet af stjerneskud pr. time med 30-70 ekstra stjerneskud i timen. Men man kan også se helt op til mellem 100 og 120.~~ ~~Eksempler på meteorsværmene er:~~ * [[Kvadrantiderne]] (3.-4. januar) * [[Perseiderne]] eller St. Laurentius' tårer (12. august) * [[Orioniderne]] (21.-22. oktober) * [[Leoniderne]] (16.-20. november) * [[Geminiderne]] (13.-14. december). ~~== Meteoritter, meteorsten og meteorkratere ==~~ ~~{{uddybende\|Meteorit\|Meteoritnedslag}}~~ De meteorer, der ikke brænder op i atmosfæren, men rammer jorden, kaldes nu [[meteorit]]ter eller meteorsten og kan give mange oplysninger om resten af universet, men de kan også lave nogle enorme kratere der, hvor de rammer jorden. [[Chicxulub (krater)\|Chicxulub-krateret]] på mere end 180 km i diameter er formentlig forårsaget af en meteor større end [[Mount Everest]]. ~~== Se også ==~~ * [[Meteornedslaget ved Aarhus 1951]] * [[TNT-ækvivalent]] ~~== Eksterne henvisninger ==~~ ~~{{Commonscat\|Meteors}}~~ * [http://www.tycho.dk/article/view/810/1/124/ Oversigt over årlige stjerneskudssværme.] * [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ildkugle-oplyste-sommerens-nattehimmel?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=25627b3709-Nyhedsbrev201307247_24_2013&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-25627b3709-213177957 Ildkugle oplyste sommerens nattehimmel. Videnskab.dk 2013]

Meteor: Forskelle mellem versioner