Aarhus Tigers: Forskelle mellem versioner

62.699 bytes fjernet ,  for 1 år siden
Fjerner copyvio (url=http://www.tigers.dk/hlubhistorie/ ) i version 10550590 af 93.160.106.62 (diskussion)
(Skrevet om deres historie)
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
(Fjerner copyvio (url=http://www.tigers.dk/hlubhistorie/ ) i version 10550590 af 93.160.106.62 (diskussion))
Tags: Erstattet Omgjort
<ref />'''Aarhus Tigers''' er en dansk [[Football|Footballklub]] lokaliseret i [[Aarhus]]. Klubben blev stiftet af [[Claus Elming]] og har igennem mange år vundet 8flere danske mesterskaber.
{{kilder|dato=december 2020}}{{substub|dato=2020}}
 
[[Kategori:Sport i Aarhus]]
Aarhus Tigers lange og rige historie startede tilbage i foråret 1990, da Morten Hertz, Kim Møller og Claus Elmingstartede, hvad der i September samme år skulle blive til, Aarhus Tigers. Det blev Danmarks 8. amerikanske fodboldklub, og er i dag den 4. ældste klub i landet. Sammenlignet med andre klubber i Danmark, samlede Tigers hurtigt et stort hold. Dette ikke kun ved spillernes størrelse, men også antallet af spillere, hvor over 70 personer ville prøve kræfter med denne nye og spændende sport. Tigers spillede to trænings kampe dette år, hvor de tabte til Kolding Chiefs 18 – 6 og spillede uafgjort med Aalborg 89’ers 14 – 14.
 
Optakt 1991
 
5100 Tilskuere på Aarhus Stadion
 
'''1991'''
 
I 1991 tabte holdet sin første kamp mod de forsvarende mestre fra Herning Hawks, men vandt derefter 10 på stribe, inklusiv holdets første mesterskab da de i Mermaid Bowl III slog Odense Swans 27-0. Den hurtige succes skyldtes i særdeleshed den tidligere collegestjerne Eric Thoennes, der blev hentet over fra USA som træner, til sæsonens 3. kamp og øjeblikkeligt formåede at øjne holdets kvaliteter og trække det op på et nyt og højereniveau.
 
 
'''1992'''
 
I 1992 skulle den succesfulde træner, Eric Thoennes, skiftes ud. Han havde valgt at forlade Danmark for at vende tilbage til et træner job i Illinois, USA, og hans efterfølger på trænerposten i Tigers blev Tony LaVallo fra New York, USA. Tony var utrolig engageret og formentligt en af de bedste trænere, der havde sat fod på dansk jord. Desværre kunne han aldrig forenige sig med den virkelighed at i Danmark var football en hobby for de fleste af spillerne, ikke en karriere.
 
 
'''1993'''
 
I 1993 tog Rick Paxton over som træner for de aarhusianske tigre, men han formåede ikke at rette op på den glidetur der havde ramt klubben. Ikke nok med en spillemæssig krise, så var økonomien også begyndt at skrante. Selvom Paxton hjalp klubben med at nå playoff, var det ikke nogen overraskelse at de tabte til opkomlingene fra Roskilde Kings.
 
 
'''1994'''
 
Selvom en del af Tigers grundstamme igennem de sidste 2-3 år valgte at spille for Herning Hawks i National Ligaen anno 1994, skulle det vise sig at Tigers stadig kunne bide fra sig. Holdet nåede finalen i 1. division hvor de skulle møde Fredericia Jets, og slog på vejen Vejle Saints i en nervepirrende semifinale der endte 8-0. Tigers vandt tillige finalen 20-0 på Fredericia Stadion, og nuppede dermed billetten tilbage til den danske National Liga.
 
'''1995'''
 
I 1995 blev fundamentet for de næste 6 epoke gørende år lagt, da foreningens nye bestyrelse hyrede Claus Elming som træner. Claus havde spillet for Aarhus Tigers i ’91 hvor klubben vandt sit første og hidtil eneste mesterskab, og han havde siden ’93 været træner for det danske Junior landshold.
 
Anset som den nye dreng i National Ligaen, var Tigers’ på forhånd ikke levnet mange chancer, men holdet skulle endnu engang overraske, og formåede at nå hele vejen til Mermaid Bowl VII. Holdets potentiale var stort og angrebsmæssigt var det ledet af runningback sensationen, Lars Kristensen (Nørskov), som gik hen og satte en utrolig rekord på hele 20 touchdowns i blot 8 kampe. I finalen måtte Tigers desværre se sig slået af de regerende mestre fra Copenhagen Towers med sifrene 35 – 20.
 
'''1996'''
 
Efter Tigers meget succesfyldte ’95 sæson, var det eneste mål for klubben dette år at erobre Mermaid Bowl trofæet tilbage til Aarhus. Desværre forløb tingene ikke helt som planlagt. Allerede i første kamp denne sæson tabte Tigers til Roskilde Kings. Dette var en stor sejr for Kings, som viste alle i Danmark, at de var aspiranter til at vinde trofæet. Tigrene kom dog ovenpå igen og tabte kun en kamp resten af sæsonen.
 
Det var også i denne sæson at Tigers tog imod Copenhagen Towers på Aarhus Stadion, foran 3000 tilskuere og seerne på DK4. Her spillede de en af de mest underholdende kampe i dansk footballs historie indtil da. Tigers var foran det meste af kampen, på et tidspunkt hele 46-26, men Towers kæmpede sig på mirakuløs vis tilbage og udlignede til slutresultatet 46-46. Trods det avancerede tigerne til slutspillet. Her fik de mulighed for at revanchere deres nederlag til Roskilde Kings, men ak, til stor skuffelse måtte holdet se sig slået endnu engang af de senere danske mestre.
 
 
'''1997'''
 
Ligesom i ’96 sæsonen var målet i ’97 at vinde det danske mesterskab. Alt gik som planlagt de første to uger af turneringen, hvor Tigers fik to sejre. Årets tredje kamp, blev en Euro Cup kamp imod de norske Pokalvindere, Oslo Vikings. Her formåede Tigerne at udspille det norske mandskab med cifrene 56-0, foran 2000 tilskuere på Aarhus stadion.
 
Selvsikkerheden var efterfølgende i top, måske endda i lidt for høj grad, da Tigers i den følgende weekend tog imod Kronborg Knights på hjemmebane og måtte indkassere sæsonens første nederlag, 18-0. Bedre blev det ikke for holdet, da de i de efterfølgende 2 kampe også måtte se sig slået. Alligevel nåede Tigers slutspillet med et spinkelt håb, efter at have vundet sæsonens sidste tre kampe. Igen skulle holdet møde Roskilde Kings, og igen måtte de se sig slået i en rædderlig kamp, spillet i silende regn, med cifrene 16-0 til kongerne.
 
Lidt bedre gik det i Euro Cup turneringen, men det blev ikke til en finale plads, da holdet måtte se sig slået af de norske mestre, Valerenga Trolls. Alligevel sluttede året med succes for Claus Elming, da han i sin sidste kamp som cheftræner for Tigers, kunne hjemføre det tredje danske Pokaltrofæ i træk, og hermed til evigt eje for Aarhus Tigers. Det betød endnu engang at en billet til Euro Cup turneringen det følgende år var sikret.
 
'''1998'''
 
’98 skulle vise sig at blive det mest succesfyldte år i Tigers’ historie til dato. Tigers havde lokket cheftræner, John Lawson, fra Roskilde Kings til Aarhus, og han formåede at hente både et dansk mesterskab og et Euro Cup trofæ til Aarhus Tigers. Med Lawson fulgte QB Scott Lane, der allerede i 1997-sæsonen havde spillet for Tigers, og RB/CB Kusanti Abdul-Salaam, der havde været en 4 års starter for UCLA. Kusanti havde fra sin tid på college bl.a. spillet sammen med verdensklasse atleter som J.J. Stokes, Skip Hicks og Abdul-Karim Al-Jabaar, og det var et scoop for Lawson at lokke Kusanti til Danmark. Lane og Kusanti endte som hjørnestenene på et Tigers’ hold der gik sæsonen igennem, med blot 1 nederlag på 12 kampe.
 
Sæsonens første to kampe endte med store sejre over Odense Swans og Herlev Rebels. Den tredje kamp, mod de regerende mestre fra Roskilde Kings, skulle vise sig som både en af de mest spændende, men også vigtigste i hele sæsonen. Kampen talte nemlig også med i Euro Cuppen, og da stillingen ved slutfløjtet var 28-28, måtte de to hold i overtid. Her viste Tigers sig som det stærkeste hold, og vandt 35-28. Meget tydede på at Tigers var vokset som hold, der ved halvleg havde været nede med 21-15, men det var lykkedes dem at holde hovedet koldt og komme tilbage i kampen.
 
 
'''1999'''
 
Efter Tigers internationale succes i ’98, blev Tigers i ’99 inviteret til en pre-season kamp imod Kiel Baltic Hurricanes. Hurricanes spillede i 1. bundesliga, den bedste liga i Europa, og tigerne skulle pludselig spille under lidt andre forhold på udebane, da der på tribunen var over 1500 tilskuere. Det lod de sig dog ikke genere af, og da slet ikke holdets nye QB, Matt Reiling, der var manden bag den overraskende halvlegsstilling, 20-7 til Tigers. I løbet af 2. halvleg kæmpede Kiel sig dog tilbage, og med blot 36 sekunder til slutfløjtet, var stillingen 20-19 til Tigers. Med bolden på egen 5yd linje løb Tigers’ nye playmaker Reggie Ignash uden problemer op gennem midten, men et holding kald i egen endzone betød at Hurricanes fik tilkendt en safety, to point og dermed fik en kneben 21-20 sejr.
 
Da Tigers følte at de sportslige og økonomiske forudsætninger var gode, faldt beslutningen på deltagelse i Europas fineste turnering, Champions League. Den første kamp blev spillet på Stockholm Mean Machines hjemmebane, her skulle Tigers møde Helsinki Roosters, som i mange år havde hørt til blandt Europas bedste. Selvom kampen ikke faldt ud til tigernes fordel, viste de alligevel at de kunne spille med blandt de bedste og var ved halvleg foran 14-10. Desværre førte holdets muligheder for udbygning af føringen ikke point med sig og da Roosters store offensive linje tog over i 4. quarter, kunne Tigers ikke længere følge med, og måtte se sig slået 17-14.
 
Da Roosters allerede havde slået Mean Machines i deres første kamp, og selvom Tigers hev deres første Champions League-sejr hjem mod Mean Machines med cifrene 34-14, betød det at Tigers havde udspillet deres chancer i turneringen. Det blev desværre også sidste kamp for QB, Matt Reiling, der pådrog sig en alvorlig skulderskade og derfor var ude resten af sæsonen.
 
Tilbage var målet så at genvinde det danske mesterskab. De første to kampe mod hhv. Odense og Herlev var let overstået, men til sæsonens tredje kamp stod holdet endnu uden en ny QB, og derfor måtte cheftræner, John Lawson, line op bag center. Det blev ikke bedre af at profilen Reggie Ignash kæmpede med småskader. For Lawson blev det en speciel kamp, da den skulle spilles imod hans forhenværende hold, Roskilde Kings. Det blev et opgør præget af mange penalties og for Tigers vedkommende også en række turnovers, men trods det hev Tigers  en 21-12 sejr hjem.
 
De næste to kampe kom ganske belejligt hhv. imod Vejle og Esbjerg, og gav Tigers’ nye canadiske QB, Neil Bacik, muligheden for at lære playbooken at kende, inden topbragget imod Krongborg Knights, kort inden slutspillet. Netop mod Knights viste Bacik at han havde helt styr på systemet, da han kastedet et TD til Danmarks bedste WR, Dian Sørensen. Freddy Bang og Reggie Ignash tilføjede yderliger hver med ét TD og Tigers kunne hermed hive en god 21-6 sejr hjem og en ordentlig portion selvtillid med ind i slutspillet.
 
I semifinalen skulle Tigers tage imod Odense Swans, som de havde slået tidligere i sæsonen. Tigers havde, anført af Claus Elming, gjort klar til et stort arrangement, hvor Morten Andersen for første gang var repræsenteret til en kamp i den danske liga. Desværre blev det aldrig, det brag af en kamp der var lagt op til. Til det var tigerne for stærke for fynboerne der måtte se sig slået 36 – 6, i en kamp hvor tilskuerne også udeblev pga. et forfærdeligt vejr. Da Kronborg Knights også vandt deres semifinale over Roskilde Kings, skulle de to hold for andet år i træk mødes i Mermaid Bowl.
 
Finalen blev for første gang afholdt på Aalborg stadion som et led i Rebild selskabets 4. juli-arrangement, mens DAFF i samme åndedrag kunne afholde deres 10-års jubilæum. Kampen blev overværet af den amerikanske ambassadør, Richard Sweet, der skulle stå for coin toss. Tigers var på forhånd udnævnt til at være favoritter, og særligt deres forsvar viste tænder, da Knights aldrig lykkedes at få point på tavlen. Til gengæld lykkedes det tigerne at score 28 point og hermed for andet år i træk, tage Mermaid Bowl trofæet med hjem.
 
'''2001'''
 
Efter i mange år at have været en del af den danske elite, var der i 2001 stor tvivl om hvordan Tigers senior hold så ud. De havde i pokalturneringen, efteråret forinden, ikke være i stand til at stille en særlig stor trup, og de spillere der stod tilbage inden 2001-sæsonen, viste heller ikke særlig stor træningsiver. Der var helt frem til blot få dage før første kamp tvivl om Tigers overhovedet kunne stille hold, men et spillermøde fire dage før kampen resulterede i at 15 spillere stod klar til at tage turen til Frederikssund.
 
Kampen mod nyoprykkerne fra 1. division skulle vise sig at blive den tætteste kamp Tigers ville spille dette år. 8-8 stod der efter regulær spilletid, og da en kamp jf. NCAA-regelsættet ikke kan ende uafgjort, gik kampen i forlænget spilletid. Her formåede ingen af holdene at score, og da en af tigerne pådrog sig en alvorlig skade, og måtte hentes af ambulance, blev dommere og spillere enige om at stoppe kampen og godkende det uafgjorte resultat. Kort efter ventede Herlev Rebels på hjemmebane, og også det blev en tæt kamp, men uden en træner på sidelinjen til at holde overblikket, måtte Tigers indkassere et snævert 12-6 nederlag.
 
Kampene mod Oaks og Rebels gjorde det tydeligt, at Tigers mål for sæsonen ikke længere var at blive Danmarksmestre, men blot at overleve i National Ligaen. Det blev heller ikke bedre i de næste kampe, mod Roskilde Kings, Greve Monarchs og Copenhagen Towers der alle førte nederlag med sig på hhv. 48-0, 34-0 og 32-8, og bar tydeligt præg af at der manglede en overordnet koordinator.
 
Heldigvis meldte nye spillere sig under fanerne, og det blev sæsonens vendepunkt. Amerikanske Matt Langley, der var bosiddende i Aarhus, mødte op og overtog hurtigt QB-positionen. Tillige kom Jesper Elming tilbage, der året forinden måtte stoppe sin aktive karriere pga. en skade, og skulle agere offensive koordinator. Samarbejdet mellem Langley og Elming skulle hurtigt vise sig at bære frugt.
 
Mod Herlev Rebels, i den sidste kamp inden sommerferien, var der kommet nye boller på suppen. Selvom der ikke blev scoret i første halvleg, var Tigers tæt på flere gange, og at det havde lykkedes dem at holde Rebels fra at score var i sig selv en halv sejr. Desværre, kunne angrebet forsat ikke sætte point på tavlen i 2. halvleg, og da trætheden meldte sig, lykkedes det ikke forsvaret at blive ved med at stække Rebels angreb. Selvom holdet indkasserede endnu et nederlag, denne gang på 24-0, var der en positiv stemning i truppen, og efteråret tegnede sig mere positivt.
 
I efterårets første kamp kom Copenhagen Towers på besøg, og de positive takter fra forårets sidste kamp blev båret med over. Towers QB, Tarik Kahn, blev sacket hele 6 gange, og angrebet tilføjede selv 3 scoringer inden holdene gik til halvleg med stillingen 22-0, til Tigers. Hvor Tigers havde sat point på tavlen i 1. halvleg, gjorde Towers det i 2., og med blot 25 sekunder tilbage af kampen, ved stillingen 22-16, valgte Tarik Kahn selv at løbe bolden, som han havde gjort flere gange tidligere i kampen, men denne gang fumblede Tarik på mirakuløs vis bolden og Tigers’ Morten Faarup kunne erobre og sikre holdet en yderst overraskende sejr.
 
Kampen efter, imod Frederikssund Oaks, skulle formodentligvis afgøre hvem af de to hold der ville indtage ligaens sidsteplads. Efter den overraskende sejr over Copenhagen Towers, var humøret i truppen blevet undnu bedre og det reflekteredes i spillet på banen, hvor Oaks ikke blev levnet mange chancer. Tigers vandt 34-0 og havde hermed sikret sig hjemmebane fordel i et evt. nedrykningsspil. Til gengæld var der ikke meget at komme efter i de to efterfølgende kampe imod topholdene fra Roskilde og Greve, som hhv. førte til nederlag på 37-6 og 58-8.
 
Årets vigtigste kamp blev som forventet nedrykningskampen mod Oaks. Oaks var mødt talstærkt op, og var klar til revanche, men lige lidt hjalp det. Godt nok scorede Tigers kun 12 point, men da Oaks igen var ude af stand til at score, overlevede Aarhusianerne i National Ligaen, mens Oaks måtte en tur tilbage i 1. division.
 
 
'''2002'''
 
For seniorholdet, startede 2002 træningen igen i januar, hvor der blev trænet indendørs i Marselisborg Atletik hal. Mange nye var kommet til for at prøve sporten og det tegnede godt. I marts var den endelige trænerstab på plads, og den bestod, foruden Jesper Elming som havde taget over i 2001 også af Rune Holmå, Niels Stærkjær og Bo Thygesen. I midten af april holdt Tigers camp med Avedøre Monarchs på Åhavevej og det viste at holdet havde en grundstamme af spillere der kunne blande sig med de bedste.
 
Tigers første kamp stod imod oprykkerne fra Herning Hawks, og det blev et brag af en kamp, der bølgede frem og tilbage. Afgørelsen kom først til allersidst, men desværre ikke til Tigers fordel. Selvom det blev til nederlag var både spillere og træneres forhåbninger steget gevaldigt. Dette kom ret ubelejligt for Copenhagen Towers, der blev sendt tilbage til ørestaden med et klækkeligt 48-14 nederlag. Sæsonens tredje kamp stod mod Avedøre Monarchs, som Tigers havde tabt til i træningskampen inden sæsonstart, og det blev da heller ikke til en sejr for Tigers der måtte se Monarchs vinde 19-7.
 
I årets første tre kampe havde Kasper Petersen spillet QB for tigerne og havde udfyldt rollen yderst acceptabelt, men med Niels Munk tilbage fra USA, var det oplagt at han skulle overtage QB positionen. Det passede også Kasper Petersen bedre, da han stilede efter en plads som WR på landsholdet, som han senere kom på.
 
I holdets første udekamp imod Roskilde Kings, der indtil nu var ubesejrede, var Tigers kommet på en hård opgave. I første halvleg fulgte tigerne rimelig pænt med, men i 3. quarter rykkede kongerne fra, særlig pga. en række turnovers fra Tigers. Tigerne formåede aldrig at finde fodfæstet mod Kings igen, og selvom de var det første hold til at score imod Kings i denne sæson, tabte de, 50-18.
 
I de efterfølgende to kampe, havde tigerne til opgave at sikre en solid afstand til nedrykningspladserne. Først Towers og senere Herlev Rebels blev slået hhv. 39-6 og 60-6, men årets højdepunkt for Tigers var helt sikkert det store brag mod Herning Hawks. Niels munk havde så småt fået styr på systemet efter de første tre kampe, og hans samarbejde med Jesper Elming var en stor succes. Selvom Tigers var bagud ved halvleg, sikrede de sig alligevel sejren med cifrene 27-22. Det betød også at bestyrelsen og trænerstabens målsætning om overlevelse i nationalligaen var indfriet.
 
Nu havde klubben i stedet mulighed for at sikre sig en semifinaleplads, og efter hele 7 kampe i foråret havde Tigers’ blot 4 tilbage i efteråret, inklusiv en evt. semifinale. Som forventet blev det til nederlag mod Avedøre Monarchs og Roskilde Kings på hhv. 41-0 og 27-0, imens efterårets tredje kamp, på trods af en skrabet trup, blev til en sejr over Herlev Rebels på 58-0. Dermed var semifinalepladsen en realitet, og her skulle holdet endnu engang møde Monarchs. Med undtagelse af 1. halvleg gjorde holdet en hæderlig indsats i nederlaget på 31-18 til de senere Danmarks mestre.
 
'''2003'''
 
Grundet sin uddannelse måtte Jesper Elming desværre trække sig som cheftræner, og det blev en prioritet for klubben at finde en ny til at overtage rollen i 2003. Valget faldt på Benny Kristensen der i midten af 90’erne havde spillet QB for Tigers og bag center i MB VII.
 
På den anden side af bolden skulle Brian Simonsen stå med ansvaret. Han havde netop bosat sig i Aarhus, og havde en fortid som juniorspiller i Odense Swans, men studerede nu på Aarhus Universitet, og ville, i stedet for at spille, prøve kræfter med trænerposten.
 
Zulu-effekten forsatte, og den store eksponering af amerikansk fodbold, gjorde at der, ligesom i 2002, var et stort fremmøde af nye der gerne ville prøve kræfter med sporten. Det betød at der i marts måned stod over 50 spillere til træning, og det førte noget optimisme med sig.
 
I sæsonens første turneringskamp tabte Tigers i overtid til Frederikssund Oaks, 6-0, men hvad værre var at Niels Munk havde pådraget sig en alvorlig skade. Det betød at holdet blev løbet over ende i træningskampen mod Tyrasö Royal Crowns, ugen efter. Bedre blev det ikke i årets 2. kamp, på hjemmebane mod Copenhagen Towers, da Tigers igen skulle lide et snævert nederlag.
 
Således skulle Tigers pludselig ud og nedjustere forventningerne om at kvalificere sig til finalen, til i stedet at undgå nedrykning. Det blev en hård opgave der viste sig umulig, da holdet efter 9 nederlag og blot én sejr over Herning Hawks, for anden gang i klubbens historie måtte en tur i 1. Division.
 
 
'''2004'''
 
Efter et år ude af sporten vendte Jesper Elming tilbage på træner posten som Head Coach i 2004, hvilket i sig selv gav en positiv stemning i spillertruppen. Brian Simonsen var også at finde på sidelinjen igen og de to blev suppleret af Palle Schriver som tidligere havde haft en aktiv karrierer i Tigers uniformen.
 
Håbet for sæsonen var at vende tilbage til den fornemste række ligesom Tigers havde præsteret tilbage i 1994, men selvom Tigers havde nogle solide stamspillere som Tobias Edvardsen, Thor Mikkelsen, Jan Holm, Farmer og tilbagevendte Jakob Vingren på den defensive side af bolden og Glenthøj, Blom og Kasper Petersen på den offensive side var det desværre ikke nok.
 
Sæsonen startede med en solid sejr over Esbjerg Hurrricanes på 42-6 og efterfølgende 14-0 mod AaB 89ers. De to sejre var kommet til på et solidt running game og et balanceret defense. Angrebet viste dog i mangel af en decideret QB svaghedstegn i kastespillet, som gjorde det endimensionelt og en hindring i de resterende kampe. Derfor blev det også til to tabte kampe imod Herlev Rebels på 34-0 og 8-0 på Åhavevej. Lidt oprejsning blev det til imod Hurricanes på hjemmebane med 34-21 inden opgøret imod Triangle Razorbacks.
 
Rivalopgøret imod Razorbacks skulle vise at magtbalancen i Jylland var flyttet til Vejle. Triangle var anført af nr. 4 QB, Peter Worm og playmaker Christian Worm. Tigers lagde på dagen ud med at score de første 6 point, men det blev også dagens eneste for Tigers. For på det efterfølgende Kickoff return tog nr. 9 Christain Worm bolden helt til Tigers endzone og her stoppede nr. 9 ikke for Christian satte yderligere 21 point på tavlen til en overbevisende 41-6 sejr og hermed også oprykning til Nationalligaen for Razorbacks. En detroniseret Tigers trup måtte erkende at nivauet ikke var til mere end 1. Division og en genopbygning måtte være vejen frem for at komme tilbage til National ligaen.
 
'''2005'''
 
Sæsonen startede med nyheden fra Aarhus Kommune, om at tigrene fremover ville få fuld adgang til klubhusfaciliteterne, hvilket betød at den lokale fodboldklub, IF Posten, som Tigers i flere år havde delt baner med på Åhavevej, skulle dele det store mødelokale, køkken og kontor faciliteterne med Tigers.
 
Dette nye arrangement var en lille, men betydelig forbedring i retning af at skabe mere social aktivitet og sammenhængskraft i klubben. Ikke mindst betød det et bedre sportsligt miljø for juniorspillere og deres forældre, og nye der havde interesse i at starte til amerikansk fodbold. I de fem år, der ville følge, blev der taget endnu større skridt for at dyrke klubkulturen.
 
På banen begyndte seniorsæsonen med en coaching-ændring, da Palle Schriver overtog roret for en Tiger trup, der endnu engang håbede på en tilbagevenden til NL.
 
Holdets udsigter var lovende. Foruden den solide kerne af tilbagevendte defensive spillere fra 2004 blev angrebet igen ledet af QB Niels Munk Pedersen, som var vendt tilbage fra sit College-ophold og en stor, aggressiv OL-gruppe, hvilken omfattede Ulrik “Farmer” Fristed, Troels “Chewie” Rytter, Claus Olesen, Jesper Jonassen, Bjørn Dahl, Thomas Bager og Jørn Roger Bach.
 
På trods af en solid og erfaren spillertrup nåede 2005-sæsonen aldrig rigtig det højeste gear. Med Vejle i NL blev den nye, lokale rival Horsens Stallions. Sæsonen blev hurtigt et kapløb mellem de to hold for at se, hvem der kunne kvalificere sig til at spille i kvalifikationsspillet til NL. Århus vandt det løb og hermed hjemmebanefordel, da de skulle møde Aalborg 89’erne i 2005-kvalifikationsspillet. Tigrene var store favoritter, men kampen sluttede i et overraskende nederlag og en skuffende slutning på 2005-sæsonen.
 
 
 
'''2006'''
 
Generelt var årene 2004-2007 nogle af de hårdeste i Tigers’ historie. Klubbens tidligere succes havde givet et økonomisk efterslæb, som klubben efterfølgende ikke havde formået at komme til livs, hvilket betød, at klubben var tæt på kollaps i 2006. Medlemsantallet var i bund, faciliteterne på Åhavevej var mildest talt under al kritik, og klubben blev endda placeret under økonomisk tilsyn af DAFF for at forhindre en total konkurs. Trods denne triste situation ville 2006 sæsonen bringe flere lyspunkter.
 
På seniorholdet forsatte Palle Schriver som Head Coach med Thor Mikkelsen som Defensive koordinator. Kernen på både angrebet og forsvaret var tilbage, og den offensive linje havde endnu engang mange års erfaring på bagen. Tidligere ungdomsspillere som Rune Holmaa vendte tilbage for at forstærke et allerede hårdtslående forsvar. ​​WR Anders Andersen var også at se i Tigers trøjen igen efter sit ophold hos Braunschweig Lions i Tyskland. Dette forstærkede et receiver-korps, der allerede omfattede en ung Niclas Klixbull og erfarne Brian Woodward, hvilket gav Niels Munk Pedersen tre solide mål at kaste til. Angrebet blev forankret af et offensivt backfield med Thorbjørn Nielsen.
 
Holdet cruisede igennem de fleste af sæsonens kampe, og selv om de ikke gik ubesejrede, havde de kun få problemer med de fleste første divisionsmodstandere – især når hele holdet deltog. Sæsonen sluttede med en NL-kvalifikationskamp mod Horsens, som tigrene vandt, hvilket betød en tilbagevenden til NL efter tre års fravær.
 
'''2007'''
 
I vinteren 2006 var bestyrelsen begyndt at få klubbens økonomi tilbage på sporet, seniorholdet var vokset anseeligt, og en ambitiøs plan blev sat i gang for at styrke juniorafdelingen. Disse var blandt andre grundene til, at klubben besluttede sig for at gå på jagt efter en træner fra USA.
 
Efter flere drøftelser med flere kandidater faldt valget på Edwin “Obi” Hopper. Coach Obi var officielt pensioneret og ledte efter en ny footballudfordring og syntes begejstret for at påtage sig et europæisk trænerjob. Obi præsenterede en solid playbook, vision for klubben og et CV med adskillige highschools og college head- og assistent jobs, herunder en kort periode med San Francisco 49ers og endda anbefalingsbreve fra top NFL-trænere.
 
Målet for sæsonen var en 5-5 rekord, og forventningerne var høje for den nye sæson og nye træner.
 
I de få måneder frem til starten af ​​sæsonen begyndte disse håb dog at forsvinde. Fjorten af ​​de 22 startere forlod holdet inden ​sæsonstarten af flere ​​grunde, der spænder sig fra nye job til skader og “pensionering”. Coach Obi arvede hermed et decimeret hold, hvoraf mange havde mindre end et års spillererfaring. Samtidig levede coach “Obi” ikke op til forventningerne hverken som træner eller leder.
 
Da sæsonen startede, førte denne kombination til en komplet fiasko og en af de værste sæsoner i Tigers’ historie. Coach Obi blev fyret blot et par kampe før sommerpausen, og OC Palle Schriver overtog holdet resten af ​​året. Sæsonen endte med en 0-10 rekord og en direkte nedrykning til første division.
 
'''2008'''
 
Sæsonen drejede sig kun om at få genopbygget og vendt udviklingen. Forventningerne til seniorholdet var lave, og HC Palle Schriver valgte ikke at forsætte på posten efter det miserable 2007. Derfor var Fokus lagt på at få inkorporeret så mange grundlæggende færdigheder og give noget erfaring til de nye spillere, der var kommet til.
 
Før starten på sæsonen 2008 genopstod de finansielle udfordringer for tackle- og flag-afdelingerne. Så Tigers’ cheerleading-afdeling bidrog derfor i den periode betydeligt med økonomisk støtte til at få den totale klubs budget i balance.
 
Kort før sæsonstart informerede Aarhus kommune om at banerne og klubhuset på Åhavevej skulle fjernes, og arealet i stedet skulle laves om til en stor motorvejstilkørsel og være en del af den fremtidige Marselistunnel. Så Tigers’ fremtidige værested var usikker og kommunens første tanker var i 2010 at flytte Tigers til nogle baner lidt nord for Aarhus i byen Lystrup, hvilket bestemt ikke var i Tigers’ interesse, da mange af medlemmerne kom fra Aarhus centrum og Viby området.
 
Et par andre nyheder kom op til overfladen før sæsonstart. Landstræner og sportschef Lars Carlsen havde valgt at flytte sin familie fra Helsingør til Aarhus for at starte på en frisk, og Lars var meget interesseret i at hjælpe Aarhus Tigers med at finde en ny trænerstab og assistere med genopbygningen af Tigers. Et par tidligere Tigers spillere som Dennis Mølgaard Jensen og Anders Bysted Christesen havde valgt at tiltræde i trænerstaben, ligesom nytilkomne Kelvin Varst ville bidrage som træner. HC blev Brian Woodward, der havde valgt at lægge støvlerne på hylden.
 
Med hjælp fra Lars Carlsen var det muligt for trænerstaben at lave en gennemgribende sæsonplan og sætte en ny playbook sammen. Startende QB for sæsonen blev den ny oprykkede unge Mathias Lilhauge, som var et produkt af Tigers ungdomsprogram og en del af det danske U19 landshold. Sæsonen fik en god start med klubbens første sejr i halvandet år ved at besejre Esbjerg Hurricanes i et tæt opgør der endte 21 – 20. De efterfølgende to udekampe henholdsvis imod Herning Hawks og Horsens Stallions endte med nogle tætte nederlag. Tigers fik dog revanche 14 dage senere da Stallions kom på besøg på Åhavevej med en sejr på 28 – 21. Inden sommerpausen rendte Tigers ind i den velkendte eksamens- og ferieperiode og dette betød, at flere spillere faldt fra til de sidste to kampe. Det blev dog trods frafaldet til både sejr over Esbjerg, og Skive Gators i overtid på 3 – 0.
 
 
'''2009'''
 
Efter 2008-sæsonen valgte Brian Woodward at stoppe som head coach. Dette betød, at positionen som head coach i 2009 blev en delt opgave imellem Kelvin Varst og Dennis Mølgaard Jensen, hvor Kelvin tog sig af de administrative opgaver omkring holdet, inklusiv de offensive forpligtelser. Dennis forvaltede planlægningen og udførelsen af den praktiske træning. Defensiv Back coach Anders Bysted Christesen vendte også tilbage i 2009 og påtog sig en mere prominent rolle i trænerstaben.
 
Sæsonen startede med tre udekampe, den første imod Frederikssund. Forventningerne var høje op til den første kamp, men Tigers’ angreb levede ikke op til disse. Trods en respektabel defensiv indsats endte kampen skuffende med et nederlag på 17 – 6. Den efterfølgende uge fik trænerne sat en gameplan sammen, som fik spillet til at glide bedre den følgende weekend, som resulterede i en snæver sejr på 13 – 12 over Hawks i Herning. I Tredje kamp kunne Tigers hive en sikker 35 – 0 sejr med hjem til Aarhus fra Kolding.
 
Årets hjemmekampe ville blive de sidste på Åhavevej, og den første skulle stå imod trænerne Dennis og Anders’ tidligere klub Horsens Stallions, hvilket blev afspejlet i den trash talk som der blev delt ud af igennem kampen. I de tre uger op til Horsenskampen havde Tigers angreb fortsat med at arbejde på at få et hurtigt kastespil på plads, som blev hjulpet på vej af gæstetræner Brian Simonsen. Trænertruppen startede også med at arbejde mere strategisk med video, og 2009 blev den første sæson med et udvidet videoarkiv. Den ekstra tid og indsats gav pote, da Tigers kunne hive deres anden storsejr hjem med cifrene 42 – 0 den 31. maj.
 
Med både angrebet og forsvaret oppe at køre dominerede Tigers igennem hele juni måned. Den 6. slog Tigers Amager Demons hjemme med 35 – 14 i en kamp anført af runningback Anders Høeg i et aggressivt løbeangreb og et godt kørende kasteangreb orkestreret af Mathias Lilhauge. Den 14. stod Odense Swans for tur i en udekamp, som aldrig rigtig blev tæt. Igennem kampen bestod de fleste spilkald udelukkende af simpel zone og counter runs, men det som kampen bedst vil blive husket for, var Lilhauge’s vanvittige end zone “flip” TD, som bragte kampens endelige resultat op på cifrene 30 – 0. Den følgende weekend, i den sidste kamp inden sommerpausen, kunne Tigers relativt let besejre Copenhagen Tomahawks med 36 – 6 på Åhavevej. Efterårets to kampe blev til 1 sejr og et snævert nederlag på 6 – 0 til 89ers, hvilket resulterede i en 7 – 2 sæson og hermed retten til at deltage i oprykningsslutspillet. Her ventede Amager Demons som gik hen og vandt retten med en smal sejr på 17 – 14, så Tigers måtte blive i 1. division.
 
'''2010'''
 
2010 blev Tigers’ sidste år i 1. division. Holdet, der både i ’08 og ’09 havde været tætte på at nuppe en af oprykkerpladserne, nød godt af unge talenter, der var rykket op fra U19 og kommet til udefra. Holdet fik også hjælp af deres første import siden 2007, OL Jake Dembow fra Marist College i Pough-keepsie, New York. Jake var med til at løfte spillet på den offensive linje, ikke alene pga. sit eget spil, men også igennem hans tilgang til spillerne som træner.
 
Kelvin Varst stod endnu som Head Coach for holdet, og han fik på angrebet som i 2009 igen hjælp af det unge stortalent QB, Mathias Lilhauge, der som tidligere nævnt havde spillet sine ungdomsår hos de tigerstribede. Holdet startede med 8 sejre i de første 8 kampe, men sluttede desværre med to nederlag. DAFF havde dog inden sæsonen besluttet sig for at udvide National Ligaen til 9 hold, så de to nederlag fik ingen reel betydning for Tigers, som stadig var blandt de to bedste hold og derfor endnu engang fandt vejen tilbage til National Ligaen.
 
'''2011'''
 
Tigerne havde på afstand set de hold, der i de foregående år var rykket op i National Ligaen, på deres bekostning, have haft det meget svært. Slagelse Wolfpack havde i ’09 ikke vundet en eneste kamp, og AaB 89’ers havde i ’10 ikke klaret sig synderligt meget bedre. Trods det var der optimisme at spore i Aarhus.
 
Kelvin Varst havde valgt at takke af som cheftræner i Aarhus Tigers, og i stedet stod holdet nu med endnu en todelt HC position, som tilfældet også var i 2009, denne gang fordelt mellem Anders Bysted og Brian Simonsen. Det lykkedes klubben at skrive endnu en 1 års kontrakt med OL, Jake Dembow, der også havde taget sin tidligere holdkammerat fra Marist College, OL Jason Tillery, med. Jasons primære opgave blev at coache de defensive linjemænd, mens han selv skulle spille på begge sider af bolden.
 
I holdets første kamp skulle de møde storklubben Triangle Razorbacks, og selvom de tabte 26-0, viste holdet alligevel godt spil, og samtidig at de hørte til i den bedste række. Ugen efter skulle de møde deres banemænd fra oprykningsspillet i 2008, Slagelse Wolfpack. Det blev en kamp, der var rig på point, hvor Tigers til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret 51-32. Det lykkedes Tigers at slutte sæsonen 4-4 og nuppe en plads i slutspillet, her blev endestationen wildcard runden med et 31 – 0 nederlag til Copenhagen Towers. Det var den bedste sæson for en National Liga oprykker, siden Søllerød Gold Diggers (2008) gik direkte i Mermaid Bowl.
 
'''2012'''
 
I 2012 overtog Brian Simonsen helt cheftræner-rollen, og fik hjælp af nytilkomne Islam Abzorov. Desværre måtte klubben sige farvel og tak for godt samarbejde til Jake Dembow og Jason Tillery, og havde af økonomiske årsager ikke planer om at hente hjælp fra den anden side af Atlanten.  Kort inden sæsonens første kamp besluttede AaB 89ers dog at fritstille amerikaneren, Jonn Matthews, der endnu havde arbejde på en skole i Aalborg, og Tigers valgte at opsnappe ham.
 
Trods det havde klubben en svær start på sæsonen, og tabte bl.a. til oprykkerne fra Odense Swans. Jonn Mathews gjorde en kæmpe forskel for holdet, både på og udenfor banen, men han blev af uddannelsesmæssige årsager nød til at vende tilbage til USA. Det betød dog at klubben foruden at måtte undvære ham i sæsonens første to kampe også måtte undvære ham de tre sidste, og selvom Tigers på mirakuløs vis nåede slutspillet efter en 3-7-sæson, sluttede det brat der.
 
'''2013'''
 
2013 bragte en ny mand til roret. Jesper Christensen, der havde spillet safety i flere år for Tigers, overtog styringen efter Brian Simonsen. Efter et år, hvor holdet havde svært ved at finde gearet, skulle der ske noget nyt, og Jesper så ud til at have opskriften. Jonn Matthews var lokket tilbage og skulle primært hjælpe på angrebet, men ville også fungere som træner.
 
Holdet startede godt. Først en sejr over Esbjerg Hurricanes og siden et nederlag i en overraskende tæt kamp mod Copenhagen Towers. Tigers bed for alvor fra sig, da de for første gang siden sin tilbagevenden til National Ligaen slog Herlev Rebels 24-6. Tigers pressede også Razorbacks, i en kamp med spænding indtil sidste sekund. Kampen sluttede 12-17 til gæsterne fra Vejle, og undervejs blev Razorbacks amerikanske QB sacket 10 gange. Desværre måtte Tigers alligevel se tiden løbe fra dem, blot 2 yards fra Vejles endzone.
 
Det blev også året for den siden så famøse aflyste kamp. Efter aftale med Triangle Razorbacks, skulle Tigers spille en aftenkamp om fredagen på Vejle stadion. Desværre havde man i Vejle glemt at tage højde for den tilstrækkelige belysning til at gennemføre en kamp, og dommerne valgte at blæse kampen af ved halvleg. Det betød efter lang tids tovtrækkeri, at kampen skulle spilles en onsdag aften i Vejle, hvor Tigers allerede stod til at skulle spille søndagen inden og mandagen efter. Det endte i et nederlag til tigerne, men huskes stadig som en af de mere bizarre situationer i dansk football.
 
Holdet endte i 2013 med en rekord på 7 – 3, vandt wildcard kampen men tabte semifinalen til et toptunet Towers-hold med cifrene 38 – 13. Towers endte da også med at blive danske mestre.
 
'''2014'''
 
Blev året, hvor Tigers nye hjemmebane, Bøgeskov Idrætsanlæg, endelig blev taget i brug. Det var længe ventet, efter klubben havde forladt de nedslidte baner og forhold på Åhavevej til fordel for en midlertidig eksistens på Viby Stadion. Foruden at spillerne og trænerne nu havde adgang til to baner, betød det også en betydelig opgradering ift. omklædnings-, tilskuer- og klubhus-faciliteter.
 
Den positive udvikling fra ’13 forsatte, og allerede i en opvarmningskamp før sæsonen mod Middelfart Stingers, der i ’13 spillede i kvalifikationsligaen, viste tigerne, at de var værd at holde øje med. I den planlagte scrimmage lykkedes det holdet at score mere end 100 point.
 
Sæsonens åbningskamp blev vundet med hele 66-6 mod de gamle rivaler fra Odense Swans, og første kamp på den nye hjemmebane sluttede med en rekordsejr på hele 71-0 over Esbjerg Hurricanes. Foruden en del defensive scoringer i de to kampe kunne de mange point tilskrives et angreb, der blev ledt an af storspillende QB Mathias Lilhauge, RB Marco Rysgaard, WRs Frederik Oldenburg og Jonn Mathews.
 
Holdet kom dog i menneskehænder, da de mødte de forsvarende mestre fra Copenhagen Towers på hjemmebane til et 42 – 20 nederlag. Ligeledes måtte tigerne undvære Mathias Lilhauge i de sidste forårskampe, da han ved landsholdets seneste samling pådrog sig en skade, og blev prompte straffet da de i Vejle indkasserede sæsonens største nederlag på hele 42-7.
 
Heldigvis vendte Lilhauge tilbage inden playoff, og scorede i sin første kamp tilbage mod Demons hele 6 TDs på blot 1 halvleg og 1 drive i en kamp der endte 54-7. Senere gik det igen ud over Esbjerg Hurricanes, der blev besejret med de mere moderate cifre 48-0, mens Copenhagen Towers ventede på udebane i sæsonens sidste kamp. Her slog tigerne, de forsvarende mestre med 22-0 og kunne derfor indtage 2. pladsen i deres pulje.
 
I wildcard-kampen skulle holdet på hjemmebane tage imod Amager Demons, som igen blev besejret – denne gang 52-6. Til gengæld skulle tigerne i semifinalen møde deres evige onde ånd, Triangle Razorbacks, på udebane. Efter det store nederlag tidligere på sæsonen, var Tigers på forhånd spået til at få en svær kamp, men allerede på første spil viste Jonn Mathews hvorfor han har været en af de bedste spillere i ligaen, siden han kom til, og scorede på en receiver-screen. Marco Rysgaard meldte sig også for alvor ind i slutspillet. Han havde mod Demons spillet blot 2 quarters, men scoret 4 gange. Mod Razorbacks gjorde han næsten kunsten efter og tilføjede endnu 3. I et brag af en kamp vandt Tigers over Triangle Razorbacks, 37-29, og kunne for første gang siden år 2000 gøre sig klar til Mermaid Bowl.
 
Finalen mod Copenhagen Towers, blev dog aldrig det brag, holdet eller football-Danmark kunne have håbet på. Marco Rysgaard, der netop var blevet udnævnt til Liga-MVP, sprang på kampens første spil en fiber i baglåret, og uden et reelt løbe angreb havde Tigers svært ved at yde modstand mod de stærke københavnere. Kampen endte 26-3.
 
'''2015'''
 
Efter 2014, hvor NL holdet var så tætte på trofæet at de næsten kunne røre det, var forhåbningerne store til 2015. Selvom holdet manglede nogle nøglespillere fra sidste sæson, herunder bl.a. profiler som Jonn Mathews, Mathias Lilhauge, Stefan Bundgaard Meyer og Niclas Klixbüll var der stadig stor optimisme at spore. Klubben havde hentet Daniel Masifilo der havde gået på University of Hawaii som erstatning for Jonn Mathews og han gjorde et godt indtryk på Aarhusianerne. Som erstatning for Lilhauge der havde valgt at prøve lykken i den tyske klub Elmshorn Fighting Pirates i 2. bundesliga, havde Tigers fået den unge Jacob Karkov, som havde valgt at flytte til smilets by fra Odense. Tigers havde også fået nye HC, da Jesper Christensen som havde haft styrepinden de sidste to år, valgte at lægge træner gerningen bag sig. Ny HC var Thomas Pedersen som havde været assisterende træner for Tigers siden sommeren 2010.
 
Holdet startede med en ”pligtsejr” over Herlev Rebels, men måtte i efterfølgende kamp se sig slået på udebane i Vejle i en tæt kamp. Ugen efter blev det til en kneben sejr over Amager Demons og efterfølgende måtte Stallions trække det korte strå i en kamp, hvor Tigers på forhånd var udnævnt til storfavoritter.
 
I sæsonens 5. kamp kom sidste års banemænd, Copenhagen Towers, på besøg. Resultatet blev dog ikke meget anderledes og Towers kunne tage tilbage til hovedstaden med en 30 – 13 sejr. Tigers rejste sig dog weekenden efter hvor 89ers blev sendt retur til Aalborg med et nederlag på 39 – 0.
 
Returopgøret imod Razorbacks på Tiger field blev i første halvleg en defensiv affære, som endte 7 – 0 til gæsterne. Anden halvleg skulle dog vise at Tigers nye QB Jakob Karkov stadig manglede noget erfaring på højeste NL niveau, da Razorbacks interceptede bolden hele 3 gange og momentum hermed skiftede helt til Razors fordel, hvilket også betyd en fortjent sejr på 34 – 7.
 
Til efterårets første kamp imod Herlev Rebels var Tigers startende QB Mathias Lilhauge fra 2014 vendt tilbage efter sit ophold i Tyskland, men valget som starter forblev på Jakob Karkov, så Mathias måtte i stedet påtage sig rollen som WR.  Efter “pligtsejren” i deres første opgør var det som om Tigers allerede troede sejren var i hus inden kampstart og holdet formåede aldrig rigtig at sætte sig på kampen, så kort før slutfløjtet kunne et tændt Rebels hold bringe sig i front med 14 – 13. Tigers fik dog en sidste chance for at hive sejren i hus, men et brændt field goal i de døende sekunder cementerede det overraskende nederlag.
 
Ved Tigers næste hjemmekamp som var imod Søllerød Gold Diggers blev det også fejret at Tigers havde eksisteret i hele 25 år og I samme åndedrag blev Tigers Hall of Fame indstiftet, hvor de tre grundlæggere af Aarhus Tigers, Morten Hertz, Claus Elming and Kim Møller blev indlemmet. Tigers havde på dagen en helt anden indstilling og løftede også spillet på banen betydelig og specielt Frederik Oldenburg og de to runninbacks Marco Rysgaard og Lasse Lykke var i hopla, hvilket resulterede i en sikker 40 – 13 sejr.
 
Sidste kamp i den regulære sæson var imod de regerende mestre Copenhagen Towers. Her var det vigtigt at Tigers byggede videre på deres momentum fra Søllerød kampen og Tigers viste at de havde nået et højere gear. Et solidt defense og en velspillende Jakob Karkov, betyd at Tigers kunne vende hjem til Aarhus med en 16 – 10 sejr.
 
Tigers’ 6-4 sæson betød en 4. plads i grundspillet og en hjemmebane fordel i wildcard kampen, der skulle spilles imod Amager Demons. Det var en kamp hvor Tigers kunne byde velkommen tilbage til en række spillere der havde kæmpet med skader, og det kunne ses på scoreboardet ved kampens slutning, 57 – 18.
 
Begge semifinaler skulle vise sig kollektivt at blive blandt de tætteste der er spillet i nyere tid i dansk football. Søllerød Gold Diggers vandt hjemme en small sejr på 3 – 0 over Copenhagen Towers. Tigers skulle besøge deres nemesis gennem mange år, Triangle Razorbacks og ligesom kampen mellem Gold Diggers og Towers, skulle denne heller ikke byde på mange point, men det betød bestemt ikke at spændingen udeblev – tvært imod.
 
Efter lang tids bølgen frem og tilbage var det Razorbacks der først fik skabt lidt kontinuitet på angrebet, og det betød at holdet kunne bringe sig foran 7-0. På Tigers næste offensive spil formåede de at udligne med en lang bold til WR Frederik Oldenburg og med det var stillingen 7-7, som også var kampens resultat ved slutfløjtet, hvilket betød at de to hold måtte ud i overtid.
 
I overtiden var Razorbacks de hurtigste til at sætte point på tavlen og bragte sig foran 14-7, men som det også var tilfældet i den regulære kamp, kunne Tigers endnu engang på deres efterfølgende første offensive spil, svare igen. Det var RB Lasse Lykke der greb bolden for snuden af en Razorback LB, og snublede sig vej ind i endzonen. Nu var scoren 14-13, og der skulle sættes et ekstra point på tavlen for at udligne. Desværre for tigerne måtte holdet se pointet blokeret og returneret til kampens endelige score 16-13 til de senere Danske mestre, Triangle Razorbacks.
 
'''2016'''
 
2016 bød på en ny import spiller ved navn Justyn Shackleford som Tigers fik kontakt til på Europlayer. Inden, Justyn på 23 år som havde spillet startende WR for Tulane University tog den endelige beslutning om at komme til Danmark fik han en god snak med tidligere Tigers spiller Jonn Mathews, som kun havde rosende ord til overs for Tigers familien. Justyn som skulle være den bærende leder på Tigers holdet, formåede desværre aldrig at bringe Tigers op på det rette niveau i løbet af året.
 
Årets første kamp var imod Tigers banemænd i 2015 Triangel Razorbacks. En kamp hvor Tigers aldrig helt fik gang i spillet og måtte lide et nederlag på 36 – 12. Yderligere et nederlag til Amager Demons skulle overstås inden årets første overbevisende sejr kom i hus mod Horsens Stallions.
 
Det blev dog til revanche i hjemmekampen imod Amager Demons i årets femte kamp med en sejr på 28 – 13, efter at Tigers ugen før indkasserede sæsonens tredje nederlag til AaB 89ers. De næste to kampe i forårssæsonen var henholdsvis imod Razorbacks og Gold Diggers som også resulterede i nederlag. Lidt optur blev det til i efteråret hvor både stallions og Herlev Rebels blev besejret komfortabelt inden den regulære sæson blev afsluttet med nederlag til Copenhagen Towers. Dette betyd at Tigers endte med lige mange vundne og tabte kampe ligesom 89ers og Demons, hvilket efter en del forvirring på forbundsplan resulterede i at Tigers måtte indtage sjette pladsen i stillingen og skulle en tur til Rundforbi Stadion for at spille wildcard kamp mod Gold Diggers.
 
En kamp Gold Diggers på forhånd var favoritter til at vinde.  Dog var det et yderst motiveret Tigers mandskab der var mødt op til kampen og de var igennem hele 1. Halvleg dominerende og kunne gå til halvleg med en føring på 19 – 7. Tredje qtr. bølgede mere frem og tilbage og Gold Diggers kunne reducere til 19 – 13. Midt i 4. qtr. kunne Tigers yderligere udbygge føringen til 26 – 13 og med under to minutter tilbage af kampen havde Tigers snøret sækken, troede de, efter lidt forvirring med klok management og timeout, måtte Tigers ty til at punte bolden, snappet fløj desværre fatalt henover hoved på punteren og Søllerød kunne erobre og returnere den til TD og hermed reducere til 26 – 20 efter et succesfuld PAT. Med under et minut tilbage på uret måtte Gold Diggers sætte sin lid til et onside kick og det lykkedes på mirakuløst vist. Efter et par grebet bolde, hvor Tigers missede en oplagt chance for at intercepte bolden og hermed lukke kampen, kunne Søllerøds QB til sidst finde nr. 3 Marcus Bennett i endzonen der hermed udlignede til 26 – 26. Et succesfuldt PAT afgjorde efterfølgende kampen til Gold Diggers fordel og satte et trist punktum på Tigers sæson.
 
'''2017'''
 
Efter den triste afslutning på 2016 sæsonen, var målsætningen for 2017, som minimum at komme tilbage og deltage i en semifinale. For at forøge chancen for dette havde Tigers valgt at styrke den defensive side af bolden ved at hente DL/LB Jarrel Mckinney der havde gået på Div. 1 Western Michigan University. Det blev dog aldrig det som Tigers havde håbet på, for Jarrel kom aldrig i kamp for Tigers, da han inden sæsonstart valgte at tage retur til staterne for at spille Arena football i stedet. En anden profil i Tigers over mange år Frederik Oldenburg, havde fået arbejde i Kbh. så han havde af naturlige grunde valgt at skifte til Søllerød Gold Diggers i stedet, hvilket efterlod manglen på en dyb og yderst farlig trussel på Tigers angreb.
 
Så Tigers stod inden sæsonstart uden nogen import spillere og det var også tilfældet til årets første kamp i Vejle. En kamp der dog viste at Tigers var blevet et bedre sammenspillet hold end sidste sæson, hvilket gav en tæt kamp mod Razorbacks med flere importspillere på rosteren. Det blev dog Triangle der kunne trække sig sejrsrigt ud af kampen med cifrene 19 – 15.
 
Næste kamp var imod ny-oprykkerne Copenhagen Tomahawks og til kampen var Tigers blevet forstærket med Jonn Mathews. Det blev en kamp uden den store modstand, hvilket resulterede i en sikker sejr på 63 – 6 og en god forberedelse til revancheopgøret imod Søllerød. Inden kampen imod Gold Diggers kunne starte var det blevet de to ny optagne medlemmer i Tigers Hall of Fame Peter Friis og Helle Seiersen der skulle forestå coin toss, det faldt ud til Tigers fordel, men var desværre ikke retningsvisende for udfaldet af kampen. Gold Diggers havde oprustet med to nye imports nemlig RB, Robert Burton III og tidligere NFL spiller S, Desmond Cooper plus Frederik Oldenburg og de gjorde det alle tre svært for Tigers, som forsøgte at hænge på, men måtte se Søllerød løbe fra i anden halvleg og vinde 40 – 17.
 
Tigers kunne i de næste to kampe henholdsvis imod Amager Demons og Herlev Rebels hente nogle komfortable sejre i hus, men måtte i kampen imod rebels lide et stort tab, da Tigers eneste Amerikaner Jonn Mathews fik et slemt benbrud i starten af kampen og var tabt for resten af sæsonen.
 
Inden sommerpausen stod det igen på Gold Diggers og denne gang havde Tigers en del bedre fat og fulgte med igennem hele kampen. Søllerød havde ikke deres startende QB Morten Forsbøl med på rosteren og det gav tydeligvis en fordel for Tigers, men selvom Tigers til sidste i kampen havde muligheden for at vinde, måtte de drage hjem til Aarhus med et knebent 14 – 7 nederlag.
 
Efteråret byd på tre kampe i den regulære sæson henholdsvis imod Towers, Tomahawks og 89ers. Disse tre kampe indbragte 2 sejre og et nederlag til Towers på 14 – 8, hvilket viste at Tigers var et hold der kunne følge med i toppen. Tigers havde hermed kvalificeret sig til Wildcard runden og skulle møde AaB 89ers på hjemmebane. En kamp hvor Tigers tidligere spiller Jens Ole Kaae Jensen lavede nogle gode aktioner for 89ers, men det var ikke nok da Tigers kunne kvalificere sig til semifinalen med en sejr på 34 – 22.
 
Semifinalen hvor Tigers skulle møde de kommende Danmarks mestre Copenhagen Towers, var allerede fra start en svær opgave for Tigers, da de manglede deres startende QB igennem de sidste 3 år, Jakob Karkov. Det blev i stedet backup QB Troels Andersen som igennem sæsonen ikke havde set mange snaps, der skulle forsøge at få gang i Tigers angreb, men der var ikke den store tænding på og Tigers måtte se sig løbet over ende af et bedre forberedt Towers hold, der kunne lukke kampen med cifrene 62 – 12.
 
'''2018'''
 
Op til 2018 sæsonen var der blevet gransket meget over hvor man skulle forstærke NL holdet med nye imports og her faldt valget på den offensive side af bolden med RB Ricky Stevens. Ricky som havde gået på University of Maine, Div. I FCS havde været i søgelyset noget tid, efter at Tigers HC Thomas Pedersen og formand Peter Friis, så Ricky tørne ud for Wroclaw Panthers fra Polen i Champions League imod Triangle Razorbacks i foråret 2017. Ricky startede sit europæiske eventyr tilbage i 2016 i Finland for Turku Trojans inden turen gik til Polen i to sæsoner. Inden ankomsten til Tigers havde Ricky være forbi Finland igen for at spille for Porvoo Butchers, som Ricky hjalp til en playoff plads. Så det var et scoop for Tigers at få Ricky’s underskrift. På den defensive side blev der også hentet forstærkning og her faldt valget på DL Kori Hurd, som kom fra Arizona Christian University NAIA. Kori skulle styrke den i forvejen stærke defensive front, med håb om at dette kunne opveje tabet af LB Timmy Rysgaard, som havde fået kontrakt med en af Europas topklubber Calanda Broncos i Schweiz.
 
Tigers skulle også gå hen og få den bedste start på sæsonen i rigtig mange år med hele 5 sejre på stribe. Den vigtigste sejr af de fem var uden tvivl sejren over Triangle Razorbacks på hjemmebane den 29. april. En kamp som alle i Tigers organisationen havde set frem til, da en sejr ville give Tigers fordel i et tie med Razorbacks, hvis de to hold ville ende den regulære sæson med lige mange vundne og tabte kampe. Første qtr. bestod af to drives, et kort til Razorbacks som resulterede i et punt til Tigers 10 yardlinje og derefter et drive hele vejen til et Tigers TD, hvor Ricky fik vist sine talenter på flere 3. downs. Scoringen blev lavet af WR Jesper Kold ved at eminent catch dybt i endzonen. Man skal dog ikke hvile på laurbærende når man er oppe imod et hold som Razorbacks, for kort inde i 2. qtr. finder QB Peter Linneman en af Razors nye imports Jairus Moll som griber et dyb kast fra Razors egen 30 yardlinje og bringer den helt til Tigers Endzone, for en reducering. På næste Razor drive gentager Jairus Moll et lignende catch dog uden at score. Tigers defense får efterfølgende lukket af på 1 yardlinjen, så Razor kun får 3 point og en halvlegs føring på 9 – 7.
 
På Tigers første drive i anden halvleg finder QB Jakob Karkov igen Jesper Kold på en kort in rute og Jesper formår at slippe fri med frit løb til Razor’s endzone, men desværre viser Razors allround spiller Niko Lester sit talent ved at slå bolden ud af hænderne på Jesper til en Razor erobring. Jesper Kold tager dog revanche på Tigers næste drive og griber endnu en lang bold og bringer den ned på Razors 10 yardlinje, hvor Tigers QB efterfølgende kan løbe den over goalline til en føring på 14 – 9. Tigers kunne yderligere udbygge føringen efter at DB Lau Hartoft interceptede en Razor bold på Tigers 25 yard linje og et solidt Tigers drive bliver afsluttet med et feber catch i endzonen af WR Jens Sandberg.
 
I det spændende 4 qtr. reducere Razors RB Geoffrey John Lewis på et karakteristisk 20 yard løb op i midten og på Tigers efterfølgende drive intercepter Razors Jairus Moll bolden og bringer den ned til Tigers 12 yardlinje og har hermed mulighed for bringe sig i front. Men endnu engang viser Tigers defense at de er klar til at lukke af, på 4. down formår Ricky Stevens at forhindre Jairus Moll at gribe bolden i endzonen og Tigers kan efterfølgende lukke kampen på offense med resultatet 21 – 16.
 
Første nederlag i sæsonen kom på udebane imod de regerende mestre, som var blevet forstærket af Tigers tidligere WR/TE Jesper René Hansen der havde valgt at skifte bopæl til Kbh. hen over vinteren. En kamp hvor Tigers angreb havde det svært i første halvleg. En enkelt scoring af Ricky blev det til ellers var det Towers der bevægede bolden og satte 19 point på tavlen. Anden halvleg var lidt mere lige men en sejr til Towers på 35 – 20 var ikke til at undgå.
 
Efterårets tre kampe gav en sejr over Frederikssund Oaks og nederlag til både Towers og Søllerød. Hermed sluttede Tigers på den eftertragtede anden plads i tabellen med 7 sejre og 3 nederlag. Næste kamp blev en semifinale imod vinderen af Søllerød Gold Diggers og Triangle Razorbacks, og her blev resultatet at Razorbacks skulle en tur til Aarhus efter en sikker sejr over Gold Diggers.
 
Semifinalen gav desværre ligesom de tidligere år ikke billetten til Mermaid Bowl, dertil var Razorbacks lige den tand mere snu og rutineret, selv rutinerede Kenneth Suhl var klædt om og spillede QB, sammen med Jairus Moll og Peter Linnemann. Kampen startede ellers fint med et pick six af Ricky i 1. qtr, men Razorbacks kom hurtigt tilbage i anden, først med en Safety grundet et incomplete kast fra Tigers endzone, efterfulgt af et Geoffrey Lewis TD der gav Razor en halvlegsføring på 9 – 7.
 
Tredje qtr. bølgede frem og tilbage indtil Geoffrey udbyggede føringen til 16 – 7. Tigers kunne kort inden 4 qtr. reducere til 16 – 14 ved et complete kast til Frederik Daugaard Andersen i Razorbacks endzone. I 4 qtr. formåede Tigers ikke at komme i nærheden af Razor’s endzone og Triangle kunne sidst i kampen indtage victory formation på Tigers 5 yardlinje og indløse billetten til Mermaid Bowl XXX.
 
'''2019'''
 
Forberedelserne til 2019 sæsonen startede allerede i efteråret 2018 kort efter sæsonen var afsluttet ved at re-signe Ricky Stevens og tegne kontrakt med Ricky’s tidligere holdkammerat QB Timothy Morovick fra Wroclaw Panthers, et scoop af dimensioner. Desværre skulle det vise sig at Tigers allerede tynde offensive linje fra 2018 næsten havde totalt forfald hen over vinteren, tre valgte at indstille karrieren eller holde pause og to yderligere valgte at finde andre klubber at spille for i 2019. Så det var meget usikkert hvordan Tigers nye QB ville udfolde sine talenter bag en yderst urutineret linje. Heldigvis kom der tilgang af Mads Højen Hansen, tidligere Tigers ungdom spiller, som kom tilbage efter 2 år på henholdsvis BGI- og Bristol Akademi. Yderligere tilføjelse blev Islændingen Stéfan Númi Stefásson fra Horsens og Jonas Petersen fra Tigers DS-hold som gav en lidt mere stabil situation inden sæsonstart. Tigers første kamp i sæsonen var imod nyoprykkerne fra Odense Badgers. Tigers og hermed Timothy lagde ud med at sætte 20 point på tavlen i 1 qtr. inden katastrofen indtraf. På et scramble spil hvor Timothy beholder bolden og løber ud til venstre, laver Timothy en forkert bevægelse med højre ben og resultatet er et over revet ledbånd og en sæson der var færdig. En trist situation for et Tigers mandskab der havde sat sin lid til at Timothys evner på banen ville bringe dem langt i sæson. Backup QB Troels Andersen kom på banen og kunne sikre Tigers en sejr på 39 – 0.
 
Jakob Karkov som siden 2015 havde været startende QB for Tigers, havde fra sæsonstart annonceret at det var som WR han ville folde sig ud i 2019, men til de efterfølgende kampe henholdsvis imod Towers og 89ers var det igen Jakob man kunne finde bag center. Det var dog langt fra et ønske scenarie og det blev vel også årets dårligste præstationer, som også indbragte Tigers to nederlag.
 
For bestyrelsen var der igen tvivl efter Timothy’s exit, der skulle hurtigst muligt findes en erstatning. Det krævede dog en kapital indsprøjtning inden det kunne realiseres og det betyd at der for første gang blev afviklet et Tigers Run med stor succes, hvor mange spillere, forældre og frivillige samlede penge ind ved at løbe. Efter en hurtig og intens udvælgelsesproces faldt valget på Asaiah Daniel Weed der havde spillet på Northwestern Oklahoma State University. Asaiah var valgt ud fra de samme kriterier som Timothy havde praktiseret på banen, for en lettere og hurtigere indkøring på holdet og Asaiah fik allerede få dage efter ankomst til Danmark lov til at vise sine skills i udebane opgøret mod Towers. En kamp trods nederlaget på 49 – 20 der viste at Asaiah havde evnen til at lede holdet.
 
Inden sommerpausen indtraf, kunne Asaiah og kompagni hente to sejre henholdsvis mod Frederikssund Oaks og igen Odense Badgers. Et enkelt knebent nederlag på 16 – 6, blev det til Triangle Razorbacks.
 
Efterårets kampe skulle vise om Tigers mandskabet var blevet mere sammen spillet efter ankomsten af Asaiah. Første opgør var en revanche imod Razorbacks, som efter sommerpausen var blevet forstærket af en gammel kending, nemlig Jairus Moll, som havde været en force for Razorbacks i 2018 sæsonen og Jarius satte da også sit præg på kampen med flere eminente catches. Tigers viste dog at de var blevet et bedre hold og kunne følge med, hvilket halvlegs stillingen 20 – 20 var bevis for. Desværre for Tigers mandskabet knækkede filmen i anden halvleg og Razorbacks kunne trække fra og lukke kampen med en sejr på 41 – 26.
 
Årets bedste kamp kom 14 dage senere på hjemmebane hvor 89ers kom forbi. Et spinkelt håb om at kunne overtage fjerde pladsen fra 89ers og hermed få hjemmebane fordel i wildcard kampen, var målet for Tigers. Det krævede en sejr på 15 point eller mere og efterfølgende en sejr over Søllerød Gold Diggers. 89ers havde igennem hele sæsonen haft et eksplosivt angreb og var med tilføjelsen af US RB Breon Allen kun blevet mere todimensionelt og det fik Tigers også at føle. Til gengæld steppede Lasse Lykke og flere andre spillere op, hvilket betyd at Tigers kunne gøre sig gældende. Det blev derfor også et tæt opgør, hvor sejren på 48 – 38 blev en realitet efter en sprudlende indsats af hele Tigers truppen. Den regulære sæson sluttede trist nok med et nederlag til Gold Diggers, selvom kampen ikke havde nogen stillings mæssig betydning, havde et momentum med en sejr ind i slutspillet nok kunne løfte Tigers mandskabet, til at have leveret en bedre præstation i Wildcard kampen.
 
Desværre blev opgøret imod 89ers ikke det som Tigers organisationen havde håbet på. Skader på flere vitale pladser på Tigers defense, betyd at 89ers offense havde betydelig lettere ved at bevæge bolden og de kunne støt rykke fra i slutningen af 2 qtr. og i anden halvleg udbygge og forsegle Tigers 2019 sæson med cifrene 60 – 34.
114.195

redigeringer