Shortselling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alseimik (diskussion | bidrag) tilføjet de for Danmark og EU relevante oplysninger jeg fandt ved en gennemlæsning af notatet fra finanstilsynet (som indført i kilder), udgivet for at forklare begrebet, samt beskrive omfanget af det i Danmark. |
Fispaul (diskussion | bidrag) m staveret |
||
Linje 6:
Omvendt kan man også tabe på at short-sælge, hvis de værdipapirer, man har lånt, mod forventning stiger i pris, efter de er blevet solgt. Nu er man tvunget til at købe disse tilbage til en højere pris for at aflevere dem igen, og da taber short-sælgeren både lånegebyret og kursforskellen. Der er her større risiko for tab, end ved almindelig aktie handel, da der ved shortselling ikke er nogen øvre grænse for et tabs størrelse. Hvis en en investor køber en aktie almindeligt til 100 kroner, og virksomheden går fallit dagen efter, har investoren tabt 100 kroner. Men hvis en investor shortseller en aktie med en værdi til 100 kroner, der så stiger til eksempelvis 1000 kroner, er tabet ikke 100, men 900 kroner.
Efter [[Finanskrisen 2007-2009|finanskrisen]] i 2007-2009, blev der i [[Den Europæiske Union|EU]] indført fælles retslige muligheder og bestemmelser overfor shortselling. En investor må ikke længere shortsell uden at
== Kritik ==
| |||