Frits Clausen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m →Besættelsen: let sproglig korrektion, og konsekvent enhedskomma |
||
Linje 42:
I september [[1938]] beskyldte Clausen på møder i [[Lunderskov]] og [[Holbæk]] [[justitsminister]] [[K.K. Steincke]] for "''at smugle [[jødisk]]e, [[kommunist]]iske [[provokatør]]er ind i landet''".
En dansk gift, jødisk flygtning havde i februar bedt Steincke om [[Politisk asyl|asyl]] for sin bror, den tyske jøde Werner Calm, der var flygtet til [[Sovjetunionen]] og der blevet fængslet for [[spionage]] og truet med udvisning. I første omgang afslog Steincke, da Calm var uden tilknytning til Danmark og næppe befandt sig i livsfare; men søsteren opsøgte så personligt ministeren for at understrege
Imidlertid bad [[Henning Hasle]] i Folketinget Steincke om forklaring på
== Besættelsen ==
Hans popularitet i [[Sønderjylland]] var basis for tildelingen af tre [[mandat]]er til DNSAP ved [[Folketingsvalg 1939|folketingsvalget i 1939]]. Det lykkedes det ikke DNSAP at øge sit [[mandat]]antal ved valget [[Folketingsvalg 1943|fire år senere]], hvor partiet opnåede 43.309 stemmer og et uændret mandattal på tre, Frits Clausen, [[Helge Bangsted]] og [[Ejnar Jørgensen]]. Kort tid efter valget reorganiserede Frits Clausen partiorganisationen ved at lukke flere af partiets kontorer og aviser og frasige sig den økonomiske støtte fra [[Besættelsen|besættelsesmagten]]. Den [[30. oktober]] 1943 trådte han midlertidigt tilbage fra førerposten, som han overlod til sin stedfortræder Theophilus Larsen (1892-1952), og meldte sig som læge i [[Waffen-SS]]. Tjenestetiden blev kun kort, da han grundet et misbrug blev indlagt på et afvænningshjem. I april vendte han tilbage til Danmark. Samme år tvang et "tremandsråd" i DNSAP ham til at nedlægge formandshvervet, og han blev senere ekskluderet af partiet.
Efter [[Befrielsen#Befrielsen|befrielsen]] den 5. maj 1945 blev Frits Clausen anholdt og interneret i [[Frøslevlejren]], der i juni 1945 blev omdøbt til Fårhuslejren. I sin sidste tid sad han i [[Vestre Fængsel]], hvor han døde den 5. december 1947 – samme dag, som anklageskriftet mod ham var udfærdiget. Han ligger begravet på [[Aabenraa Kirkegård]].
|