Frits Clausen: Forskelle mellem versioner

En dansk gift, jødisk flygtning havde i februar bedt Steincke om [[Politisk asyl|asyl]] for sin bror, den tyske jøde Werner Calm, der var flygtet til [[Sovjetunionen]] og der blevet fængslet for [[spionage]] og truet med udvisning. I første omgang afslog Steincke, da Calm var uden tilknytning til Danmark og næppe befandt sig i livsfare; men søsteren opsøgte så personligt ministeren for at understrege, at der kun var tale om et midlertidigt ophold, da hendes bror tænkte sig videre til [[Sydamerika]]. Der var midler til at dække hans ophold i Danmark og rejsen videre; dertil forsikrede den jødiske hjælpeorganisation "Komitéen af 4. maj 1933" om sin bistand. Indrejsetilladelse blev så givet efter de gældende regler for asyl, men kom aldrig til anvendelse, da Calm formentlig ikke slap ud af sit sovjetiske fangenskab. Men den nazistiske presse havde fået nys om sagen og anstillede egne undersøgelser, hvorefter det forlød, at Calm var involveret i en drabssag i Tyskland; denne oplysning har dog ikke ladt sig bekræfte.<ref>[https://books.google.no/books?id=aWWcH6JihoQC&pg=PA63&lpg=PA63&dq=werner+calm+clausen+steincke&source=bl&ots=Bl6e_zxfk9&sig=LEEIlfKiYuZhiEhHVOygFLuGzzg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjG4ZTOjdTfAhVHDywKHXEAD7wQ6AEwB3oECAcQAQ#v=onepage&q=werner%20calm%20clausen%20steincke&f=false] Lone Rünitz: ''Danmark og de jødiske flygtninge 1933-45'' (s. 63-64), ISBN 87-7289-579-9</ref> I stedet blev der rejst tiltale mod Clausen for [[bagvaskelse]] og [[Injurie|ærekrænkelse]]. Han blev idømt en [[bøde]] på 200 kroner for ærekrænkelse, men frikendt for anklagen om bagvaskelse.

Imidlertid bad [[Henning Hasle]] i Folketinget Steincke om forklaring på, hvordan Calm kunne få indrejsetilladelse, når han angiveligt var eftersøgt for [[drab]] i Tyskland og sigtet for spionage i Sovjet. Til sammenligning blev der givet afslag på asylansøgninger fra jødiske flygtninge med pletfri baggrund og familie i Danmark. Steincke forsvarede sig med regelværket, hvorefter Calm var "politisk" flygtning med ret til asyl. Det var de andre ikke.<ref>[https://books.google.no/books?id=Ub1qDwAAQBAJ&pg=PT166&lpg=PT166&dq=werner+calm+clausen+steincke&source=bl&ots=WxiRX9-cWv&sig=RG4JFr2yBCZBgFJ14QP0EMW4e6A&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiQpM6ridTfAhXD2CwKHeV8DtUQ6AEwBXoECAkQAQ#v=onepage&q=werner%20calm%20clausen%20steincke&f=false] [[Hans Sode-Madsen]]: ''I Hitler-Tysklands skygge'', ISBN 978-87-2603-533-9</ref>

Hans popularitet i [[Sønderjylland]] var basis for tildelingen af tre [[mandat]]er til DNSAP ved [[Folketingsvalg 1939|folketingsvalget i 1939]]. Det lykkedes det ikke DNSAP at øge sit [[mandat]]antal ved valget [[Folketingsvalg 1943|fire år senere]], hvor partiet opnåede 43.309 stemmer og et uændret mandattal på tre, Frits Clausen, [[Helge Bangsted]] og [[Ejnar Jørgensen]]. Kort tid efter valget reorganiserede Frits Clausen partiorganisationen ved at lukke flere af partiets kontorer og aviser og frasige sig den økonomiske støtte fra [[Besættelsen|besættelsesmagten]]. Den [[30. oktober]] 1943 trådte han midlertidigt tilbage fra førerposten, som han overlod til sin stedfortræder Theophilus Larsen (1892-1952), og meldte sig som læge i [[Waffen-SS]]. Tjenestetiden blev kun kort, da han grundet et misbrug blev indlagt på et afvænningshjem. I april vendte han tilbage til Danmark. Samme år tvang et "tremandsråd" i DNSAP ham til at nedlægge formandshvervet, og han blev senere ekskluderet af partiet.