Erwin Panofsky: Forskelle mellem versioner

Under sin studietid på Freiburg Universitet, tog den ældre studerende Kurt Badt ham med til en forelæsning af Wilhelm Vöge, som i sin tid havde grundlagt universitetets afdeling for kunsthistorie. Under Vöges vejledning skrev Panofsky i 1914 sin disputats om [[Albrecht Dürer|Dürers]] kunstteori, ''Dürers Kunsttheorie: Vornehmlich in Ihrem Verhaltnis zur Kunsttheorie der Italiener''. Afhandlingen blev det følgende år udgivet i Berlin under titlen ''Die Theoretische Kunstlehre Albrecht Dürers''. På grund af en rideulykke blev Panfofsky fritaget for militærtjeneste, og han kunne derfor bruge tiden under 1. verdenskrig på at gå til seminarer afholdt af middelalderforskeren Adolph Goldschmidt i Berlin.

 

 

Panofsky kom til [[USA]] i 1933 for at undervise på [[New York University]]. I begyndelsen fortsatte han også med at undervise i [[Hamborg]], men efter den nazistiske magtovertagelse blev han på grund af sine jødiske rødder afskediget fra sin stilling i Tyskland. Panofsky slog sig herefter permanent ned i USA sammen med sin hustru, kunsthistorikeren Dorothea ”Dora” Mosse (1885-1965), som han havde giftet sig med i 1916.

Fra 1934 underviste Panofsky både på [[New York University]] og [[Princeton University]]. I 1935 blev han ansat på det nyoprettede [[Institute for Advanced Study]] i [[Princeton]], [[New Jersey]]. Her forblev Panofsky resten af sin akademiske karriere. Siden 1999 har et af institutkomplekets stræder heddet ”Panofsky Lane”.

 

 

Panofsky er især kendt for sine teorier om symboler og ikonografi i kunsten. Panofsky menes at være den første, som forsøgte at fortolke [[Jan van Eyck|Jan van Eycks]] ''[[Arnolfinis bryllup]]'' (1534) som andet end en åbenlys repræsentation af en bryllupsceremoni. Det forsøgte han først i en artikel fra 1934 og senere i bogen ''Early Netherlandish Paintings'' fra 1953. Panofsky mente, at van Eyck-portrættet også skulle ses som en visuel kontrakt, der bevidnede det repræsenterede ægteskab. Panofsky identificerede således en overflod af skjulte symboler, der alle hentyder til det ægteskabelige sakramente. Mange har siden sået tvivl om denne udlægning, men Panofskys tanker om ”skjulte” eller ”forklædte” symboler præger stadig i høj grad den kunsthistoriske forståelse den [[Nederlandsk renæssance|nederlandske renæssancekunst]].