Musket: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter wikilink |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 5:
Oprindelsen er ukendt, men musketter er nævnt fra [[1500-tallet]], og var i brug, indtil de blev erstattet af [[Riffel|rifler]] i midten af [[1800-tallet]]. Udviklingen skete ved, at [[Kanon (våben)|kanoner]] blev udviklet til såkaldte håndkanoner, så videre til [[arkebuse]]r med tændlås, og så videre til musketter med luntelås, hjullås og flintelås.
Musketten blev normalt afskudt fra skulderen, og de første typer havde egen støtteanordning på grund af deres høje vægt. [[Kaliber]]en varierede normalt mellem .50 og .75 tommer, dvs. 12,7 mm til 19,05 mm. [[Projektil]]erne var runde [[bly]]kugler.
Den effektive rækkevidde var kort, dels fordi kuglen ikke blev sat i rotation som i en riffel, og dels fordi mundingsladning kræver noget mere plads mellem løbets væg og kuglen, noget som fører til, at kuglen kan komme skævt ud af løbet. Den mest effektive brug af musketter var derfor at samle et større antal i skyttelinjer, som affyrede skudsalver mod fjenden på kommando. Soldaterne blev ikke opfordret til at forsøge at sigte på noget specielt mål, bare til at rette våbnet mod massen af fjendtlige soldater.
Linje 11:
== Skudtakt og taktik ==
[[Fil:Musketeers.jpg|thumb|300px|Skydning med musketter]]
Som andre forladere havde musketten lav skudfrekvens, men ved streng eksersits kunne en erfaren soldat affyre fire skud i minuttet, mens mindre erfarne opnåede tre skud i minuttet. Prøjsiske soldater under 'Frederik Vilhelm I' skal være kommet op på 5 skud i minuttet. For at holde ildgivningen i gang var det sædvanligt med to eller tre linjer bag hinanden, hvor de forreste knælede, mens de ladede, således at linjen bagved kunne affyre deres musketter.
En opfindelse, som muliggjorde højere hastighed, var færdigpakkede 'patroner', hvor [[krudt]]et og projektilet blev pakket sammen i et papirhylster. Soldaten bed den ene ende af, hældte noget krudt i panden (en mindre ladning som blev antændt af låsen), hældte resten af krudtet ned i løbet, lagde kuglen i, og stoppede den på plads med papiret som forladning. Fra [[1807]] produceredes der musketter, som brugte '[[Gevær#Perkussionsgeværet|perkussionslås]]', som gav sikrere resultater end flintelås, og fungerede i regnvejr uden specielle tiltag.
Linje 25:
I middelalderen var det ikke usædvanligt, at våben fik navn efter dyr. Navnet ''musket'' kommer fra det franske ord for en han-[[spurvehøg]], ''mousquette''.
{{Commonscat|Muskets}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Håndvåben]]
| |||