Gutnisk: Forskelle mellem versioner

Der må skelnes mellem gutamål som selvstændigt sprog og gotlandsk som øens svenske dialekt<ref name="urplay.se">[https://urplay.se/program/218301-svenska-forklarad-gutamal-och-gotlandska Sveriges Utbildningsradio (UR) om forskel mellem gotlandsk og gutamål]</ref>. [[Gutamålsgillet]] arbejder for at bevare sproget.

Nutidens gutnisk eller Gutamål har udviklet sig fra [[oldgutnisk]], som er en af de tre grene af den (old)nordiske sprogfamilie. Gutnisk og oldgutnisk står dermed ved siden af de [[vestnordiske sprog|vestnordiske]] ([[norrønt]], nutidens [[Færøsk (sprog)|færøsk]], [[Islandsk (sprog)|islandsk]] og [[Norsk (sprog)|norsk]]) og de [[østnordiske sprog]] (oldsvensk og [[olddansk]], nutidens dansk og svensk). Der er også hævdet, at det gutniske ordforråd har en del ligheder med det østgermanske [[Gotisk (sprog)|gotisk]]. Det ældre gutnisk kendes fra cirka 350 [[runeindskrift]]er, fra [[Guterloven|Guterlovens]]s og [[Gutersagaen|Gutersagaens]]s håndskrifter. Blandt andet findes der på [[døbefont]]en i [[Aa Kirke]] på [[Bornholm]] en runeindskrift i gutnisk sprogform<ref>Den Store Danske: ''Gutnisk''</ref>.

I [[Hanseforbundet|hansetiden]] stod sproget under en vis påvirkning fra [[nedertysk]]. Da øen var [[Danmark|dansk]] i årene 1361 til 1645 kom der mange [[Dansk (sprog)|danske]] [[låneord]] ind i gutamålet. Eksempler. som findes endnu i dag, er ''någle'' (dansk ''nogle'', svensk ''några''), ''saktens'' (dansk ''sagtens'', svensk ''nog visst'') eller ''um en trent'' (dansk ''omtrent'', svensk ''ungefär'')<ref>Bengt Pamp: ''Svenska dialekter''. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76</ref>. Sproget er siden under påvirkning fra [[Svensk (sprog)|svensk]].

I modsætning til de [[østnordiske sprog]] dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at [[diftong]]erne fra [[Urnordisk (sprog)|urnordisk]] er bevaret (f.eks. ''stain'' i stedet for ''sten'' i moderne dansk og svensk). Diftongen ''iu'' er blevet til triftong (f.eks. ''hiaul'' for ''hjul'' og ''biauþa'' for ''byde''). Med henysn til [[Bøjningsform|bøjning]], [[syntaks]] og [[ordforråd]] afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog (Gutamål). Der kan skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen. Fårørmålet ligger tættest på den oldgutniske sprogform og har f. eks. bevaret verbernes personbøjning og a-endelse i verbens infinitiv. På hovedøen (Storland) blev især dialekten i det sydøstlige Lau Sogn (Laumål) efterhånden til lidt af en norm for Gutamålet. Der findes endnu ikke en fast [[ortografi]], men der er ortografiske anbefalinger fra Gutamålsgillet og gruppen Maulsauden. Den ene ortografi er tættere på den nusvenske stavemåde, mens Maulsaudens nygutniske ortografi kan ses som et forsøg om at skabe et mere selvstændig gutnisk skriftsprog. Maussaudens nygutniske ortografi udelader f. eks. de svenske bogstaver ''å'', ''ä'' og ''ö''. Således kan ''oy''-diftongen skrives både som ''åi'' eller ''oj''<ref>[https://web.archive.org/web/20161024203226/http://malsauden.com/index.php/nygutnisk-rattstavning-och-ortografi Maulsauden.com (arkiveret)]</ref>. Sjælden bliver også ''[[þ]]'' for ''d'' eller ''t'' brugt, således i ''ABC-bok på gutniska'' fra 2011. [[UNESCO]] definerer gutnisk som truet sprog<ref>[http://www.unesco.org/new/en/culture/themes/endangered-languages/atlas-of-languages-in-danger/ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger]</ref>.

Tabellen herunder viser forskellen mellem gotlandsk (som nuværende svensk dialekt på øen) og gutamålet (som selvstændigt sprog)<ref>[https:// name="urplay.se"/program/218301-svenska-forklarad-gutamal-och-gotlandska Sveriges Utbildningsradio (UR) om forskel mellem gotlandsk og gutamål]</ref>:

! gutamål !! gotlandsk</br />(svensk dialekt) !! dansk

| Det är tuka idagi dag. || Det är dimme i dag. || Det er tåget idagi dag.