Pelagiske zone: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m typo |
m Typo fixing, typos fixed: igang → i gang ved brug af AWB |
||
Linje 3:
Den '''pelagiske zone''' består af [[vandsøjle]]n i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde. Ordet "pelagisk" er afled af [[oldgræsk]] πέλαγος (''pélagos''), der kan oversættes til "åbent hav".<ref>[https://www.etymonline.com/word/pelagic pelagic (adj.)] ''Online Etymological Dictionary''. Retrieved 17 February 2020.</ref> Den pelagiske zone kan ses som en imaginær [[Cylinder (geometri)|cylinder]] eller vandsøjle, der går fra overfladen af havet og næsten helt ned til bunden. Betingelserne i vandsøjlen ændrer sig i takt med at afstanden fra overfladen øges (dybden): [[Tryk (fysik)|trykket]] øges, temperaturen og mængden af [[sollys]] bliver mindre, [[saltindhold]]et og mængden af opløst [[oxygen]] samt andre [[sporstof]]fer som [[jern]], [[magnesium]] og [[calcium]] ændres også alle sammen. Ligesom med [[Jordens atmosfære#Atmosfærens opbygning|jordens atmosfærde]] så kan den pelagiske zone opdeles i fem forskellige lag (se illustrationen th.), baseret på vandybden.
Udover at de ovennævnte betingelser ændrer sig i de forskellig lag, så bliver [[havlivet]] påvirket af [[batymetri]]en (undervands[[topografi]]), af nærhedn til land under vand som f.eks. havbund, kystlinje eller [[Undervandsbjerg|undersøiske bjerge]]. Havlivet bliver også påvirket af hvor tæt det er på havoverflden, grænsen mellem havet og atmosfæren, der kan give sollys til [[fotosyntese]], men kan også gøre at [[rovdyr]] fra oven an angribe og vind der rører op i [[Havbølge|bølgerne]] og sætte havstrømme
Den [[oceanske zone]] er det dybe åbne hav efter [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]]. Disse åbne havområder er i kontrast til haveområderne i ved kysterne og de kystnære farvande, som i [[flodmunding]]inger. Vandet kan løbe ud i den oceanske zone og helt ned til den [[abyssale zone]] og sågar ned til den [[hadopelagiske zone]]. Kystnære farvande er generelt begrænset til relativt lave dele af den pelagiske zone, men de hører stadig til området såfremt de ikke er nær havbunden. Sammenlagt består den pelagisk zone af 1.330 million km<sup>3</sup> med en gennemsnitsdybde på 3,68
Den pelagiske zone står i kontrakt til den [[Bentiske zone|bentiske]] og [[Demersale zone|demesale zone]] der er havbunden. Den bentiske zone er den økologiske område meget tæt åpå havbunden. Den inkluderer overfaldesediment og nogle af de lag, som er umiddelbart under havoverfladen. Havliv i disse zoner som bl.a. [[musling]]er og [[krabbe]]r kaldes [[benthos]]. Den demersale zone er umiddelbar tover den bentiske zone. Den kan blive meget åpvirket af havbunden og de dyr og planter som lever her. Fisk der lever i dette område kaldes [[Demersal fisk|demersale fsk]], og kan opdeles i bentiske fisk, der ha rhøjere [[massefylde]] end vandet, hvorved de kan hvile på havbunden, og bentopelagiske fisk, der kan svømme i vandsøjlen lige over bunden. Demersale fisk er også kendt som bundfødende fisk og [[bundfisk]]
Linje 37:
===Pelagiske krybdyr===
''Pelamis platura'', den pelagiske havslange, er den eneste af de 65 arter af [[Havslanger|søslanger]], der tilbringer hele deres liv i den pelagiske zone. Den føder levende unger på havet og er hjælpeløs på land. Arten danner nogle gange klynger på tusindvis, der glider rundt i vandets overflade. Den pelagiske havslange er den mest udbredte langeart.
[[File:Diomedea exulans in flight - SE Tasmania.jpg|thumb|right| Den pelagiske [[Albatrosser|albatros]] kan nå over enorme havarealer og kan cirkle rundt om kloden.]]
Mange arter af [[havskildpadder]] tilbringer de første år af deres liv i den pelagiske zone og rykker nærmere kysten, når de bliver voksne.
===Pelagiske fugle===
'''Pelagiske fugle''', også kaldet [[havfugle]], lever mere på det åbne hav og oceanerne end omkring mere begrænsede vandarealer såsom floder og søer. De pelagiske fugle ernærer sig ved planktonagtige [[krebsdyr]], [[blæksprutter]] og [[byttefisk]]. Som eksempler kan nævnes [[Lunde]]n, guldlokket pingvin [[sodfarvet terne]], [[stormfugle]] og [[albatrosser]].
== Se også ==
| |||