'''Store Vi Kirke''' er en kirke i landsbyen [[Store Vi]] syd for grænsen i [[Sydslesvig]] i den nordtyske delstat [[Slesvig-Holsten]]. Kirken er sognekirke i [[Store Vi Sogn]].
Kirken er opført af [[marksten]] i [[romansk stil]] i årene mellem 1170 og 1190. Kirken er i middelalderen viet til [[Sankt Laurentius]]. Både skib og kor har flade bjælkelofter. Korbuen er på et tidspunkt blevet ændret til en spidsbue. De retkantede portaler er bevaret, nordportalen er dog tilmuret. I murværket er indsat en sten med en figur, muligvis en helleristning. [[Tagrytter|Tagrytteren]]en og [[Våbenhus|våbenhusetvåbenhus]]et er tilføjet i 1747. Skibet er på et tidspunkt blev forlænget mod vest med otte meter.
Af interiøret kan bl.a. nævnes prædikestolen fra 1630. Reliefferne på [[Prædikestol|prædikestolenprædikestol]]en gengiver bl.a. [[syndefaldet]] og [[korsfæstelsen]]. [[Altertavle|Altertavlen]]n fra første halvdel af 1600-tallet fremstiller nadveren, flankeret af Paulus med sværd og formodentlig Peter. [[Døbefont|Døbefonten]]en i træ og dåbshimlen stammer fra 1794. Over korbuen er opsat en krucifiksgruppe. I kirken opbevares flere træfigurer såsom en Maria med barn fra 1300-tallet, Laurentius og Smertensmanden. På skibets nordvæg er der ophængt et [[epitafium]] fra 1654. Apostelmalerier på vestpulpituret er fra 1700-tallet<ref>Nordens kirker om Store Vi Kirke</ref>.
Store Vi Kirke er nævnt i [[Martin A. Hansen|Martin A. Hansens]]s og maleren [[Sven Havsteen-Mikkelsen|Sven Havsteen-Mikkelsens]]s rejsebeskrivelser til Danmarks middelalderkirker, der blev grundlaget for bogen ''Orm og Tyr''<ref>Bjarne Nielsen Brovst: ''Martin A. Hansen og Stevns- kirkerejserne 1948-52''</ref>, 1987. Kirken nævnes også i et lokalt [[folkesagn]], som omhandler to [[Kæmpe|kæmperkæmpe]]r, som var i færd med at bygge kirkerne i [[Medelby]] og Store Vi. Da de kun havde en hammer, kastede de den skiftevis til hinanden. Derved kom de til at beskadige kirken i nabobyen [[Valsbøl]]<ref>Helge Noe-Ygaard: ''Sydslesvigske Sagn'', København 1958, s. 33</ref>. Kirkesproget i sognet var i årene før 1864 blandet dansk-tysk<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 183</ref>.
