Gelting: Forskelle mellem versioner

Til kommunen hører også Basrød (''Bassrott''), Bosig eller Bosing (''Bosiek''), Bøgerød (på dansk også ''Bøgeroj''<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 46</ref>, ''Bücherott''), Dystnæshøj (''Düstnishy'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 115</ref>, Freienwille, Gammelløk (''Gammellück''), Guldhoved<ref> M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 296</ref> eller Goldhøft (''Goldhöft'') med Guldhovedknub, Gyholt (''Güholz''), Grøftled (''Grüftheck''), Grønkobbel (''Grünkoppel''), Hellert med Hellertbusk, [[Holmkjær]] (''Holmkier''), Højbrohøj (''Hebrohy''), Katrød (''Kattrott''), Knor, Lebæk (''Lehbek'') med Lebækseng (''Lehbekwiese''), Naldhoved (også Nadelhoved, ''Nadelhöft''), Overkobbel (''Oberkoppel''), Paddeborg eller Patborg (''Pattburg''), Pilsrød (''Pelsrade''), [[Stenderup (Gelting)|Stenderup]], Stenderupmark (''Stenderupfeld''), Tvigaard (på tysk til ''Twiestraße''), [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] (''Ohrfeld'') og [[Vakkerballe]] (''Wackerballig'') samt skovområder Holmkjær (''Holmkier'') og Nordskov (''Nordschau'' eller ''Grahlenstein'', beliggende nord for Vakkerballe). Nordskov kaldes på tysk også for ''Grahlenstein''. Stednavnet stammer fra den forhenværende gård Nordskov, som i 1852 købtes af en indvandret tysker ved navn de Grahl, som søgte den danske regering om tilladelse til at kalde gården for Grahlenstein<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 291</ref>.