Versionen fra 12. maj 2020, 16:33 redigér Solange (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.178 edits Små sproglige justeringer. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2021, 19:49 redigér fjern redigering Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.004 edits m staveret Gå til næste forskel →
Linje 5: Kommunikationssatellitter kredser oftest i den [[geostationære bane]] i cirka 36.000 kilometers højde, således at de befinder sig i samme position set fra jorden. Området 400-1.000 kilometer kaldes lav jordbane og foretrækkes af [[rumstation]]er (som [[Den Internationale Rumstation\|ISS]]) og almindelige ~~satelliter~~satellitter, fordi det ligger lige oven for atmosfæren, men under [[Van Allen-bælterne]], og er nemmest at nå med raketter.<ref> "[https://ing.dk/blog/hvem-ejer-lav-jordbane-228534 Hvem ejer lav jordbane?]" René Fléron. ''[[Ingeniøren]]'', 4. sep 2019</ref> Spionsatellitter vil sædvanligvis også befinde sig i lave baner, for eksempel kredser de amerikanske optiske KH-11-satellitter i 380-860 kilometers højde og ''Lacrosse'' radar-satellitterne i 650 kilometers højde.{{kilde mangler\|dato=april 2015}}<ref>[[Thomas A.E. Andersen]], "[http://ing.dk/artikel/usa-er-ved-lobe-tor-spionsatellitter-72387 USA er ved at løbe tør for spionsatellitter]", ''[[Ingeniøren]]'', nr. 31, 4. august 2006.</ref><ref>[https://ing.dk/blog/lidt-om-satellitbaner-161427 Lidt om satellitbaner] ''[[Ingeniøren]]''</ref>

Satellit: Forskelle mellem versioner