Wikipedia

Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Rettelse af grammatisk fejl: Der er rettet til "mellem dem (...) og dem". Pronominet skal være "dem" og ikke "de", når det er styret af en præposition ("mellem").
Linje 36:
Undertrykkelsen af demonstrationerne blev i Vesten symboliseret af de berømte optagelser af en enlig demonstrant, taget [[5. juni]], der stod foran en kolonne fremrykkende tanks, og derved stoppede deres fremmarch. "Tankmanden" fortsatte trodsigt med at stå foran tanksene i en halv time, inden en tilskuer kom over og trak ham bort. På trods af en kraftig indsats er det ikke lykkedes de vestlige medier at identificere den enlige demonstrant. ''[[Time Magazine]]'' døbte ham ''Den Ukendte Rebel'', og satte ham senere på sin liste over de 100 personer der har haft størst indflydelse på det 20. århundrede. Kort efter episoden rapporterede den [[Storbritannien|britiske]] [[tabloidavis]] ''[[Sunday Express]]'' at hans navn var Wang Weilin, en 19-årig studerende; sandhedsværdien af denne påstand er imidlertid tvivlsom. Hvad der skete med Wang efter demonstrationen er tilsvarende uvist. I en tale til Præsidenternes Klub i [[1999]] sagde Bruce Herschensohn — tidligere "deputy special assistant" for den amerikanske præsident [[Richard Nixon]] samt medlem af præsident [[Ronald Reagan]]s overgangshold — at han blev [[henrettelse|henrettet]] 14 dage senere; andre kilder siger at han blev skudt af en [[henrettelsespeloton]] få måneder efter demonstrationerne. I ''Red China Blues: My Long March from Mao to Now'' skriver [[Jan Wong]] at manden stadig er i live og gemmer sig et sted i Kina.
 
På selve pladsen var der tilsyneladende en diskussion mellem dedem der ønskede at trække sig fredeligt tilbage, bl.a. [[Han Dongfang]], og dedem der ønskede at blive, med risiko for at starte et blodbad, bl.a. [[Chai Ling]]. De der argumenterede for tilbagetrækning vandt, og demonstranterne forlod pladsen. Den kinesiske regering påstår at ingen blev dræbt på selve pladsen, et udsagn der ifølge de tilstedeværende på pladsen teknisk set er sandt, men vildledende fordi det ikke gør rede for de dræbte i de tilstødende gader. Antallet af døde og sårede er fortsat en statshemmelighed. En unavngiven embedsmand i [[Røde Kors]] rapporterede den gang 2.600 dræbte og 30.000 sårede. To dage senere erklærede [[Yuan Mu]], formanden for Statsrådet, at 300 soldater og civile døde, 5.000 soldater og 2.000 civile blev såret, og man mistede kontakten med 400 soldater. Ifølge universiteterne blev 23 studerende dræbt; ingen blev mast. Centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og Statsrådet erklærede senere i fællesskab at nogle dusin soldater døde og flere blev såret. Forberedelseskomitéen for selvstyrende organisationer ved [[Tsinghua Universitetet]] påstod der var 4.000 dræbte og 30.000 sårede. <!-- The Preparatory Committee of Autonomous Associations of [[Tsinghua University]] claimed that 4,000 died and 30,000 injuried.--> Beijings borgmester, Chen Xitong, sagde 26 dage efter hændelserne at 36 studerende og nogle dusin soldater (ud af 200) døde, 3.000 indbyggere og 6.000 soldater blev såret <ref>[http://www.sokamonline.com/indexPage/64-Kill.cfm 六四民運 (June4th 1989 Archive)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Udenlandske journalister der var vidner til begivenhederne siger at mindst 3.000 døde. Visse lister dannet ud fra undergrundskilder viste tal så høje som 5.000<ref>[http://www.chinasupport.net/news142.htm chinasupport.net&nbsp;-&nbsp;Din bedste informationskilde om chinasupport<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Det er dog vigtigt at notere sig at dokumenter fra NSA frigivet i [[1999]] anslår 180-500 dræbte baseret på efterretningskilder. Med andre ord er de forskellige skøn fra de kinesiske myndigheder i overensstemmelse med det officielle amerikanske estimat. Da Folkets Befrielseshær primært består af værnepligtige er de dræbte og sårede soldater i høj grad også ofre for denne tragedie.
 
Lederne fra [[den kinesiske demokratibevægelse]], især [[Wang Dan]], [[Chai Ling]] og [[Wuer Kaixi]], blev forsøgt arresteret under og efter aktionen mod demonstranterne. Wang Dan blev fanget, dømt og fængslet, hvorefter han fik lov til at emigrere til [[USA]] med begrundelsen [[medicinsk benådning]]. Wuer Kaixi undslap til [[Taiwan]]. Chai Ling undslap til [[Frankrig]], og derefter [[USA]]. I den kinesiske ledelse blev [[Zhao Ziyang]], der havde modsat sig undtagelsestilstanden, fjernet fra magten, hvorefter [[Jiang Zemin]], den daværende borgmester i [[Shanghai]] der ikke havde været involveret i begivenhederne, blev ophøjet til Kinas præsident. Medlemmer af styret udarbejdede senere en [[hvidbog]] om hændelserne, der senere blev publiceret i Vesten i januar 2001 som ''[[Tiananmen papirerne]]''. Hvidbogen fremfører styrets syn på demonstrationerne, og blev efter sigende lækket af en anonym kilde i den kinesiske regering. Bl.a. indeholder papirerne et citat fra [[Wang Zhen]], et medlem af kommunistpartiet gamle garde, der antyder regeringens senere reaktion på situationen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Demonstrationerne_på_Den_Himmelske_Freds_Plads_(1989)"