Holck (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Slægtens besiddelser: tilføjelse af godset Eckhof.
m præciserer flertydige link
Linje 10:
 
=== Den grevelige linje ===
Den ældste af disse to brødre, Ditlev Holck, stod en tid i markgrevelig [[Mark Brandenburg|brandenburgsk]] tjeneste, blev [[1580]] [[hofjunker]] hos [[Frederik 2.|Frederik II]], seks år efter [[hofmester]] hos dronning Sophie. Han sad efterhånden som [[lensmand]] på [[Københavns Slot]], [[Kronborg]] og [[Gulland]] og roses for sin gode styrelse. Hans datter [[Anne Holck]] (1602-1660), ledede [[1659]], som aldrende enke efter Vincents Steensen til [[StensgårdSteensgård]], med stort heltemod det mislykkede forsvar af [[Langeland]], hans søn, kejserlig [[feltmarskal]], grev [[Henrik Ditlevsen Holck]] (1599-1633), blev slægtens mest navnkundige mand. Dennes søn, grev [[Christian Christopher Holck (1629-1676)|Christian Christoffer Holck]] til [[Orebygård]] (1629-1676), deltog som rytteroberst i det store [[Slaget ved Lund|slag ved Lund]], hvor han fandt heltedøden. Sammen med sin yngre broder, grev Henrik Ditlev Holck til [[Skaføgård]] (1630-1681), havde han [[25. marts]] samme år fået [[naturalisation]]spatent som dansk greve.
 
Det grevelige skjold, bag hvilket et guldskæftet sværd og en rød fane er krydslagte, er firdelt, 1. felt viser slægtens eget mærke, 2. en sølv bjælke i rødt, 3. en tretindet rød mur med port i sølv, 4. et sølv marekors i blåt, to hjelme, den højre – heraldisk regnet – bærende et blåt skjold, hvorover syv røde faner, den venstre to røde vesselhorn, hvert belagt med en sølv bjælke, mellem to sorte vinger.
Linje 20:
Den yngre, senere friherrelige linjes stamfader, ovennævnte Christian Holck, der skrev sig til [[Højgård]] og [[Bustrup]], var øverste sekretær i Kancelliet [[1589]]-[[1595|95]] og derefter [[rigsråd]] lige til [[1630]]. Han benyttedes meget af [[Christian 4.|Christian IV]] både inden- og udenlands og modtog forskellige forleninger, sidst Silkeborg Len. Hans sønnesøn, [[generalmajor]] [[Eiler Holck]] (1627-1696), blev [[4. oktober]] [[1671]] optaget i friherrestanden som baron af [[Holckenhavn]] og med følgende våben: Firdelt hovedskjold, bærende en [[friherrekrone]], 1. og 4. felt syv gennem en krone stukne røde faner i sølv, 2. og 3. en oprejst kropet rød løve, "holdende vagt ved" en "kobberkanon" i guld, det friherrekronede hjerteskjold viser slægtens oprindelige mærke, [[skjoldholder]]e er to [[vildmand|vildmænd]] med nedadvendte køller. Han var farfader til de to brødre, [[stiftamtmand]] i [[Århus Stift]] og hvid ridder, [[lensbaron]] [[Eiler Holck (1695-1740)|Eiler Holck]] (1695-1740) og stiftamtmand i [[Aalborg Stift]], gehejmekonferensråd og hvid ridder, lensbaron [[Iver Holck]] (1701-1781), der begge nåede at blive besiddere af baroniet. Fra deres broder, [[kommandant]] på [[Kongsvinger]], [[oberst]], baron Mogens Holck (1702-1764), nedstammer de efterfølgende lensbaroner Holck.
 
Medlemmer af slægten, der fik tilnavnet "de hoffærdige Holck", har yderligere været ejere eller medejere af [[Ellinggård]], [[Hørbygård]], [[Eskildstrup]], [[Hindsels]], [[Vosnæsgård]], [[Nysø (Præstø Sogn)|Nysø]], [[Egholm (Sæby Sogn)|Egholm]], [[Ravnholt (Herrested Sogn)|Ravnholt]], [[Støvringgård]], [[Søgård]], [[Holsegaard]], [[Ballegård]] i [[Sundeved]] mm.
 
På Conrad Holcks ansøgning blev slægten den [[18. januar]] [[1786]], [[7. marts]] 1786 og [[18. januar]] [[1800]] optaget i det slesvig-holstenske ridderskab, [[Equites Originarii]].