Versionen fra 2. jul. 2020, 15:01 redigér Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.006 edits →‎Hjernen i tal: Største hjerne ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. jan. 2021, 12:40 redigér fjern redigering 185.5.164.245 (diskussion) jeg har ændret lidt på hjernen Tags: Tilbagerullet Hoar Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Infoboks anatomi \| Name = Hjerne \| Latin = emma gay sutter pik \| Image = Chimp Brain in a jar.jpg \| Caption = En [[chimpanse]]hjerne \| Image2 = emma gay sutter meget pik \| Caption2 = Emma gay sutter meget pik \| IsPartOf = emma gay sutter meget pik \| Components = emma gay sutter meget pik \| Artery = emma gay er homo \| Vein = emma gay slikker fisse }} [[Fil:Human brain NIH.png\|thumb\|Menneskehjerne]] '''Hjernen. Emmas hjerne har det bare med at vil sutte pik konstant. Jeg har sagt at hun ikke skal gøre det. så holdt op med at sutte pik, men nu er hun fandme gået videre til fisse. forhelvet da.''' '''Hjernen''' (''encephalon'',<ref name="FCAT">Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). ''Terminologia Anatomica''. Stuttgart: Thieme</ref> [[oldgræsk]] ἐγκέφαλος<ref name="Liddell & Scott">Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). ''A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie.'' Oxford: Clarendon Press.</ref>) er populært sagt den del af [[centralnervesystem]]et som findes inde i [[kranie]]t. Hjernen er blandt andet hjemsted for [[tænkning\|tanker]] og [[Følelse (emotion)\|følelser]]. Den modtager og koordinerer signaler fra alle [[sans]]er og sender beskeder til musklerne.<ref>[http://www.videnscenterfordemens.dk/hjernen/ Sådan fungerer den raske hjerne. Nationalt Videncenter for Demens]</ref> ~~== Opdeling ==~~ Der er mange måder at opdele hjernen på: I hvirveldyrhjernen kan man tale om [[hjernestamme]]n (''truncus encephali'') bestående af den [[forlængede marv]] (''medulla oblongata''), [[hjernebroen]] (''pons'') [[mesencephalon]] (''midthjernen''). Nogle forskere mener dog, at midthjernen er en del af [[mellemhjerne]]n (''diencephalon''), da den indeholder hjernekerner, der indgår i mellemhjernekredsløb, bl.a. Den [[sorte substans]] (''substantia nigra''), som er en del af [[basalganglier]]ne, men almindeligvis betragtes midthjernen som en del af hjernestammen. [[Lillehjerne]]n (''cerebellum'') "hænger" på "bagsiden" af hjernestamme, dvs. [[dorsal]]t og på den anden side i forhold til pons. [[Mellemhjerne]]n (''diencephalon'') ligger hen over og i forlængelse af midthjernen. [[Storhjerne]]n (''telencephalon'') hedder den store resterende del, der hos mennesket er voldsomt ekspanderet i forhold til nogle af de mere primitive [[hvirveldyr]]. Line 23 ⟶ 21: Den menneskelige hjerne har også hulrum ("[[ventrikel\|ventrikler]]") hvor den såkaldte [[cerebrospinalvæske]] flyder. Man taler normalt om fire hulrum: Højre og venstre laterale hjerneventrikel, tredje ventrikel og fjerde ventrikel. De er dog indbyrdes forbundne. Hjernen er beskyttet fra resten af legemet via [[blod-hjerne-barrieren]].

Hjerne: Forskelle mellem versioner