Præference: Forskelle mellem versioner

Anvendelsen indskrænker sig dog ikke til at omhandle forbrugernes valg af [[forbrugsvare]]r og tjenester, altså de goder, der kan købes for penge. Også stort set alle andre menneskelige handlinger kan potentielt forklares ud fra præferenceteori. Spørgsmålet om, hvor mange timer man ønsker at [[Arbejde (lønnet)|arbejde]], kan forklares ud fra præferencer for materielt forbrug i forhold til [[fritid]]. [[Forbrug]]s/[[opsparing]]svalget, altså valget af, hvor stor en andel af [[indkomst]]en, man vælger at spare op, kan forklares ud fra præferencer over for forbrug i dag i forhold til forbrug imorgen, og dermed størrelsen af ens [[tidspræferencerate]]. Valget af, hvor mange penge man ønsker at donere til [[Røde Kors]] eller andre velgørende organisationer, kan forklares ud fra styrken af [[altruisme|altruistisk]]e præferencer. Valget af, hvor mange børn et par ønsker at få, kan forklares - ud over en række andre faktorer - af deres præferencer for børn i forhold til andre goder som f.eks. mere fritid, færre forpligtelser og flere forbrugsvarer.