Georg 5. af Storbritannien: Forskelle mellem versioner

'''Georg 5.''' (født [[3. juni]] [[1865]] på [[Marlborough House]], [[London]], død [[20. januar]] [[1936]] på [[Sandringham House]], [[Norfolk (England)|Norfolk]]), født George Frederick Ernest Albert, var [[Kongerække (Storbritannien)|konge af Storbritannien og Irland]] og [[kejser af Indien]] fra 1910 til sin død i 1936.

[[FileFil:Alexandra, Princess of Wales, with her children.jpg|thumb|left|upright|Prins Georg (med armen omkring hunden) med sin [[Alexandra af Danmark|mor]] og søskende i [[1870]].]]

Georg blev født den [[3. juni]] [[1865]] på [[Marlborough House]] i [[London]] i sin [[bedstemoder]] [[Victoria af Storbritannien|Dronning VictoriaVictorias]]s regeringstid. Han var den anden søn af [[Edvard 7. af Storbritannien|Albert Edvard, Prins af Wales]] (den senere ''Kong Edvard 7.'') og [[Alexandra af Danmark]]. Hans far var den ældste søn af [[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria af Storbritannien og Irland]] og hendes [[prinsgemal]] [[Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]], mens hans mor var den ældste datter af [[Kong Christian 9. af Danmark]] og [[Louise af Hessen-Kassel|Dronning Louise]]. Han blev [[dåb|døbt]] den [[7. juli]] [[1865]] på [[Windsor Castle]] af [[ærkebiskop af Canterbury|Ærkebiskoppen af Canterbury]], [[Charles Longley]].<ref>''The Times'' (London), Saturday, 8 July 1865, p. 12.</ref> Prins Georg havde en ældre bror, [[Albert Victor af Storbritannien|Prins Albert Victor]], og fik efterfølgende fire yngre søskende, heriblandt den senere [[Maud af Storbritannien|Dronning Maud af Norge]].

Geog var en slet elev. Før han kunne aflægge [[eksamen]] som [[kadet]] på ''Britannica'', blev marinen nødt til at sænke sine krav. Han var det eneste voksne medlem af de europæiske kongehuse, der ikke talte et eneste fremmedsprog nogenlunde flydende. Selv om han talte engelsk med svag tysk [[accent (udtale)|accent]], kunne han knapt et ord af tysk, selv om det var hans fars, hans bedsteforældres og hans kones førstesprog. Dertil var hans fransk frygteligt. Derimod interesserede han sig for [[frimærke]]r.<ref>Karl Shaw: ''Royal Babylon'' (s. 229), Virgin 1999, {{ISBN |1-7535-0360-3}}</ref>

[[FileFil:Duke of York at Montreal and Quebec 1901.ogv|thumb|left|alt=George in military dress uniform hands out medals to servicemen, rides in a carriage and inspects a guard of honour|Georg deler medaljer ud i [[Montreal]] og [[Quebec]], [[1901]].]]

I [[1917]] grundlagde Georg 5. [[huset Windsor]], da han i forbindelse med første verdenskrig forkastede familiens tyske navn [[Huset Sachsen-Coburg og Gotha|Sachsen-Coburg-Gotha]]. Verdenskrigen førte til stærke anti-tyske følelser i England, og det toppede sig, da tyske [[bombefly]] med navnet Gotha<ref>https://www.military-history.org/articles/strategic-bombing-gothas-over-london.htm</ref> - ligesom den britiske kongefamilie! - rettede angreb mod London fra [[13. juni]] 1917.<ref>https://www.theguardian.com/uk-news/from-the-archive-blog/2017/jul/17/british-royal-family-windsor-name-change-1917</ref> Under angrebet [[14. juni]] blev 18 skolebørn dræbt, da en bombe ramte Upper North Street School i bydelen Poplar.<ref>https://uploads.guim.co.uk/2017/07/17/14_June_1917.jpg</ref> Kong Georg offentliggjorde kongehusets nye familienavn (''The Name of Windsor is to be borne by His Royal House and Family and Relinquishing the Use of All German Titles and Dignities'') [[17. juli]] 1917; den samme dag, som den russiske tsarfamilie blev henrettet.

Kong Georg have først vurderet navnene "huset [[Wipper ved Saale|Wipper]]" og "huset [[Wettin]]", da de steder havde tilknytning til [[Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha|prins Albert]]. Andre navneforslag var [[Tudor]]-Stuart, Plantagenet, [[York]], [[Lancaster (Lancashire)|Lancaster]] eller simpelthen England. Lord Stamfordham mindede om, at [[Edvard 3.]] var blevet kaldt Edvard af Windsor efter sit fødested, [[Windsor Castle|slottet Windsor]]. Windsor, der kommer af gammelengelsk ''windles-ore'' eller "[[Spil (mekanisk)|(anker)spil]] ved [[flodbred]]den", var en [[boplads]] hundredvis af år før [[Vilhelm Erobreren]] fik bygget et slot der i [[1070]]. Kong Georg fandt også navnet velegnet til kongehuset. Men da hans fætter, [[kejser Wilhelm 2.]], hørte om navneskiftet, smilede han, rejste sig fra stolen og sagde på sit perfekte engelsk, at han tænkte sig i teatret for at se [[Shakespeare]]-stykket ''[[De lystige koner i Windsor (skuespil)|De lystige koner i Saxe-Coburg-Gotha]]''. Også familien Battenberg ændrede navn til det engelskklingende Mountbatten, og kongens slægtning Louis Battenberg blev dertil [[marki]] af [[Milford Haven]] i stedet for prins af Battenberg. Han skrev derefter i sin søns gæstebog: "''[[Dr. Jekyll og Mr. Hyde|Prins Hyde ankom, lord Jekyll gik]].''"<ref>http://www.unofficialroyalty.com/july-17-1917-the-birth-of-the-house-of-windsor/</ref>

Han og dronning Mary rejste kort efter kroningen til Indien, som den første engelske monark nogensinde. Dette blev fejret på behørig vis i [[Indien]] med 101 [[kanonsalut]]ter og flere andre opsigtsvækkende festlige indslag. George V indførte en fortjenstorden, som kunne gives til folket - efter fortjeneste. På 2 år uddelte han 15.000 fortjenstmedaljer, som ikke blev givet pga. tilknytning til [[adelen]] og overklassen eller var blevet betalt for, som man tidligere havde kendt.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

Georg 5.s regeringstid var præget af store politiske forandringer. [[Socialisme|Socialismen]]n, [[Kommunisme|kommunismenkommunisme]]n og [[Fascisme|fascismenfascisme]]n var på fremmarch, og Georg måtte i sin tid som britisk monark forholde sig til irsk republikanisme og indiske selvstændighedskrav. Med Parlamentsloven af 1911 blev den parlamentariske magt definitivt flyttet fra det udpegede [[Overhuset|Overhus]] til det folkevalgte [[Underhuset|Underhus]]. I kølvandet på [[første verdenskrig]] (1914-18) brød fætrene [[Nikolaj 2. af Rusland|zar Nikolaj]] og [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejser Wilhelms]] storriger sammen, mens Georg 5.s eget rige nåede sin hidtil største udstrækning. I 1924 udpegede han Storbritanniens [[Ramsay MacDonald|første Labour-regering]]. I [[1931]] indførte han med [[Westminster-statutten (1931)|Westminster-statutten]] fuld lighed mellem de selvstyrende [[Dominion|dominionsdominion]]s og Storbritannien.

Da han holdt sin første [[radio]]tale [[juledag]] [[1932]],<ref>https://www.bbc.co.uk/sounds/play/p027m2xp</ref> vakte det forundring, at han - ligesom sin ægtefælle Mary - talte med tysk accent.<ref>[https://books.google.no/books?id=aOO601TsAOgC&pg=PA283&lpg=PA283&dq=george+V+german+accent+radio+speech&source=bl&ots=zMoJ_haUX4&sig=ACfU3U1vRbWqRFh4MCMDH9Go1i1uzTo3eg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwji1Jz1ruHjAhVlkIsKHdaDDnQQ6AEwFXoECAgQAQ#v=onepage&q=george%20V%20german%20accent%20radio%20speech&f=false] Karl Shaw: ''Royal Babylon'' (s. 283)</ref>

George V var kendt som en [[autoritær]] far, der styrede sin familie med hård hånd. Han havde selv været hundeangst for sin far, sagde han til en ven, "''og jeg skal sørge for, at mine børn skal være hundeangst for mig.''" Georgs manglende evne til at styre sin hidsighed gik hårdt ud over sønnerne, som han skiftevis hånede og overså. Hans børn levede i evig usikkerhed; de fik tæv i [[bibliotek]]et.<ref>https://www.independent.co.uk/arts-entertainment/historical-notes-the-lamentable-legacy-of-royal-parenting-1071020.html</ref>

* [[Georg 6. af Storbritannien|Georg 6.]].