Møllerfæste: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pandikas (diskussion | bidrag) No edit summary |
Glenn (diskussion | bidrag) |
||
Linje 17:
Til det at drive mølle hørte en række fordele;
* ''[[Møllerpriviliegiet]]'' sikrede mølleren ret til en fast indtægt på 1/18 af hver [[skæppe]] indleveret korn i kombination med et lovfæstet [[monopol]], hvor enhver bonde i oplandet måtte søge godsets egen(ne) mølle(r).
* ''Den lokale kornforsyning'' lå på møllerne og i krisetider som fx i det [[misvækstår]] [[1787]] det eneste sted, hvor bønderne kunne få brød- og sædekorn på kredit. Der blev mange steder også drevet decideret [[møllekro]] i tilknytning til et [[landbageri]] og måske et [[bryggeri]].
Linje 25:
* ''Landbrug og græsningsindtægter'' ved de møller, der lå som opsamlingssteder for [[kreaturdrifter]] har vel også nogle steder været en indtægt.
* ''Jagt og fiskeri'' på jorden og møllevandet var forbeholdt herremanden, man ser dog aftaler om, at fx fiskeri fra [[ålekiste]]r skulle afregnes i form af en særlig landgilde til bortfæsteren.
== Noter ==
{{reflist}}
| |||