Møllerfæste: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +link
m linkændr
 
Linje 1:
'''Møllerfæstet''', som var den mest almindelige form for [[møllevirksomhed]] i [[middelalder]]n i [[Danmark]], var en slags [[forpagtning]] af en [[mølle]], hvortil hørte visse arbejdstjenester for [[herremand]]en, men mølleren skulle passe møllen og var derfor friere stillet end de andre [[hoveri|hovbønder]]. [[MølleriMøllebrug]]et var i perioder med gunstige [[konjunktur]]er for [[korn]]produktion et indbringende [[erhverv]] og mange [[møllebrug]] tilkøbte landbrugsjord. Der findes en del eksempler på, at der i tilknytning til en mølle var store [[hartkorn]], fx var [[Unnerupgaard]] med 14Tdr. Hartkorn og 180 [[Tønder land]] den største gård i [[Blistrup Sogn]] i slutningen af 1800-tallet. <ref>[[Trap]]</ref>.
Mølleren skulle som andre fæstere svare herremanden den i fæstet fastsatte [[landgilde]] og hoveri. Fx hørte der til fæsteforpligtelsen for mølleren i [[Vented]] ved Knabstrup 1 årlig rejse til København og 1 rejse til [[Kalundborg]] for [[Knabstrup Gods]] med vogn til marked. De øvrige fæstegårde i Vented/Bakkerup havde 2 sådanne rejser om året.
Linje 26:
* ''Jagt og fiskeri'' på jorden og møllevandet var forbeholdt herremanden, man ser dog aftaler om, at fx fiskeri fra [[ålekiste]]r skulle afregnes i form af en særlig landgilde til bortfæsteren.
 
== Se også ==
* [[Møllerprivilegium]]
 
== Noter ==