August Winding: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hjart (diskussion | bidrag) m →Kilder: + Links |
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{Infoboks musiker
|wikidata = alle
Line 22 ⟶ 21:
Fra sit fjerde år fik Winding undervisning i klaverspil, først af sin mor, og senere af faren. Derefter i [[1847]] undervisning af [[Carl Reinecke]] og de tre følgende år af [[Anton Rée]]; deres teknik har haft en stor indflydelse på Windings spil. Komposition lærte han af [[Niels W. Gade]]. [[1855]] i blev han student, og året efter rejste han til [[Leipzig]] og [[Prag]], hvor han studerede hos den bekendte pianist [[Alexander Dreyschock]]. Efter sin hjemkomst blev han [[Musikforeningen]]s yndling som klaverspiller, og både her og ved mange andre koncerter beundredes han som en fin og åndfuld fortolker af klassikerne. Hans udførelse af [[Ludwig van Beethoven|Beethovens]] klaverkoncert i G-Dur var eminent. Winding var en fremragende Klaverspiller, den betydeligste af alle danske paa hans .
Også som en inspirerende lærer skattedes han højt, så vel i [[Det kgl. danske Musikkonservatorium|Musikkonservatoriet]], hvor han var ansat fra dets begyndelse [[1867]], som af talrige private elever. Winding var meget gode venner med [[Edvard Grieg]]. I 1870 rejste de sammen til Rom. En nervøs lidelse i en arm, fremkaldt ved overanstrengelse i foråret [[1872]], standsede hans virksomhed i flere år; sit ufrivillige otium benyttede han til at fortsætte sin kompositionsvirksomhed, opmuntret hertil af Gade. Fra [[1881]] optog han igen sin lærergerning ved konservatoriet og blev efter Gades død medlem af bestyrelsen. Da han ved den skandinaviske musikfest [[1888]] atter høres som klaverspiller, modtog et sympatisk bifald, men han var blevet forsigtig og optrådte herefter kun sjældnere. Dog hørtes han endnu i februar 1899, samme år som hans temmelig pludselige død.
Hans efterladte hustru, Clara Johanne Frederikke (født [[1839]]), hvem han havde ægtet i [[1864]], er en datter af [[J.P.E. Hartmann]]. Børnene er Ingeborg (1871-1908) og Poul Andreas (1877-1966). Hans børnebørn (mor, Ingeborg Winding) var de velkendte arkitekter [[Flemming Lassen]] og [[Mogens Lassen]]. Af Windings kompositioner, som indbefatte over 60 værker, kan nævnes: Symfoni (opus 39), Symfoni (1858/59), Nordisk Ouverture (opus 7), Violinkoncert (opus 11), Klaverkoncert (opus 16), Strygekvintet (opus 23), Pindsehymne, Concertouverture, Klaverkvartet (opus 17), – spillet af ham med bifald blandt andet i Leipzig, da han [[1869]] rejste på [[Det anckerske Legat]], – 2 violinsonater, 1. akt af balletten ''[[Fjeldstuen]]'' (opført [[1859]]) med mere. Desuden flere hæfter [[vokalmusik]], men hovedparten af hans produktion er dog en mængde klaversager. Han er skaberen af
[[1890]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. [[1892]] hædredes han med [[Titulær professor|professortitlen]] og [[Livsvarig kunstnerydelse|fast statsunderstøttelse]].
Han er begravet på [[Søllerød Kirkegård]].
| |||