Christiansborg: Forskelle mellem versioner

Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag, og man prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af [[Ferdinand Meldahl]] og [[Albert Jensen]] var ganske lovende, men af forskellige praktiske og politiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før [[systemskiftet]] i [[1901]], hvor [[Venstre]] dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen, og den [[6. oktober]] [[1903]] vedtog Rigsdagen en lov, hvori det hed at ''Christiansborg Slot bliver at genopføre således, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne bygninger dels til brug for kongen for repræsentation og lignende øjemed, dels til brug for Rigsdagen''.<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 31</ref> Der blev nedsat en kommission og iværksat endnu en konkurrence på trods af stadige diskussioner om, hvad Christiansborg egentlig skulle indeholde. Den store anstødssten var sammenblandingen af rigsdag og kongeslot, som mødte kraftig kritik både fra politisk hold, idet Rigsdagens medlemmer ikke ville bo som gæster i kongens slot, og dels fra artitekterarkitekter, som fremførte, at de forskellige funktioner burde fordeles på forskellige bygninger med forskellige arkitektoniske udtryk.<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 33</ref> Kommissionen havde 26 medlemmer, men kun få af disse – fem – var arkitekter. De fem arkitekter var professorerne [[Hans J. Holm]], [[Ferdinand Meldahl]] og [[H.B. Storck]], [[Ulrik Plesner]] samt [[Axel Berg]].<ref>[[Carl Brummer]], ''Mennesker, Huse – og Hunde'', København: [[Gyldendal]] 1949, s. 84-85.</ref>