Eskeris: Forskelle mellem versioner

Den nuværende kommune blev dannet i 1973 og består af [[Adsbøl (Sydslesvig)|Adsbøl]] (''Atzbüll''), Bojum (''Bojum''), [[Berrishave]] (''Birzhaft''), [[Brunsholm]], Ellgaard, Eskeris Skovby (''Esgrusschauby''), en del af Grønholt (''Grünholz''), Havholt (''Haveholz''), Grisgaard (''Griesgaard''), Løgtoft (''Lüchtoft''), Nygaard (fortysket til ''Frauenhof'', ''Fruenhof'')<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 205</ref>, [[Rødbjerg]] (''Rottberg''), Rørmose (''Röhrmoos''), [[Skræpperyde]]<ref name="autogeneret1">Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 353</ref> (på dansk også ''Skræpperi''<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, København 1979, s. 381</ref>, på tysk ''Schrepperie''), Svaneborg<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382</ref> (''Schwanburg''), Tolslev (''Tollschlag''), Ulvegrav (''Ulegaff'') og Vippetorp (''Wippendorf'').

Eskeris er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.)<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 240</ref>. Stednavnets forled henføres til gada. ''æski'' i betydning ''bevoksning af [[Ask (træ)|ask]]''. Efterleddet henføres til ''[[røse]]'' og betegner måske en gravhøj<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 375</ref>. Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan.), afledt af mandsnavn Atti<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 373</ref>. Navnet Løgtoft er første gang dokumenteret 1460. Løgtoft henføres til plantenavnet [[Løg-slægten|løg]]<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 378</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 438</ref>. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet [[skræppe]]<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584</ref><ref>Johannes Kok:name="autogeneret1" ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 353</ref>.

Kirken er viet [[Vor Frue]] og ligger højt tæt mod [[Sterup]]. Den er opført af [[kampesten]] og efter de rundbuede vinduer at dømme ikke senere bygget end i 1200-tallet. Det firekantede tårn er lige som koret opført af mursten. Under tårnet er et begravelseskapel fra 1797 for ejerne af [[Rundtoft]], i en tilbygning fandtes et ligende for ejere fra Brunsholm. Altermaleriet viser [[Nadver|nadverensnadver]]ens indstiftelse. Orglet er fra 1824. [[Døbefont|Døbefonten]]en er fra 1819. Kirkesproget var i indtil 1864 blandet dansk-tysk, skolesproget var dansk.<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 282</ref>.