Digital Audio Broadcasting: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Saftorangen, fjerner ændringer fra 41.140.112.118 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Ændrede 15 ud af 18 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 1:
{{POV|dato=2010}}
[[Fil:Digital Audio Broadcasting.svg|thumb|right|DAB, DAB+, DMB på verdensbasis. <ref>
'''Digital Audio Broadcasting''' (forkortet '''DAB''') er en radiostandard baseret på digital teknologi, også kendt som '''Eureka-projekt 147'''. DAB er et [[digitale radiosystem]].
==Udvikling af DAB og DAB+ udbredelse==
Lige siden ca. år 2000 er det blevet projekteret, at DAB ville erstatte det analoge [[FM via VHF bånd II|FM]]-net i flere europæiske lande i løbet af fx 10 år.<ref>[http://ing.dk/artikel/dab-er-ikke-et-luftkastel-men-et-reelt-tilbud-44878 Leif Lønsmann, Radiodirektør, DR 11. jan 2002, ing.dk: DAB er ikke et luftkastel men et reelt tilbud] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305013738/http://ing.dk/artikel/dab-er-ikke-et-luftkastel-men-et-reelt-tilbud-44878 |date= 5. marts 2016 }} Citat: "...Ingen kan forestille sig, at radio også om fem-ti år sendes analogt..."</ref>, men i 2010 var fx DR lyttertallet 10% i Danmark via DAB, ca. 90% lyttede via FM-radio - og nogle få procent lyttede via [[internetradio]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132577.ece 10. nov. 2010, ekstrabladet.dk: DAB-Radio: Det bruger vi ikke her!] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160308065706/http://ekstrabladet.dk/nationen/article4132577.ece |date= 8. marts 2016 }} Citat: "...Men lyttertallene på DAB er stadig under 10 procent..."</ref>
Nogle lande i Europa har valgt helt at stoppe udbygningen af DAB eller give det en 'tænkepause'. Sverige har således nedsat en kommission ''Digital distribution av ljudradio''<ref>
I DAB's hjemland [[Storbritannien]] har 'Fru Hazlitt' – lederen af den største reklamefinancierede radiostation GCap Media <ref>
Denne nye DAB+-version er siden valgt af bl.a. [[Australien]], [[Malta]], [[Schweiz]] og andre lande som digital radiostandard.
[[Styrelsen for Biblioteker og Medier]], som ligger under [[Kulturministeriet]], har i 2011 offentliggjort en foreløbig rapport om udviklingen af digital radio i Danmark. I denne rapport foreslås at Danmark på længere sigt skal skifte til enten [[DAB+]] (understøttet i mange nye DAB-radioer, og bedre end DAB) eller [[DVB-T2A]].<ref>
Den 1. oktober 2017 overgår DR fra at sende DAB til at sende DAB+.<ref>
== DAB-radio ==
Målet med at konvertere til digital transmission er at opnå højere lydkvalitet, flere stationer og bedre modstand over for [[flervejsmodtagelse]], [[støj]] og påvirkninger mellem forskellige kanaler end i den analoge FM-radioteknologi.
Indførslen af DAB i flere lande, heriblandt Danmark, Storbritannien, Norge og Schweiz, har dog været udsat for kritik, da flere af [[Stereofoni|stereo]]-DAB-kanalerne benytter en [[bitrate]] under 192 kbps eller derunder i [[MP2]], hvilket giver en ringere lyd, og især ringere stereolyd end der kan opnås, når FM modtages under rimelige og normale modtagerforhold.<ref>[
Modsat FM- og [[AM-radio]], kan der med DAB udsendes flere kanaler på samme [[frekvens]] (et multiplex), og antallet er afhængig af bitraten, de sendes med.
Linje 34:
I forbrugerbladet ''[[Tænk]]'' fra november 2006, er DR citeret for, at ''Vi har valgt [[hifi]]-fanatikere fra. For dem er der få af.'' Med denne konstatering slår underdirektør Paul Samsøe fra DR Distribution fast, at det ikke er på DAB-båndet, lytterne finder den perfekte lyd.
Udover i Storbritannien, Danmark og Norge, har DAB kun opnået ringe udbredelse. Bl.a. har Sveriges daværende kulturminister [[Leif Pagrotsky]] ([[Socialdemokraterne (Sverige)|S]]) i 2005 stoppet udbygningen af DAB-sendernettet.<ref>http://mir2.dk/spip.php?article1545</ref> Derfor følte WorldDMB.org sig endeligt tvunget til at igangsætte et projekt, der skulle rette nogle af de mest indlysende fejl ved DAB-standarden. 3. november 2006 annoncerede WorldDMB den nye standard DAB+.<ref>
Den anden alvorlige kritik man kan rette mod DAB-systemet, er at det er dyrt at drive et DAB-sendenet. Helt grundlæggende, fordi man skal bruge for meget elektrisk effekt (kW) og dermed større og dyrere sendere til at sende for få programmer med DAB. DAB bruger en modulationsform af radiobølgerne, der er simpel at bygge modtagere til, men medfører at hver bitfejl, der opstår grundet radiostøj, bliver til to bitfejl i modtageren. Samtidig anvender DAB kun ét lag ret svag bitfejlretning. For at modvirke dette, sendes DAB med væsentlig højere effekt end egentligt nødvendigt. Med DAB+ kan man væsentligt forbedre økonomien pr. program.
Linje 61:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.worlddab.org/ WorldDMB] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060813092614/http://www.worlddab.org/ |date=13. august 2006 }}
* [http://www.digitalradiotech.co.uk Digitalradiotech] omstridt hjemmeside; men meget god teknisk information om DAB/DAB+ (og om digi-tv)
* [http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/Digital_radio/Hoeringsgrundlag_Rapport_om_udviklingen_af_digital_radio.pdf Foreløbig rapport om udviklingen af digital radio] – Styrelsen for Bibliotek og Medier
| |||