Endestation: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →top: Typo fixing, typos fixed: linier → linjer ved brug af AWB |
Ændrede 2 ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 1:
[[File:Nærum Station 02.jpg|thumb|[[Nærum Station]], Nærumbanens endestation.]]
[[File:Two SL95 at Rikshospitalet.jpg|thumb|Rikshospitalet, en af Oslo Sporveiers endestationer.]]
En '''endestation''' er en [[jernbanestation]] eller et sted, hvor [[tog]], [[bus]]ser eller [[sporvogn]]e starter fra eller ender ved. Desuden er det start- hhv. slutpunkterne for [[jernbane]]r.<ref>Jörn Pachl, ''Systemtechnik des Schienenverkehrs'', Vieweg + Teubner 2008, ISBN 978-3-8351-0191-3, [http://www.joernpachl.de/glossar.htm Glossar] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150627173916/http://www.joernpachl.de/glossar.htm |date=27. juni 2015 }}</ref><ref name="transpress">''Bahnhof'' i: ''Lexikon der Eisenbahn'', Transpress; Stuttgart: Motorbuch Verlag, 1990, ISBN 3-344-00160-4, S. 69–71.</ref>
Endestationer kan udformes på forskellig vis. Ved jernbaner benyttes en del steder [[rebroussementsstation]]er, hvor hovedsporet ender blindt ved en [[sporstopper]] på selve stationen. Alternativt kan den være anlagt som en almindelig gennemkørselsstation, enten fordi det var meningen, at banen skulle fortsætte,<ref name="Röll383">[http://www.zeno.org/Roell-1912/A/Bahnh%C3%B6fe Bahnhöfe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141204113349/http://www.zeno.org/Roell-1912/A/Bahnh%C3%B6fe |date= 4. december 2014 }} i Viktor von Röll: ''Enzyklopädie des Eisenbahnwesens'', 2. oplag. 1912–1923, bd. 1, s. 383 ff.</ref> eller den faktisk gjorde det tidligere. I alle tilfælde gælder, at stationens udformning kan variere lige fra et enkelt spor ved en perron til adskillige spor med tilhørende maskindepot, alt efter om togene bare skal tilbage, hvor de kom fra, eller de har deres base på stationen. Derudover spiller det ind, om der skal rangeres ved endestationen, eller om der benyttes [[togsæt]] eller [[styrevogn]]stog. I de sidstnævnte tilfælde kan togene styres fra begge ender, og [[lokomotivfører]]en behøver derfor kun derfor gå ned i den anden ende. Alternativet er at lokomotivet skal flyttes, hvilket er mere tidskrævende og kræver ekstra spor til rangering ved endestationen.
Busser og sporvogne benytter ofte [[vendesløjfe]]r eller terminaler, hvor der køres rundt for at køre tilbage i den retning, man kom fra. Denne enkle måde at skifte retning benyttes også af enkelte jernbaner,<ref name="Röll383"/> men da de kræver større kurveradier og dermed mere plads, er det dog sjældent. Et andet sjældent indslag nu om stunder er [[sportrekant]]er, hvor lokomotiver og sporvogne kan foretage trekantvendinger. En del sporvogne kan dog ligesom tog også benytte mere simple endestationer, hvor der endes ved en sporstopper eller lignende. Dette skyldes at disse sporvogne er beregnet til at køre begge veje, hvorfor vognstyreren blot behøver at gå ned i den anden ende af vognen ved endestationer. Dette i modsætning til andre typer sporvogne og busser, der kun kan styres fra en ende, med den følge at hele sporvognen eller bussen skal vendes ved endestationen.
| |||