Farvergade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Johan Cornelius Krieger (link ændret til Johan Cornelius Krieger (arkitekt)) med DisamAssist. |
Ændrede 4 ud af 4 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 3:
== Farvergården ==
I 1560 blev der på initiativ af [[Frederik 2.]] oprettet et [[farveri]], omtrent på samme sted hvor [[Vartov]] ligger i dag.<ref>Bent Jørgensen: ''Storbyens Stednavne'', Gyldendal, 1999</ref> Der blev indkaldt ekspertise fra Tyskland, men som årene gik, viste farveriet sig at være en dårlig forretning for kongen. Omsider blev virksomheden solgt til astronomen [[Tycho Brahe]], der i forvejen havde en gård ved siden af. Brahe forpligtede sig til at indrette en særlig farveribygning ud til vandet og til at stille en bolig til rådighed for farvermesteren. Til gengæld ønskede han at bruge den stenskanse, der stødte op til farvergården, som observatorium.<ref>
== Vartov ==
[[File:Vartov.jpg|thumb|Vartovs side mod Farvergade.]]
Gården fungerede efterfølgende i en periode som fængsel, for i 1665 at overgå til stiftelsen Vartov,<ref>Evan Bogan: ''Københavns Gadenavne", Bogans Forlag, 2003</ref> som plejehjem for fattige og syge. Efterhånden var bygningerne dog i så dårlig stand, at de blev ubeboelige, og bygmesteren og arkitekten [[Johan Cornelius Krieger (arkitekt)|Johan Cornelius Krieger]] fik derfor til opgave at bygge nye. Dette foregik i årene 1724-1729,<ref>
Blandt Vartovs mange beboere og patienter kan nævnes billedhuggeren [[Bertel Thorvaldsen]]s islandske far ''Gottschalk Thorvaldsen''. Professor og præst ''Poul Egede'', søn af Grønlands missionær [[Hans Egede]], flyttede ind på Vartov i 1770. [[N. F. S. Grundtvig]] var præst i Vartov Kirke fra 1839 til sin død i 1872.<ref>
Omkring århundredeskiftet 1900 var Farvergade berygtet for sit værtshusliv og prostitution. Efter lukningen af de offentlige bordeller i 1906 blev der fremsat forslag om at indlemme hele gaden i Kompagnistræde. Gadenavnet blev dog reddet i [[Københavns Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]].<ref>Bent Zinglersen: ''Københavnske gadenavnes historie'', Politikens Forlag, 1979</ref>
|