Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +{{Autoritetsdata}} |
Ændrede 2 ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 31:
En given farvetemperatur har altså en teoretisk sammenhæng med en tilsvarende spektralfordeling af lys. Alle disse spektre afbildes som "bløde kurver" uden huller eller skarpe spidser. Det lys man har fra [[glødelampe]]r er næsten som fra et ideelt sort legeme, men der findes mange lyskilder hvor det udsendte spektrum er ganske anderledes. Det gælder f.eks. lyset fra [[lysstofrør]] eller [[lysdiode]]r hvor spektrene har markante spidser ved bestemte bølgelængder. Den menneskelige synssans opfatter dog ikke hele spektret, men derimod − stærkt forenkelt sagt − kun tre separate grundfarver, og derfor kan lys med meget forskellige spektre godt opfattes stort set ens af mennesker.
På den baggrund tildeler man en '''korreleret farvetemperatur''' (CCT) til en given lyskilde ud fra synsindtrykket, selvom den egentlig kan have et helt anderledes spektra end et opvarmet sort legeme<ref name=risoe>{{cite web| url=http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| title=EDI Energibesparelser med diodelys| publisher=nordlux, Risø, RGB lamps og NESA| accessdate=2007-12-28| format=pdf| archive-date=11. november 2012| archive-url=https://web.archive.org/web/20121111160139/http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| url-status=ok}}</ref>. Det er bekvemt at have en specificeret farvetemperatur, men det betyder at den i de tilfælde ikke er en dækkende beskrivelse af lysets karakter. Et typisk eksempel på det er lyset fra lysstoffør som man kan få med forskellige farvetemperaturer, men det er en tilnærmelse og det udsendte lys er ofte mere grønligt end det ville være fra en mere ideel lyskilde − specielt hvis der tale om et gammelt lysstofrør<ref name="hedgecoe"/>. Endelig findes der lyskilder som f.eks. visse typer [[natriumlampe]]r som har så specielle spektre at det ikke giver mening at tale om farvetemperatur<ref name="hedgecoe"/>
Et relateret begreb er det såkaldte '''[[Ra (lys)|Ra]]-indeks''' (som på dansk også til tider betegnes med den engelske forkortelse [[farvegengivelsesindeks|CRI]], ''colour rendering index''). Det er en værdi mellem 0 og 100 som fremkommer ved måling, og som udtrykker hvor nemt det er at genkende farver i et givent lys: 100 betegner lys med den teoretisk bedste farvegengivelse og svarer til ideel sortlegemestråling (eller i praksis sollys), og 0 er den dårligste farvegengivelse som svarer til rent monokromt lys<ref name=lysteknik>{{cite web|url=http://www.linkguiden.no/atex/9180%20-%20lysteknisk%20side.htm| title=Lystekniske grunnbegreper|accessdate=2007-12-28| language=no}}</ref>. I praksis har glødelamper et Ra-indeks på 95-100, almindelige lysstofrør ligger på 60-80 mens natriumlamper ligger på 0<ref name=arch>{{cite web| url=http://www.mts.net/~william5/library/sources.htm| title=Light Sources for Architectural Lighting| first=Bill| last=Williams| year=2000| accessdate=2007-12-28| language=en| archive-date= 2. maj 2008| archive-url=https://web.archive.org/web/20080502155029/http://www.mts.net/~william5/library/sources.htm| url-status=ok}}</ref>.
=== Eksempler ===
| |||