Fjerritslev: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Byer og bydele med genforeningssten ved hjælp af Hotcat |
Ændrede 2 ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 49:
I 1682 havde Fjerritslev 20 gårde og 14 huse med jord, i alt 416,1 tdr. land dyrket jord skyldsat til 69,18 tdr. [[hartkorn]]; den var da Kollerup sogns største landsby.<ref>Pedersen, s. 328</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]] uden tægter.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
I 1830-erne anlagdes landevejen fra Nørresundby til [[Thisted]], og dermed igangsattes stedets udvikling: Kollerup kro blev flyttet her til, et postekspeditionssted blev oprettet, og byen blev knudepunkt for diligenceruterne Nørresundby-Thisted og Fjerritslev-[[Aggersund]]. Omkring 1875 havde stedet postekspedition, telegrafstation, dampbrænderi og kro.<ref>
Ved århundredeskiftet havde byen drenge- og pigeskole, realskole, amtssygehus (opført 1893-94, 18 senge), [[apotek]] (oprettet i 1824 i [[Kettrup]] flyttet til byen i 1898), distriktsdyrlægebolig, Fjerritslev Bank (oprettet 1899), [[missionshus]] (opført 1896), [[gæstgiveri]], afholdshjem, jernstøberi og [[maskinfabrik]], [[uldspinderi]], [[teglværk]], [[købmand]]sforretninger osv., [[markedsplads]] (3 [[marked]]er, i marts, juli og oktober), jernbane- og [[telegraf]]station, [[postkontor]] og [[session]]ssted for lægd 542-53.<ref>
I [[1897]] åbnedes privatbanen Nørresundby-Fjerritslev, videreført til Thisted i [[1904]]. Dette stimulerede yderligere byudviklingen: byen fik en bank i 1898, realskole i 1905, filialkirke i 1907, [[tinghus]] i 1909 og nyt sygehus i 1922. Samtidig voksede byens næringsliv: i 1924 omfattede det et jernstøberi, maskinfabrik, cementstøberi, en kemisk fabrik (''Astra''), desuden et stort antal forretningsdrivende, håndværkere, tjenesteydende. I mellemkrigstiden fortsatte udviklingen med skoler, missionshus 1935, andelssvineslagteri 1932. I 1930 opgjordes indbyggernes fordeling efter næringsvej således: 181 levede af landbrug m.m., 480 af industri og håndværk, 238 af handel og omsætning, 128 af transport m.m., 119 af tjenesteydelser, 178 ved husgerning, 163 var ude af næring, 15 havde ikke opgivet næringsvej.<ref>Statistisk Tabelværk, s. 153</ref>
| |||