Industrialisering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 91.100.169.167 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små sproglige justeringer.
Linje 1:
{{kilder|dato=oktober 2017}}
[[Fil:Maquina vapor Watt ETSIIM.jpg|thumb|[[Dampmaskine]]n var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen.]]
[[File:Vulcan Works Bradford lithograph Industries of Yorkshire ca 1888.jpg|thumb|Industribygninger i England ca.omkring 1888.]]
 
Ved [[industri]] forstås anvendelsenbrugen af ”mekaniske” kraftkilder vedtil fremstillings-at ogfremstille forædlingsprocessen,varer og vedforædle råvarer. Udtrykket '''industrialisering''' forståsbruges såledesom overgangen til anvendelse af [[Vanddamp|damp]], [[gas]], [[olie]], [[elektricitet]] som kraftkilder. RumligtFrem indebartil denneindustrialiseringen overgang,var atal fremstillings-produktion og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbindingbundet til vand og vind og således kunnede læggessteder, hvor man ønskede.havde Industrialiseringenbygget fandtmøller somtil regelat sammenudnytte medkraften enfra udviklingvand iog [[samfund]]et,vind. hvorInden industrialiseringen var størstedelen af befolkningen fra at være sysselsatbeskæftiget med [[primære erhverv]] (som [[landbrug]], [[fiskeri]], [[skovbrug]], og [[minedrift]]). omdannesNu tilskete eten samfundomfattende ændring af samfundet, hvor størstedelende erfleste beskæftigetfik medarbejde i [[sekundære erhverv]] (med bearbejdning af råvarer) inden for [[industri (branche)|industrien]]. (ogSenere senerefik mange ansættelse i nye former for [[Tre-sektor-hypotesen|tjenesteydende erhverv]]).
 
== Industrialisering ændrer relationen mellem samfundet og naturgrundlaget ==
Linje 9:
Inden industrialisering er der nære relationer mellem samfund og naturgrundlag, på grund af den tætte sammenhæng mellem råvareproduktion, forædling og forbrug. Det skal forstås på den måde, at fødevarer og forbrugsgoder primært bliver produceret til eget behov, hvis ikke af forbrugeren selv, så inden for familien eller nærmiljøet.
 
Ved industrialisering ændres disse relationer mellem det menneskelige samfund og naturgrundlaget. Det giver sig udtryk ved, at man over en bred front udnytter naturgrundlaget og andre [[produktionsfaktor]]er på nye og ofte mere intensive måder, med store produktivitetsstigninger som følge.
 
Ændringerne sker indenforinden følgende hovedkategorierfor:
* ''Organisering'': Store dele af produktionen organiseres i samlede enheder ([[fabrik]]ker). Der er derfor ikke længere personlig kontakt mellem producent og bruger, hvilket giver plads til et formidlende mellemled, fx i form af salgskanalbutikker og andre salgskanaler.
* ''Energi'': [[Vandmølle|vandVand-]] og [[vindmølle|vindkraft]] samt [[muskel]]kraft fra dyr og mennesker og varmeenergi fra planter erstattes af maskiner drevnedrevet af livløse [[fossile brændstoffer]] fra store, tidligere ubrugte kilder, for eksempelsom [[Vanddamp|damp]], [[gas]], [[kul]] og [[olie]] (senere også [[elektricitet]]).
* ''Arbejdsprocesser'': I kraft af, at maskinerMaskiner overtager en række arbejdsoperationer, som mennesker tidligere udførte,. Det gennemføresfører dertil en mere vidtgående [[arbejdsdeling]] og specialisering for eksempel i form af [[samlebånd]]sarbejde.
* ''Råvarer'': Nye råvarer tages i brug i stor målestok, og ofte erstattes [[organisk materiale|organiske stoffer]] med [[mineral]]ske.
* ''Marked'': Landbruget skal have nået et niveau, hvor man ikke længere er henvist til kun en selvforsyningsøkonomi,. menDer der skal være udvikletopstår en udprægetny [[penge]]økonomi, hvor landbruget indgår i en arbejdsdeling, dels som leverandør til industrien, delsog som afsætningsmarked for industrivarer. Herunder kan landbruget selvLandbruget tagetager industrielle maskiner i brug i sin produktion, for eksempel [[tærskeværk]]er og [[traktor]]er.
 
== Konsekvenser af industrialisering ==
[[File:Palais de l'Industrie - Édouard Baldus.jpg|thumb|Palais de l'Industrie i [[Paris]] blev opført til [[Exposition Universelle (1855)|Exposition Universelle i 1855]].]]
Drivkraften ved industrialisering er de store produktivitetsstigninger mansom kanfølge skabe vedaf effektivisering af produktionen. DenneProdukterne proces giverbliver billigere produkter, hvilket er en fordel for både producentproducenter og forbrugerforbrugere. Forbrugeren får mulighed for at købe et produkt, vedkommende ellers ikke havdeville mulighedhave forråd at købetil, som følge af lavere fremstillings- og salgspris, og producenten opnår et større salg. Samlet set er samfundet dermed blevet rigere. Industrialiseringen kan dog også give problemer af såvel kortsigtet som langsigtet karakter.
 
=== Nye beskæftigelsesmuligheder ===
 
Industrialisering giver nye beskæftigelsesmuligheder. Ofte - men langt fra altid -– er er industrialiseringen sket ived byerneat delsbegynde iat form af ibrugtagen afbruge kunstige kraftkilder i eksisterende virksomheder, dels i formbyerne eller ved at afopbygge nye industrier. Samtidig er der dog også sket en industrialisering i landområderne, og her harhvor de nye industrier ikkeofte sjældenthar bevirketfået fremvækstennye afbyer nyetil bydannelser,at ivokse op. I Danmarks kendes således i form afmange [[Vejbyer i Danmark|vejbyer]] og [[Stationsbyer i Danmark|stationsbyer]]. Som helhed var industrialiseringen imidlertid ofte med til at øge [[migration]] fra land til by, og efter som ikke alle fandt beskæftigelse her, bevirkede industrialiseringen en øget [[udvandring]]. Dette var fx tilfældet under [[den industrielle revolution]], hvor udvandringen fra Europa først og fremmest skete til [[Nordamerika]].
 
=== Arbejdsmiljøet ===