Kemisk stof: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
LOL Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 147.78.30.69 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
Et '''kemisk stof''' ([[kemiker]]e foretrækker betegnelsen '''rent stof''') er et [[materiale]] med en bestemt [[kemisk sammensætning]], uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.<ref > Hill, J. W.; Petrucci, R. H.; McCreary, T. W.; Perry, S. S. ''General Chemistry'', 4th ed., p5, Pearson Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey, 2005. </ref> Eksempelvis har alle prøver af rent [[vand]] samme egenskaber og samme forhold mellem [[hydrogen]] og [[oxygen]], uanset om prøven er isoleret fra en [[flod]] eller fremstillet i et [[laboratorium]]. Et rent stof kan ikke opdeles i andre stoffer ved nogen mekanisk proces.<ref>Ebbing, D. D.; Gammon, S. D. ''General Chemistry'', 7th ed., p12, Houghton Mifflin, Boston, Massachusetts, 2002.</ref> Kemiske stoffer, der typisk findes i et hjem er vand, [[bordsalt]] ([[natriumchlorid]]) og sukker ([[sucrose]]). Generelt kan kemiske stoffer eksistere i tre forskellige [[tilstandsform]]er: som [[fast stof]], [[væske]] eller [[gas]], afhængig af [[temperatur]] og [[Tryk (fysik)|tryk]].
Konceptet kemisk stof blev endeligt fastlagt i slutningen af [[1800-tallet]] på grundlag af kemikeren [[Joseph Proust]]s arbejde med sammensætningen af rene kemiske stoffer såsom [[kobber(II)carbonat|basisk kobbercarbonat]].<ref name='Hill_et_al_p37'> Hill, J. W.; Petrucci, R. H.; McCreary, T. W.; Perry, S. S. ''General Chemistry'', 4th ed., p37, Pearson Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey, 2005.</ref> Han udledte at: "All samples of a compound have the same composition; that is, all samples have the same proportions, by mass, of the elements present in the compound" (dansk: "Alle udtagne prøver af et stof har den samme sammensætning, dvs. alle prøver har samme massefordeling af grundstoffer til stede i stoffet.") Dette blev kendt som [[Loven om konstant sammensætning]], og det er en af grundstenene i moderne kemi.
== Grundstoffer ==
{{Uddybende|Grundstof}}
Et stof består af [[atom]]er, der igen består af negativt [[elektrisk ladning|ladede]] [[elektron]]er, der er centreret omkring en [[atomkerne]] bestående af positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er. I et [[grundstof]] har alle atomerne samme antal protoner, men de enkelte atomer kan være forskellige [[isotop]]er af grundstoffet ved at have forskelligt antal neutroner.
Der findes omkring 120 kendte grundstoffer, hvoraf ca. 80 er stabile, dvs. de ændrer sig ikke til andre grundstoffer ved [[radioaktivt henfald]]. Størstedelen af grundstofferne er klassificeret som [[metal]]ler, og eksempler på disse er [[jern]] (Fe), [[kobber]] (Cu) og [[guld]] (Au). Metaller er typisk elektrisk ledende og varmeledende.<ref name='Hill_et_al_pp44-45'> Hill, J. W.; Petrucci, R. H.; McCreary, T. W.; Perry, S. S. ''General Chemistry'', 4th ed., pp45-46, Pearson Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey, 2005. </ref> Ca. 12 grundstoffer<ref>Grænsen mellem matalloider og ikke-metaller er ikke helt klar, som beskrevet i foregående reference.</ref> såsom [[kulstof]] (C), [[nitrogen]] (N<sub>2</sub>) og [[oxygen]] (O<sub>2</sub>) er klassificeret som [[ikke-metal]]ler. Ikke-metaller mangler de ovenfor beskrevne egenskaber, og de har typisk også en høj [[elektronegativitet]] og en tendens til at danne [[anion]]er, i modsætning til metaller, der danner [[kation]]er. Den resterende gruppe grundstoffer, herunder [[silicium]] (Si), har både metal- og ikke-metalegenskaber, og disse stoffer kaldes derfor [[halvmetal]]ler eller [[metalloid]]er.
== Kemiske forbindelser ==
{{Uddybende|Kemisk forbindelse}}
[[Kemisk forbindelse|Kemiske forbindelser]] er stoffer, hvor atomer fra to eller flere grundstoffer er [[kemisk binding|bundet]] til hinanden som [[molekyle]]r eller i et [[Salt (kemi)|salt]]. Ved at kombinere atomer fra ca. 120 grundstoffer får man et enormt antal mulige kemiske forbindelser. P.t. er omkring 30 millioner forskellige kemiske forbindelser blevet karakteriseret og identificeret, og tallet er kraftigt stigende.<ref>[http://www.cas.org/cgi-bin/regreport.pl Chemical Abstracts substance count]</ref> Forbindelser baseret på [[kulstof]]- og [[hydrogen]]-atomer kaldes [[organisk forbindelse|organiske forbindelser]], mens andre forbindelser kaldes [[uorganisk forbindelse|uorganiske forbindelser]], men grænsen mellem de to typer forbindelser er ikke helt skarp. Organiske forbindelser med bindinger mellem et C-atom og et metalatom kaldes [[metalorganisk forbindelse|metalorganiske forbindelser]].
Forbindelser, der udelukkende holdes sammen af [[kovalent binding|kovalente bindinger]], dvs. bindinger hvor atomerne deles om fælles elektroner, kaldes kovalente forbindelser, mens forbindelser med [[ionbinding]]er, altså bindinger mellem modsat ladede atomer uden fælles elektroner, kaldes [[Salt (kemi)|salt]]e eller ioniske forbindelser. Der findes imidlertid mange mellemtilfælde, hvor man kan tale om bindinger med mere eller mindre [[ion]]isk karakter.
== Stoffer og blandinger ==
{{Uddybende|Kemisk blanding}}
Alt stof består af [[grundstof]]fer og [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]], men ofte som blandinger af stofferne. [[Kemisk blanding|Blandinger]] indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning. I princippet kan stofferne i blandingen adskilles ved rent mekaniske processer, men i praksis er det ikke altid muligt. [[Saltvand]], [[smør]], [[jord]] og [[træ (materiale)|træ]] er eksempler på blandinger.
Gråt [[jern]] og gult [[svovl]] er begge grundstoffer, og de kan blandes i et hvilket som helst forhold, hvorved der dannes en grågul blanding. Ved blandingen sker der ingen [[kemisk reaktion]], dvs. de to stoffer forbliver rent jern og rent svovl, og de to stoffer kan adskilles igen ved en mekanisk proces, f.eks. ved brug af en magnet til at fjerne jernet fra svovlet.
Hvis jern og svovl derimod opvarmes i et bestemt forhold (56 [[g]]ram (1 [[mol (enhed)|mol]]) jern til 32 gram (1 mol) svovl), sker der en kemisk reaktion, hvorved der dannes et nyt kemisk stof, [[jern(II)sulfid]], med formlen FeS. Det dannede stof er ét kemisk stof (og dermed ikke en blanding), fordi det har sine egne helt særlige egenskaber såsom smeltepunkt og opløseligehed. Den oprindelige blanding af to komponenter er dermed omdannet til én kemisk forbindelse, og de oprindelige komponenter kan derfor ikke udskilles ved mekaniske processer.
== Navngivning af kemiske stoffer ==
Ethvert kemisk stof har et [[systematisk navn]], som regel navngivet efter [[IUPAC nomenklatur|IUPAC's navngivningsregler]]. Et alternativt navngivningssystem anvendes af [[Chemical Abstracts Service]] (CAS).
Mange stoffer er dog primært kendt under et mere almindeligt og enklere navn, også kaldet et trivialnavn, der er opstået inden indførelsen af systematiske navne, og som har overlevet på grund af dets høje udbredelse. F.eks. har det kendte sukkerstof [[glucose]] nu det systematiske navn 6-(hydroxymethyl)oxane-2,3,4,5-tetrol, men det ses kun meget sjældent. [[Naturstof]]fer og [[lægemiddel|medicinalstoffer]] har normalt også simple navne, f.eks. har det smertestillende stof [[naproxen]] det systematiske navn ''(S)''-6-methoxy-α-methyl-2-naphthaleneddikesyre.
[[Kemiker]]e refererer ofte til kemiske forbindelser ved brug af [[kemisk formel|kemiske formler]], som giver en mere explicit information om forbindelsens kemiske struktur. Der er blevet udvikler it-systemer til håndtering af sådanne strukturer, herunder [[CAS-nummer|CAS-numre]], [[Simplified molecular input line entry specification|SMILES]] og som det nyeste [[International Chemical Identifier]] (InChI). Udover at blive brugt i [[elektronik|elektroniske]] [[database]]r, er især CAS-numrene blevet meget anvendt i værker på [[papir]] til at identificere specifikke forbindelser.
:{| class="wikitable" style="text-align:center;"
! colspan="6"|Identifikation af et typisk kemisk stof
|-
! Alm. navn || [[IUPAC-nomenklatur|Systematisk navn]] || [[Sumformel]] || [[Strukturformel]] || [[CAS-nummer]] || [[International Chemical Identifier|InChI]]
|-
| alkohol, ætylalkohol eller<br/>ethanol
| ethanol
| C<sub>2</sub>H<sub>5</sub>OH
| [[Fil:Ethanol-2D-skeletal.png|60px|center]]
| [64-17-5]
| 1/C2H6O/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
|-
|}
== Isolering, oprensning, karakterisering og identifikation ==
En almindelig [[kemi]]sk arbejdsopgave er at isolere et stof fra en blanding, f.eks. [[ekstraktion]] af et bestemt stof fra en [[natur]]kilde (hvor en prøve ofte indeholder adskillige kemiske forbindelser) eller efter en [[kemisk reaktion]] (som ofte giver blandinger af kemiske forbindelser). Dette sker som regel ved fysiske processer såsom [[destillation]], [[filtrering]], [[ekstraktion]] og [[inddampning]]. Sammen med andre oprensningsteknikker som [[rekrystallisation]], [[kromatografi]] o.lign. kan det ofte lade sig gøre fjerne urenheder fra stoffet og dermed udvinde meget rene stoffer. Og når det rene stof er oprenset, kan det karakteriseres ved at undersøge dets kemiske og fysiske egenskaber. Endelig kan [[kemisk analyse]] anvendes til identificere stoffet og anslå dets renhed.
== Eksterne links ==
* [http://goldbook.iupac.org/index.html IUPAC Compendium of Chemical Terminology - the Gold Book]
== Referencer og noter ==
<!--This article uses the Cite.php citation mechanism. If you would like more information on how to add references to this article, please see http://meta.wikimedia.org/wiki/Cite/Cite.php -->
<div class="references-small">{{reflist}}</div>
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Kemi|Stof]]
| |||