Brød: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Strucla sweet bread02.jpg|thumb|Lyst brød (hvedebrød)]]

'''Brød''' er en gruppe af basale [[fødevare]]r, der bliver fremstillet ved bagning eller stegning. Udgangsmaterialet er en [[dej]], som består af [[mel]] og [[vand]], der oftest er tilsat levende [[gærsvamp]]e, [[surdej]] eller et [[kemi]]sk [[hævemiddel]]. Brød er populært i de vestlige samfund. Det bliver mest lavet af [[hvede]], men i koldere egne har man i stedet brugt [[rug]] som brødkorn, og andre kornsorter kan der også bages brød af.

Når man tilsætter gær, går der en [[fermentering]] i gang, hvor gærsvampene omsætter kulhydrater ([[sukker]] "C6H12O6C₆H₁₂O₆" og [[vand]]) til ethanol [[alkohol]] og CO₂. Det får dejen til at svulme op, den hæver, og samtidig bliver brødet både mere indbydende og lettere at fordøje. Der fremstilles dog også "usyret brød" (= ikke-hævet brød), som har en vigtig rolle i [[mosaisk tro]] og nogle af de kristne [[trossamfund]].

Den tredje fremgangsmåde anvender en surdej. I stedet for at tilsætte bagegær i rendyrket form, bringes dejen til at hæve langsomt ved hjælp af en startkultur. Den laves ved at blande mel, vand og vildgær eller bagegær, så der opstår en dej, der holdes aktiv, men langsom f.eks. ved opbevaring i [[køleskab]]. Man tager kun en del af surdejen, hver gang der skal bages brød, og til gengæld tilsætter man den mel og vand for at holde den aktiv. Svarende til ''solera''-systemet ved fremstilling af [[sherry]], sikrer dette, at noget af surdejen har fermenteret i lang tid. Surdejen giver brødet en let syrlig smag (deraf navnet), og den langsomme fermentering gør, at de mere komplicerede [[kulhydrat]]er i melet bliver delvis nedbrudt, sådan at brødet bliver lettere at fordøje. Brød af surdej har en let anderledes krumme end gærbrød og siges at kunne holde sig friske noget længere.