København: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 80.197.126.73 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
{{redirflertydig|Copenhagen}}
{{redirflertydig|Kjøbenhavn|Kjøbenhavn (rutebåd)}}
{{Infoboks by
| navn = København
| indfødtnavn =
| mindrebillede1type = [[Københavns byvåben|Købstadsvåben]]
| mindrebillede1 = Greater coat of arms of Copenhagen.svg
| mindrebillede2type = Bysegl
| mindrebillede2 = København segl 1296.jpg
| billede = Copenhagen Collage.jpg
| billedtekst = Fra venstre hjørne: [[Christiansborg]], [[Marmorkirken]], [[Tivoli]] og [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]].
| land = Danmark
| år = Bebyggelse omkring 800-tallet, [[Absalon]] byggede en borg i 1167
| adminenhedtype2 = Regioner
| adminenhed2 = [[Region Hovedstaden]] & [[Region Sjælland]]
| indbygtype1 = ''[[Storkøbenhavn]]''
| indbyg1 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|000-01100}}
| indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbygtype2 = ''[[Københavns Kommune]]''
| indbyg2 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|101-01100}}
| indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbyg2areal = 86,20
| indbyg2tæthed = 6.607
| indbygtype3 = ''[[Hovedstadsregionen|Storbyregionen]]''
| indbyg3 = 2.327.628<ref name="statbank">[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectOut/PxSort.asp?file=20141517346132531690BEF44&PLanguage=0&MainTable=BEF44&MainTablePrestext=Folketal%201.%20januar&potsize=34 Statistikbanken.dk/statbank5a/SelectOut]</ref>
| indbyg3år = [[2019]]
| indbyg3areal = 3077
| tidszone = +1
| højde = 1-50
| webside = www.visitcopenhagen.dk
| landkort = Danmark
| label = København
| position = left
| korttekst = Københavns beliggenhed
| coordinates = {{coord|55|40|34|N|12|34|08|E|type:city_region:DK|display=ti}}
| tid = +01
| marksize = 5
| width = 300
}}
'''København''' er [[Danmark]]s [[hovedstad]] og er med {{vis indbyggere DK|000-01100}} landets største [[byområde]] omfattende 18 kommuner eller dele heraf.<ref name="Danmarks Statistik">[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR160_1.pdf Nyt fra Danmarks Statistik – Byopgørelsen 1. januar 2010]</ref> Fra 1. januar 2007 er byen en del af [[Region Hovedstaden]] og for de sydlige deles vedkommende af [[Region Sjælland]]. Centrum for byområdet udgøres af [[Københavns Kommune]], areal 90 km<sup>2</sup> (2020), der med over 630.000 indbyggere ([[2020]]) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven [[Frederiksberg Kommune]], areal 9 km<sup>2</sup>, med omkring 104.000 indbyggere ([[2020]]).<ref>http://www.statistikbanken.dk/FOLK1 1.1.2015</ref>
<!--I hele Hovedstadsregionen, som foruden København By og Københavns omegn, også tæller Bornholm, Nordsjælland og Østsjælland <ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/areal/areal-for-kommuner-og-regioner.aspx Areal for kommuner og regioner hos Danmarks Statistik] Summen af de fire landsdele Københavns by, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland. 3.030 km2 er inkl. store vandarealer</ref> -->
Den danske hovedstad er desuden grænseby og centrum for [[Øresundsregionen]], som er [[Norden]]s største [[metropolregion]]. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og [[Skåne]] og omfatter 4 mio. indbyggere (2017), heraf 2,7 mio. (2017) i Danmark.<ref>[http://dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal Folketal hos Danmarks Statistik]</ref>
Byen ligger på [[Sjælland]]s østkyst og strækker sig ind over dele af [[Amager]]. En række [[bro]]er og en [[tunnel]] forbinder de sjællandske og amagerske bydele.{{efn|Fra sydvest mod nordøst ligger [[Sjællandsbroen]], [[Bryggebroen]] (gangbro), [[Langebro]] og [[Knippelsbro]]. [[Københavns Metro|Metroen]] føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er [[Sjælland]] og [[Amager]] forbundet med motorvej og jernbane via [[Kalvebodbroerne]]}} Siden [[2000]] har København og [[Malmø]] været forbundet af [[Øresundsforbindelsen]].
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre [[fiskerleje]], hvor byens centrum nu er. Fra [[1300-tallet]] blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. I dag bor ca. 23 % af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid omkring 1973-1995 har byen de sidste årtier oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt. København er således i dag blandt Nordeuropas økonomiske centre og hjemsted for en række store internationale virksomheder som [[A.P. Møller-Mærsk]], [[Carlsberg]], [[Novo Nordisk]], [[Danske Bank]] og [[ISS (virksomhed)|ISS]].
En række mindre landsbysamfund er gennem tiden blevet opslugt af København, som fx [[Valby]] og [[Kongens Lyngby]]. Ligeledes ligger en række naturområder nu indenfor eller omkring byen som f.eks. [[Dyrehaven]], [[Furesø]]en og [[Bellevue Strand]] ud til [[Øresund]]. 43 kilometer nordvest for København ligger Danmarks største sø, [[Arresø]].
I København findes Danmarks centrale institutioner som [[Folketinget]], [[Det danske kongehus|kongehuset]], [[højesteret]] og [[centraladministrationen]]. Byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og økonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største [[Københavns Lufthavne|lufthavn]], Danmarks største [[Københavns Hovedbanegård|banegård]] og en af de største [[Københavns Havn|havne]], samt kulturinstitutioner som [[Parken]], [[Nationalmuseet]], [[Tivoli]], [[Ny Carlsberg Glyptotek|Glyptoteket]] og [[Operaen på Holmen|Operaen]].
== Navnet ==
{{uddybende|Københavns navn}}
Før middelalderen har navnet på byen sandsynligvis været Havn. I [[middelalderen]] hed byen på [[gammeldansk]] ''Køpmannæhafn''; et navn der oversat til moderne dansk betyder ''købmændenes havn'' og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_2.html www.eremit.dk] Om Københavns navn</ref>
En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes [[tysk (sprog)|tysk]] og [[nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''Kopenhagen'', [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''Copenhagen'', [[fransk (sprog)|fransk]] og [[spansk (sprog)|spansk]] ''Copenhague'', [[portugisisk (sprog)|portugisisk]] ''Copenhaga'', [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''Copenaghen'', [[latin]] ''Hafnia'', [[tjekkisk (sprog)|tjekkisk]] ''Kodaň'', [[Islandsk (sprog)|islandsk]] ''Kaupmannahöfn'' og [[Færøsk (sprog)|færøsk]] ''Keypmannahavn''.
I [[1923]] blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede [[grundstof]] [[hafnium]], idet opdagelsen skete på det nuværende [[Niels Bohr Instituttet]].
=== Kaldenavne ===
Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen:
* ''Kongens København'': gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig [[Christian 4.|Christian IV]], der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som [[Rosenborg Slot|Rosenborg]], [[Rundetårn]] og [[Børsen]].
* ''Byen med de skønne tårne'': turistslogan skabt af brygger [[Carl Jacobsen]] i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på [[Kunsthallen Nikolaj|Nikolaj Kirke]].<ref>[http://www.carlsbergbyen.dk/95/vidste-du/ Carlsberg Byen – Vidste du]</ref>
* ''Wonderful Copenhagen'' ("vidunderlige København"): både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren [[Danny Kaye]], der sang om byen i en film fra 1952 om [[H.C. Andersen]], og navnet på byens officielle turistorganisation, [[Wonderful Copenhagen (organisation)|Wonderful Copenhagen]].
Af og til ses desuden ''Nordens Paris'', men denne smigrende sammenligning med [[Paris|Byernes by]] er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norske [[Tromsø]] og danske [[Aalborg]].<ref>[http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=863&toppic=kategori4&language=dk www.tekno.dk] Nordens Paris</ref>
== Afgrænsning og definition ==
[[Fil:Roadsign towards Copenhagen.jpg|thumb|København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i [[Rødovre]] står inden for bygrænsen, men 1 km uden for Københavns Kommune. Afstanden er imidlertid til [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] midt i sidstnævnte kommune.]]
I daglig tale bruges navnet "København" både om [[Københavns Kommune]] og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.
Det samlede byområde defineres geografisk af [[Geodatastyrelsen]] (med den såkaldte ''polygonmetode''), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følger [[FN]]'s retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 [[meter]] mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).<ref>[http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/Bypolygoner/ Kort & Matrikelstyrelsen – Hvornår er en by en by og hvornår ikke?]</ref> Dog tæller [[Geodatastyrelsen]] stadig hele [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Tårnby Kommune|Tårnby]] kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestlige [[Amager]], [[Saltholm]] og [[Peberholm]]. Området optager lidt over 450 [[kvadratkilometer|km<sup>2</sup>]], men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse. [[Danmarks Statistik]] får derefter antallet af indbyggere via [[Det Centrale Personregister|CPR]]. Det er også [[Danmarks Statistik]] der præsenterer de samlede oplysninger.
Selvom byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. [[Geodatastyrelsen]] anvender København, mens [[Danmarks Statistik]] benytter [[Hovedstadsområdet]], og på vejskiltene langs indfaldsvejene har [[Vejdirektoratet]] valgt [[Storkøbenhavn]]. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af [[Stednavneudvalget]].<ref>[http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/stednavne/autoriserede/stednavne.htm Kort & Matrikelstyrelsen – Autoriserede stednavne i Danmark]</ref> Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.
Mange indbyggere i Københavns [[forstad|forstæder]] identificerer sig dog i højere grad med den [[kommune]], de bor i. Dette kan være for at distancere sig fra [[Københavns Kommune]], der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele [[Hovedstadsregionen]]. Derfor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,6 mio. (kommunens) eller ca. 2,0 mio. (storbyregionens), hvor det rette er {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|000-01100}} ([[pr. 2017|pr. 1. januar 2017]]).{{efn|Forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger. I tilfældet København skal man holde sig for øje, at København, [[Hørsholm]] og [[Smørumnedre]] som nogle af de eneste byer i [[Danmark]] omfatter et større område end den [[kommune]], der bærer byens navn. Således ligger f.eks. [[Rødovre]] og [[Gladsaxe]] begge i byen København, men uden at indgå i [[Københavns Kommune]].}}
Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatter [[Region Hovedstaden]] også [[Bornholm]], uanset at denne ø ligger ca. 130 [[kilometer|km]] væk, og det tidligere [[Københavns Amt]] omfattede trods navnet ikke [[Københavns Kommune]], selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.
== Historie ==
{{Uddybende|Københavns historie}}
=== Historie frem til 1100-tallet ===
Der er gjort en del fund fra [[Danmarks forhistorie|forhistorisk tid]] i Københavnsområdet. Ved bygningen af [[Amager Strandpark]] fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra [[yngre stenalder]]. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i [[vikingetiden]].
Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved [[Kongens Nytorv]] har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.<ref>avisen.dk, 22. september 2007 – [http://avisen.dk/koebenhavn-er-langt-aeldre-vi-troede-210907.aspx København er langt ældre end vi troede]</ref>
Første gang forløberen til København under navnet "Havn"<ref>{{harvnb|Engsig|2002|p=9.}}</ref> nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem [[Svend Estridsen]] og den norske konge [[Magnus den Gode]] i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.
=== Middelalderen ===
Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer [[Lund (Sverige)|Lund]] og [[Roskilde]] og dermed har været et vigtigt punkt for [[trafik]] og [[handel]] mellem de to byer.<ref>[http://www.visitcopenhagen.dk/turist/om_koebenhavn/koebenhavns_historie www.visitcopenhagen.dk] Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010</ref> Den naturlige havn samt den lille ø [[Slotsholmen]], som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da [[Saxo]] nævner, at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, overdrages til biskop Absalon omkring 1160.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_3.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 1.3</ref> Det nøjagtige årstal kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede [[Absalon]] en borg og en bymur på stedet.
[[Fil:København segl 1296.jpg|thumb|right|Københavns segl fra 1296.]]
Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem [[Kongens Nytorv]] og [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]]. [[Gråbrødre Kloster (København)|Gråbrødre Kloster]] samt kirkerne [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue]] , [[Sankt Petri Kirke|Skt. Peder]] (nu Skt. Petri) og [[Kunsthallen Nikolaj|Skt. Nikolai]] blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i [[Danmarks historie|dansk historie]], hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Biskop Jacob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret.<ref name="byhistorie vikingtid middelalder">[http://byhistorie.inet-designer.dk/vikingetid-og-middelalder/ byhistorie.inet-designer.dk] Om København i Vikingetid og middelalder – Hentet 8. august 2010</ref> Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af den [[Fyrstendømmet Rügen|rygiske]] fyrst Jaromar.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/2/khb2_1.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 2.1</ref><ref>[http://www.cofman.com/danmark/attraktioner/oldtidsminder-og-ruiner/nordsjaelland/jarmers-taarn.html www.cofman.com] Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bs.html www.kobenhavnshistorie.dk] Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06</ref>
Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selvom den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og kun nogle få hundrede færre i byer som [[Ribe]] og Århus.<ref name="byhistorie vikingtid middelalder" /> Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, [[Erik af Pommern]], permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjorde [[Christoffer af Bayern|Christoffer III]] byen til kongelig residensby. I 1479 blev [[Københavns Universitet|universitetet]] grundlagt. København var nu landets vigtigste by.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=68619 www.tidsskrift.dk] Handel i København – historie</ref>
Under [[reformationen#Reformationen i Danmark|reformationen]] og [[Grevens Fejde]] stillede byens borgere sig på den tabende Christian II's side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian III ville holde sig gode venner med borgerne.
=== Renæssance, enevælde og oplysningstid ===
[[Fil:Nyboder 2005-06.jpg|right|thumb|Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.<ref>[http://www.dengang.dk/pdf.php?type=A&item_id=195 www.dengang.dk] pdf om Nyboders historie</ref>]]
[[Christian 4.|Christian IV]] fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure langs ''Gothersgade'' lagt ned og udvidet, så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte [[Nyboder]]. [[Københavns volde]] blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område [[Christianshavn]]. Fra 1658–1660 under [[Første Karl Gustav-krig]] var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl X Gustav]]. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et [[Stormen på København 1659|stormløb]], men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.<ref>[http://www.sydsverige.dk/?pageID=321 www.sydsverige.dk] Om Karl Gustav-krigene</ref>
Ved indførelse af enevælden i 1660 under [[Frederik 3.|Frederik III]] blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. I 1660 fik København en ny ledelsesform ved navn "[[Stadens 32 mænd]]".
I 1711-1712 hærgede en af de værste [[Byldepest|pestepidemier]] i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere livet.<ref>[http://www.roskildehistorie.dk/1700/billeder/pest/pesten3.htm www.roskildehistorie.dk] Pest 1711</ref> Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved en [[Københavns brand 1728|bybrand i 1728]].
Inspireret af europæiske ideer grundlagde man i 1748 [[Frederiksstaden]] nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del.<ref>[http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2610 www.dac.dk] Frederiksstaden som kanonværk</ref> I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København under den [[Florissante periode]] en enorm opgangstid som følge af den profitable handel med de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og siden [[Københavns brand 1795|en bybrand i 1795]] hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde for at afkræve Danmark sin flåde (se [[Slaget på Reden]] [[1801]]), hvilket også skadede dele af byen. Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader, den landsatte britiske hær forvoldte under [[Københavns bombardement|det engelske bombardement af byen i 1807]], hvor store områder af byen brændte ned, idet det britiske militær brugte raketter. Den middelalderlige [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] gik også op i flammer.<ref>[http://www.orlogsmuseet.dk/udstil/krono3b.htm www.orlogsmuseet.dk] Om englandskrigene</ref> Det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet.
=== Fra 1807 til 1. verdenskrig ===
[[Fil:KBH 1890-1900.jpg|thumb|Udsigt fra [[Børsen]] mod nord (1890-1900) over [[Slotsholmskanalen]]. I baggrunden ses fra venstre [[Helligåndskirken (Københavns Kommune)|Helligåndskirken]], [[Rundetårn]] og [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]], [[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nikolaj Kirke]] (inden spiret blev genopført) og til højre [[Holmens Kirke]]. Til venstre ses bl.a. en hestetrukken sporvogn.]]
[[Fil:København1888 nu bygrænse.JPG|thumb|Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer.]]
Dette afsnit beskriver perioden fra det engelske bombardement af byen og indtil starten af 1. verdenskrig i 1914. Bl.a. grundet [[Statsbankerotten 1813|statsbankerotten i 1813]] var der ikke råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og [[Københavns Universitet|universitetet]], før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, [[Den danske guldalder|Guldalderen]], som prægedes af bl.a. [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]], [[Bertel Thorvaldsen]] og [[Søren Kierkegaard]].<ref>[http://www.guldalder.dk/ www.guldalder.dk] Om Guldalderen</ref> Herefter fulgte [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor [[Koleraepidemien i København 1853|koleraepidemi i 1853]] besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.
Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.
De nye bydele blev meget forskellige: [[Frederiksberg]] og [[Østerbro (København)|Østerbro]] blev [[borgerskab]]ets kvarterer; [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] og [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] blev derimod [[Arbejderklasse|arbejdernes]] bydele.
Som erstatning for den gamle fæstning vedtog [[Regeringen Estrup|Estrup-regeringen]] fra [[1886]] byggeriet af det store [[Københavns Befæstning|befæstningsbyggeri]], herunder [[Vestvolden]]. Det var Danmarks største arbejdsplads og er kun senere overgået af [[Storebæltsforbindelsen]]. Opførelsen af store projekter som [[Københavns Frihavn|Frihavnen]] (1894), [[Københavns Rådhus|Rådhuset]] (1905) og [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby, hjemsted for virksomheder i international målestok såsom [[Burmeister & Wain]], [[Østasiatisk Kompagni]] og [[GN Store Nord|Det Store Nordiske Telegrafselskab]].
Efter en svag start ([[Slaget på Fælleden]]) fik [[arbejderbevægelsen]] sit gennembrud i 1900-tallets hovedstad, hvor finansborgmesterposten i [[1903]] blev overtaget af fagforeningsmanden [[Jens Jensen (fagforeningsmand)|Jens Jensen]].<ref>[http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=261:jens-jensen-fra-malersvend-til-socialdemokratiets-forste-borgmester&catid=73:om-emner-og-personer&Itemid=13 www.arbejdermuseet.dk] Om Jens Jensen</ref> I 1901 gennemførte kommunen en indlemmelse af en række sogne bl.a. [[Brønshøj Sogn|Brønshøj]] og [[Valby Sogn (Københavns Kommune)|Valby]], og i 1902 indlemmedes [[Sundbyernes Kommune]]. Kommunens areal blev dermed tredoblet og efterlod [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] som en [[enklave]] i Københavns Kommune.<ref>[http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf www.im.dk] Om udvidelsen af Københavns Kommune i 1901-1902</ref>
=== Fra 1. verdenskrig til i dag ===
Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte [[gullaschbaron]]er tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til [[Tyskland]]. Efter [[1. verdenskrig]] var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik [[Landmandsbanken|Landmandsbanken fallit]] og trak mange med i faldet.<ref>[http://www.fredsakademiet.dk/ORDBOG/gord/g105.htm www.fredsakademiet.dk] Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak</ref>
Fra [[1917]] havde [[Socialdemokratiet]] flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen af [[Fælledparken]] og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge af [[Bankkrisen i København 1908|boligkriserne i 1908 og 1916]] fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af [[S-tog]]slinjerne fra 1934.<ref>[http://myldretid.dk/artikler/nr/28 myldretid.dk] Om s-tog</ref>
[[Fil:København fra luften Dmr topkbh k 07121.jpg|thumb|København fra luften, 1939]]
Under [[2. verdenskrig]] blev København ligesom resten af [[Danmark]] besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved [[sabotage]] eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at [[Shellhuset]], der var hovedkvarter for [[Gestapo]], den [[21. marts]] [[1945]] blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev [[Den Franske Skole]] på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt.<ref>[http://www.shell.com/home/content/dnk/aboutshell/who_we_are/history_danish/bombning_shellhuset.html www.shell.com] Om bombningen af Shell-huset</ref> Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske [[modstandsbevægelse]].
Efter krigen fik den stigende [[bilisme]] en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik [[fingerplanen]]s ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. [[Gladsaxe Kommune]] under [[Erhard Jakobsen]] og [[Albertslund]] er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.<ref>[http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/industriensminder/PDF-guides/25.Coop.pdf www.kulturarv.dk] Om Albertslund i 1960'erne</ref>
Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især med [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsesplanerne]] fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen af [[Københavns Metro|metroen]] og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen af [[Øresundsbroen]] i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum for [[Øresundsregionen]].<ref>[http://www.oresundsregionen.org/About.aspx www.oresundsregionen.org] Om Øresundsregionen</ref>
[[Fil:Kommandantens Gaard.JPG|thumb|Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.]]
Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002–2007 præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2007. Markedet har siden 2009 været præget af stigende priser og de fleste steder ligger priserne i faste priser i dag ([[pr. 2017|2017]]) højere end toppen ti år tidligere. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og andelsboliger omsættes nu oftest i fri handel i stedet for gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet.<ref>[http://www.de.dk/Bladet/September+2006/Andelsboligernes+bev%C3%A6gelse+mod+markedspriser.htm www.de.dk] [[Dansk Ejendomsmæglerforening]] ([[Jens Lunde]]) om andelsboliger</ref> I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.<ref>[http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2009/analyse-malmoe-151209.xml www.nykredit.dk] Om antal danske flytninger til Malmø</ref>
Mens [[Ungdomshuset]] på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, og ebbede ud i midten af 2008, hvor der blev lavet et nyt hus til de unge i Nordvest. Siden har der ikke været store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.<ref>[http://politiken.dk/indland/article489366.ece politiken.dk] Om Ungdomshuset på Dortheavej</ref>
I 2008–2009 var der flere opgør mellem diverse kriminelle grupperinger, hvor unge indvandrere og rockere stod på hver sin side i det, der blev kaldt [[Bandekonflikten]].<ref>[http://www.berlingske.dk/bander/overblik-her-er-bandekonfliktens-aktoerer www.berlingske.dk] Om [[bandekonflikten]]</ref>
== Fremtidsplaner ==
Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; [[Ørestad]] syd for [[Field's]] og på [[Amager Fælled]], [[Nordhavnen]], [[Valby]] omkring [[Ny Ellebjerg Station]] og [[Carlsberg]]-grunden nord for [[Carlsberg Station]] skal bebygges.<ref>[http://www3.kk.dk/Fakta%20om%20kommunen/Koebenhavn%20i%20tal%20og%20ord/Koebenhavn%20-%20tradition%20udvikling/Havnen%20centrum%20igen.aspx Havnen centrum igen]</ref><ref>Infrastrukturkommissionen, januar 2008 – [http://www.infrastrukturkommissionen.dk/graphics/Synkron-Library/ISK/PDF/Henvendelser%20til%20IK/Januar%202008/Bet%E6nkning%20final%20kort.pdf Danmarks Transportpolitik 2030], s. 281 – ISBN 978-87-91511-83-7</ref><ref>politiken.dk, 18. marts 2008 – [http://politiken.dk/indland/article484506.ece Her skal kranerne danse]</ref> Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem [[Dybbølsbro Station]] og [[Hovedbanegården]] skal bebygges, dog primært med erhverv, bl.a. [[hotel]]ler og [[Ikea]]. Alle områderne er enten gamle industriområder eller landindvinding, bortset fra Amager Fælled som er oprindelig strandeng.
Frederiksberg Kommune planlægger byggeri omkring Flintholm Station og Fasanvej Station. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.<ref>[http://web.archive.org/20110517032431/www.frederiksberg.dk/Borgerservice/BoligOgMiljo/Byplanlaegning/~/media/7A2598988B1B4F8088128AC188D738A5.ashx www.frederiksberg.dk] Kommuneplanstrategi 2008 – Frederiksberg Kommune</ref>
I Rødovre bliver [[Irmabyen]] bygget på [[Irma (supermarkedskæde)|Irmas]] gamle arealer.
En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. En udbygning af metroen med en [[Cityringen|Cityring]] og bygning af [[Ring 3 Letbane|letbane langs ring 3]] fra [[Lyngby]] til [[Ishøj]] skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik.
== Geografi ==
{{Uddybende|Københavns geografi|Københavns klima og miljø}}
[[Fil:Copenhagen (Metropolitan).svg|thumb|right|Hele Storkøbenhavn med motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer).]]
Geografisk set ligger København på det nordøstlige [[Sjælland]] med en del af byen på øen [[Amager]]. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring [[Søborg]] og [[Høje Gladsaxe]] en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet.<ref>[http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/kultur-_natur_og_fritid/kultur/kulturarv/koebenhavns_befaestning_i_gladsaxe/tinghoej_batteri www.gladsaxe.dk] Tinghøj Batteri.</ref> <ref>[http://www.kms.dk/ www.kms.dk]</ref> Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og [[Mølleåen]]. Pga. højden i [[Gladsaxe]]-området har man her placeret [[Gladsaxesenderen]] og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved [[Carlsbergforkastningen]].<ref>[http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2005.pdf geocenter.dk] Om Carlsbergforkastningen</ref> De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis i [[Valby]] og [[Brønshøj]] med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man [[søerne]], i den anden finder man [[Damhus Sø|Damhussøen]]. Disse mindre dale gennemskæres af åerne [[Harrestrup Å]] og [[Ladegårdsåen]]. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.
Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af [[Kalk (mineral)|kalksten]]. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.<ref>[http://ing.dk/artikel/76935-metropris-presset-af-flint-og-kalk ing.dk] Om kalk i Københavns undergrund og metrobyggeri</ref>
=== Klima ===
København ligger i en klimazone præget af den varme [[golfstrømmen|Golfstrøms]] indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.
[[Fil:Climate chart of Copenhagen.svg|left|Klimagraf over København.<ref name="wwis">{{kilde www |url=http://www.worldweather.org/173/c00190.htm |titel={{en sprog}} Weather Information for Copenhagen |besøgsdato=30. november 2009 |udgiver=World Weather Information Service}}</ref>]]
Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne, og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.
Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to [[storm]]e (eller endda [[orkan]]er) optræde. Storme om sommeren er sjældne.
Sommeren er som de andre årstider ofte en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storme forefindes relativt sjældent. Mere sjældent er det med orkaner, men de forekommer også. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm.
{{Infoboks vejr
| sted = København (normal for årene 2010-2020)
| Jan avg record high C = 11
| Feb avg record high C = 12
| Mar avg record high C = 16
| Apr avg record high C = 22
| May avg record high C = 26
| Jun avg record high C = 28
| Jul avg record high C = 30
| Aug avg record high C = 32
| Sep avg record high C = 26
| Oct avg record high C = 21
| Nov avg record high C = 14
| Dec avg record high C = 12
| year avg record high C = 33
| Jan_målt_maks = 4
| Feb_målt_maks = 5
| Mar_målt_maks = 9
| Apr_målt_maks = 14
| Maj_målt_maks = 20
| Jun_målt_maks = 23
| Jul_målt_maks = 24
| Aug_målt_maks = 25
| Sep_målt_maks = 20
| Okt_målt_maks = 14
| Nov_målt_maks = 9
| Dec_målt_maks = 6
| År_målt_maks = 14
| Jan_målt =
| Feb_målt =
| Mar_målt =
| Apr_målt =
| Maj_målt =
| Jun_målt =
| Jul_målt =
| Aug_målt =
| Sep_målt =
| Okt_målt =
| Nov_målt =
| Dec_målt =
| År_målt =
| Jan_målt_min = 0
| Feb_målt_min = 0
| Mar_målt_min = 1
| Apr_målt_min = 5
| Maj_målt_min = 10
| Jun_målt_min = 13
| Jul_målt_min = 15
| Aug_målt_min = 14
| Sep_målt_min = 12
| Okt_målt_min = 8
| Nov_målt_min = 5
| Dec_målt_min = 3
| År_målt_min = 7
| Jan avg record low C = -6
| Feb avg record low C = -6
| Mar avg record low C = -4
| Apr avg record low C = -2
| May avg record low C = 1
| Jun avg record low C = 8
| Jul avg record low C = 10
| Aug avg record low C = 10
| Sep avg record low C = 6
| Oct avg record low C = 0
| Nov avg record low C = -2
| Dec avg record low C = -5
| year avg record low C = -8
| Jan_målt_nedbør = 51
| Feb_målt_nedbør = 34
| Mar_målt_nedbør = 38
| Apr_målt_nedbør = 30
| Maj_målt_nedbør = 37
| Jun_målt_nedbør = 52
| Jul_målt_nedbør = 69
| Aug_målt_nedbør = 62
| Sep_målt_nedbør = 59
| Okt_målt_nedbør = 74
| Nov_målt_nedbør = 56
| Dec_målt_nedbør = 61
| År_målt_nedbør = 625
| Jan sun = 56
| Feb sun = 83
| Mar sun = 152
| Apr sun = 226
| May sun = 271
| Jun sun = 260
| Jul sun = 246
| Aug sun = 231
| Sep sun = 175
| Oct sun = 107
| Nov sun = 60
| Dec sun = 45
| year sun = 1910
| kilde = [[DMI|Danmarks Meteorologiske Institut]]
| tilgået =
| single line =
| location = Hvidovre (Forstad til København)
| source = [[DMI|Danmarks Meteorologiske Institut]]<ref>{{kilde| titel=Vejrarkiv| url=https://www.dmi.dk/vejrarkiv/| udgiver=[[DMI]]| besøgsdato={{dato|2021-02-01}}}}</ref>
}}
=== Miljø og forurening ===
[[Fil:Round Christiansborg 2009 swimmers in Frederiksholm Canal.png|thumb|Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.]]
København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.<ref>{{cite web|url=http://grist.org/news/maindish/2007/07/19/cities/|title=15 green cities|publisher=grist - København nr. 6 i verden|accessdate=2009-01-05}}</ref><ref>[http://blog.ratestogo.com/top-20-green-cities-in-the-world-i/ blog.ratestogo.com] København nr. 12 i verden</ref> Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en [[Miljøbeskyttelsesloven|miljølov]] i 1973.<ref name="drforuhist">[http://www.dr.dk/forurening/timeline_jord.asp www.dr.dk] Forureningens historie – jord [[DR]].</ref>
Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af [[rensningsanlæg]] og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en [[Christiansborg Rundt|svømmekonkurrence]] i [[Frederiksholms Kanal|kanalen omkring Christiansborg]]. Ligeledes er der etableret flere [[Københavns Havnebade|havnebade]] i den indre havn.<ref>{{cite web|url=http://sustainablecities.dk/city-projects/cases/copenhagen-from-sewer-to-harbour-bath|title=Copenhagen: From sewer to harbour bath|publisher=Sustainable Cities|accessdate=2009-01-05}}</ref> Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. [[Gentofte Sø]] er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.
Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan f.eks. stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv.<ref>www.mst.dk – [http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Jord/Forurenede+og+muligt+forurende+grunde/Informationsmateriale+om+lettere+forurenet+jord/1._Om_lettere_forurenet_jord.htm Om lettere forurenet jord]</ref> Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.<ref name=drforuhist />
København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt.<ref>politiken.dk, 9. september 2007 – [http://politiken.dk/videnskab/article377268.ece Luften i København giver kræftrisiko]</ref> Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2006/06/15/080048.htm www.dr.dk] DR om partikelfiltre i København</ref>
I de senere år er der kommet ekstra fokus på at markedsføre sig på miljøområdet og især Københavns Kommune arbejder målrettet med dette. I 2001 blev der bygget en stor offshore [[vindmølle]]farm lige uden for den københavnske kyst på [[Middelgrunden (Øresund)|Middelgrunden]], der producerer omkring 4 % af byens elektricitet.<ref>{{cite web|url=http://www.cece.dk/EE0911AA-D9A1-49E8-9CA2-332E37BBA568|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070706184255/http://www.cece.dk/EE0911AA-D9A1-49E8-9CA2-332E37BBA568|archivedate=2007-07-06|title=Environmental Capital of Europe|publisher=Copenhagen, Environmental Capital of Europe|accessdate=2009-01-05}}</ref> Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a. [[Nordhavnen]] og [[Lynetten]].<ref>[http://www.kk.dk/eDoc/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/19-08-2009%2015.00.00/Referat/21-08-2009%2016.30.57/4761145.PDF www.kk.dk] Borgerrepræsentationsmøde i Københavns Kommune om nye vindmølleområder</ref> Som belønning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret [[miljøplanlægning]] modtog Københavns Kommune i 2006 ''European Environmental Management Award'',<ref>{{cite web|url=http://www.dhigroup.com/News/NewsArchive/2006/CopenhagenReceivesEuropeanEnvironmentalAward.aspx|title=Copenhagen Receives European Environmental Award|publisher=grist|accessdate=2009-01-05}}</ref> og hele byen København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by i ''[[The Economist]]''.<ref>{{Kilde nyheder
| author =
| title = København er Europas grønneste by
| |||