Niels Rosenkrantz (officer): Forskelle mellem versioner

Under og efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] sluttede Niels Rosenkrantz sig til det kongeligsindede parti. Han var 1660 i kort tid kommandant i [[Nakskov]] og 1660-65 [[amtmand]] over [[Jungshoved Amt]] ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et tillæg til hans gage, da han fortsat var næstkommanderende over [[Den Kongelige Livgarde|livregimentet]]. I 1666 blev han [[oberst]] for det nyorganiserede [[Sjællandske Nationale Infanteriregiment]]. I de næste år blev det nationale mandskab indkaldt for at arbejde på [[Københavns volde|Københavns befæstning]], navnlig de store nyanlæg ved [[Vestervold]] og [[Christianshavns Vold]]. Da både Københavns kommandant, [[Frederik Ahlefeldt (1627-1672)|Frederik Ahlefeldt]], og overinspektøren over fæstningsvæsenet, [[Henrik Ruse]], var sendt til Norge, da der var optræk til krig med [[England]], fungerede Rosenkrantz dels som fæstningskommandant, dels som leder af de nævnte arbejder, der allerede var projekteret af Ruse. [[1671]] blev Niels Rosenkrantz udnævnt til vicekommandant i København og [[1672]], ved Ahlefeldts død, til kommandant, oberst for livregimentet og medlem af [[Krigskollegiet]]. Endnu samme år forfremmede [[Christian V]] ham til [[generalmajor]] med den smukke motivering: "''på det at han kan se, at man ogsaa kan komme frem med modestie''". I lejren ved [[Almind]] [[1674]] skænkede kongen ham [[Dannebrogsordenen]]. Som oberst for livregimentet viste Rosenkrantz, at han havde øje for betydningen af en planmæssig uddannelse, og det ikke blot i eksercits, men også i skarpskydning, for at mandskabet skulle lære "''ikke at være bange for deres Gevær, som en Del er''".