Versionen fra 21. jan. 2021, 08:12 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Ændrede 2 ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. mar. 2021, 19:40 redigér fjern redigering 80.162.50.99 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 11: I ''Frygt og Bæven'' introducerer Kierkegaard "den tragiske [[helt]]" og stiller denne i kontrast til "troens [[ridder]]". Begge tilsidesætter egne ønsker i en højere sags tjeneste. Den tragiske helt ved at ofre sin søn for et højere gode, såsom folkets ve og vel. Derved tilsidesætter han en etisk fordring til fordel for en større af slagsen. Troens ridder ofrer sin søn på Guds befaling og tilsidesætter et etisk krav (kærlighed og omsorg for sønnen) til fordel for et højere mål udenfor [[etik]]kens rammer ([[teleologi]]sk suspension af det etiske), nemlig [[religiøsitet]]en. Troens ridder resignerer ikke alene på alting, men stoler også på, at han vil få det tilbage. Hans tro baseret på "det absurdes styrke". For Kierkegaard (eller Johannes de Silentio), er uendelig resignation let, men troen bunder i troen på det absurde. For Abraham blev denne tro på det absurde fundet i Abrahams tro på, at Gud ikke ville lade ofringen af Isak gennemføres, eller at Isak ville blive bragt tilbage fra de døde. Kierkegaards mening er, at det, der adskiller Abraham fra at være en drabsmand, er hans tro. Og i slutningen af historien i Første Mosebog får en [[engel]] standset Abraham i sidste øjeblik ved at råbe: "''Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.''" En vædder kommer belejligt til syne, og slagtes i stedet for Isak, mens englen overbringer Abraham Guds [[velsignelse]].<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 434), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref> == Noter ==

Frygt og Bæven: Forskelle mellem versioner