Vanuatu: Forskelle mellem versioner

Der er formodninger om, set ud fra et arkæologisk perspektiv, at et af de [[Austronesiskeaustronesiske sprog]] kom til øerne for omkring 4000 år siden. Fragmenter af [[keramik]] eller lignendedelignende produkter, som er fundet, kan dateres til årene 1300–1100 f.Kr.

Den første ø i Vanuatu, som blev opdaget af [[Europa|europæere]], var [[Espiritu Santo]], da den [[Portugal|portugisiske]] opdager, [[Pedro Fernández de Quirós]] i [[1606]] så, hvad han troede var en sydlig [[verdensdel]]. Europæerne besøgte ikke øerne igen før i [[1768]], da [[Louis-Antoine de Bougainville]] genopdagede øerne. I [[1774]] gav [[James Cook]] øerneeøerne navnet Ny-Hebridene (New Hebrides). Det navntnavn blev brugt indtil til landets uafhængighed.

I [[1825]] opdagede handelsmanden Peter Dillon [[Sandeltræ (Santalum)|sandeltræ]] på øen [[Erromango]]. Det startede en epoke som som sluttede i [[1830]], efter et sammenstød mellem [[Polynesien|polynesiske]] immigrerende arbejdere og indfødte [[Melanesien|melanesere]]. I 1860erne1860'erne trængte plantageejere i [[Australien]], [[Fiji]], [[Ny Kaledonien]] og [[Samoa]] til arbejdskraft. De lavede en langtids arbejdsaftale med næsten halvdelen af Vanutas arbejdere, som medførte, at man kunne sende dem på arbejde langt væk fra Vanuatu. Dette blev kaldt ''blackbirding''.

I denne tid kom missionærer, både [[Katolicisme|katolikker]] og [[Protestantisme|protestanter]] til øerne. Nybyggere kom også, på jagt efter land, hvor det var muligt at etablere [[bomuld]]s[[plantage]]r. Da de internationale bomuldspriser kollapsede, gik man over til produktion af [[kaffe]], [[kakao]], [[banan]]er og det måske mest lønsomme, [[kokosnød]]der. I starten udgjorde britiske borgere fra [[Australien]] flertallet, men da selskabet Caledonian Company etablerede sig på Ny-Hebriderne blev franske borgere flertallet. Omkring 1900 var der dobbelt så mange franskmænd som britiske indbyggere på øerne.

Virvaret i de [[Frankrig|franske]] og [[Storbritannien|britiske]] interesser på øerne førte til anmodninger fra den ene eller andre part om at annektere [[Territorium (suverænitet)|territoriet]]. I [[1906]] blev landene enige om at dele administrationen af øerne. Det britiske-franske ejerskab var en styremåde med separate styringssystemer, som kun delte retssystemet. Melaneserne blev delt ved, at de måtte skaffe sig [[statsborgerskab]] fra en af styringsmagterne.

Udfordringerne for denne type af styre begyndte påi 1940erne1940'erne. [[USA|Amerikanernes]] ankomst på øerne under [[2. verdenskrig]], med deres informative adfærd og relative rigdom førte til en voksende nationalisme på øerne. Troen på en [[Myte|mytisk]] messiaslignende figur med navnet John Frum var basis for en indfødt ''cargo''-kult (en bevægelse, som prøvede at skaffe sig industrielle goder gennem [[magi]]), som lovede melaneserne friheden. I dag er John Frum både en religion og et politisk parti med to medlemmer i parlamentet.

Det første politiske parti blev etableret i begyndelsen af 1970erne1970'erne og hed oprindeligt "New Hebrides National Party". En af grundlæggerne var Walter Lini, som senere blev [[statsminister]]. Partinavnet blev ændret til "Vanua'aku Party2Party" i [[1974]]. Partiet var en af fortalerne for selvstændigheden, som Vanuatu fik i slutningen af juli [[1980]].