Forskel mellem versioner af "Psykoterapi"

18 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
m
Det er ret forkert at betegne Freuds psykoanalyse, som "naturvidenskabelig".. Selv om man naturligvis løst kan pege på nogle 'naturvidenskabelige' elementer i teoridannelsen, ligger psykoanalysen som helhed MEGET langt fra rigtige naturvidenskaber, såsom biologi, fysik, etc. Jeg har forsøgt at klarificere.
m (Oplysningen/henvisningen hører hjemme i hovedartiklen.. Dette skal være en kort oversigt. Henvisningen er ikke hjælpsom/informativ i forhold til at orientere læsere om hvor 'psykoanalyse' står i dag)
m (Det er ret forkert at betegne Freuds psykoanalyse, som "naturvidenskabelig".. Selv om man naturligvis løst kan pege på nogle 'naturvidenskabelige' elementer i teoridannelsen, ligger psykoanalysen som helhed MEGET langt fra rigtige naturvidenskaber, såsom biologi, fysik, etc. Jeg har forsøgt at klarificere.)
* '''[[Kognitiv terapi|Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi]]''': lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.<ref>Oestrich (2002){{tvivlsom henvisning}}</ref> Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra '''adfærdsterapi''' (se [[Behaviorisme|behaviorisme)]], som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
 
* '''[[Humanistisk psykoterapi]]/ oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Den første humanistiske tilgang var [[Carl Rogers]]'s klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en [[person]], der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012, s 107-124</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], der blev grundlagt af [[Fritz Perls]], som har skrevet bogen ''Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality'' .<ref>Perls (2011)</ref> .
* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Binswanger 1992-4{{tvivlsom henvisning}}</ref> og [[Viktor Frankl]]. De vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi lægger generelt vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende er arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af naturvidenskabelige tilgange, der tager afsæt i et biologisk eller mere deterministisk forståelse af psyken, som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.
 
* '''[[Systemisk terapi]]''': lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer<ref>Draper & Dallos 2007{{tvivlsom henvisning}}</ref>. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]]<ref>Payne 2011{{tvivlsom henvisning}}</ref>.
* '''Kropsorienteret psykoterapi''': Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel [[sensetikterapi]]. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er [[Wilhelm Reich]]<ref>Reich 1982{{tvivlsom henvisning}}</ref>, der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på ''samtale'').
 
I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes [[Neurolingvistisk programmering|NLP]] ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og [[new age]] inspireret filosofi. [[Transpersonlig psykologi]] er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx [[psykosyntese]] som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, [[Carl Gustav Jung]], som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik<ref>Jung (1998){{tvivlsom henvisning}}</ref>.
 
== Psykoterapeut ==