Psykoterapi: Forskelle mellem versioner

* '''[[Humanistisk psykoterapi]]/ oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Den første humanistiske tilgang var [[Carl Rogers]]'s klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en [[person]], der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012, s 107-124</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], der blev grundlagt af [[Fritz Perls]], som har skrevet bogen ''Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality'' .<ref>Perls (2011)</ref> .

* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Binswanger 1992-4{{tvivlsom henvisning}}</ref> og [[Viktor Frankl]]. De vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi lægger generelt vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende er arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af naturvidenskabelige tilgange, der tager afsæt i et biologisk eller mere deterministisk forståelse af psyken, som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes [[Neurolingvistisk programmering|NLP]] ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og [[new age]] inspireret filosofi. [[Transpersonlig psykologi]] er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx [[psykosyntese]] som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, [[Carl Gustav Jung]], som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik<ref>Jung (1998){{tvivlsom henvisning}}</ref>.