Søstjerner: Forskelle mellem versioner

'''Søstjerner''' er en [[Klasse (biologi)|klasse]] af [[pighuder]]. Det er [[Bentiske zone|bunddyr]], der er udbredt i alle [[ocean]]er med omkring 15001.500 [[arter]]. De harer [[Bentiske zone|bunddyr]] med en flad krop, der oftest er stjerneformet udtrukket i fem arme. På undersiden af armene findessidder to til fire rækker af et stort antal sugefødder. Et vandkanalsystem, der står i forbindelse med de små sugefødder, gør dyret i stand til at bevæge sig. Søstjernens mund sidder på undersiden i den centrale kropsskive midt mellem armene, mens gattet sidder på oversiden. Desuden findes et simpelt [[nervesystem]]. Søstjerner ånder ved såkaldte hudgæller.

Den almindelige søstjerne, også kaldtkaldet korsfisken, hedder på latin (''Asterias rubens.)'' Den er almindelig i de danske farvande og kan i [[Nordsøen]] blive helt op til 50 cmcentimeter i diameter. I [[Østersøen]] findeslever den på dybt vand ved [[Bornholm]], menmens vandet længere nordpå i Østersøen bliver vandeter for [[Ferskvand|ferskferskt]] til, at søstjernen kan formere sig. Hos de fleste almindelige søstjerner er armene 6-7 cmcentimeter lange, men de kan blive meget længere,måle helt op til 25 cmcentimeter. Søstjernen kan krybe målrettet mod et bytte, som det har fået færten af. Farten er op til 10 centimeter i minuttet. Den er et rovdyr, hvis hovedføde er [[blåmusling]]er, men den tager også andre muslinger samt f.eks.og [[snegle]], [[rur]]er, [[krabber]], [[børsteorme]] og [[søpindsvin]]. Den kaner i stand til at vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet en smule, hvilket kan tage flere timer, kan søstjernen krænge sin mave ud, for at fortære muslingens bløddele inde mellem skallerne.

Mister søstjernen en arm, kan den regenerere sig og danne en ny. Den almindelige søstjerne er [[særkønnet]], det vil sige, at der findes hanlige og hunlige individer. Visse andre arter af søstjerner er [[hermafrodit]]er. Den gyder sine over 2to millioner [[æg]] i [[maj]], [[juni]] eller [[juli]], og alle individer i en bestand gyder samtidig. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene klækker til små [[larve]]r kaldet ''bipinnaria''. Efter et par måneder, hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne, sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. SøstjernensTil søstjernens naturlige fjender er bl.a.hører fisk, [[troldkrabbe]]r, [[edderfugl]]e og søstjernens nære slægtning, den mangearmede [[søsol]].

* Pigget søstjerne (''Marthasterias glacialis'') .

* Müllers søstjerne (''Leptasterias muelleri'') .

* Kamstjerne (''Astropecten irregularis'') .

* [[blodrød søstjerne]] (''Henricia sanguinolenta'') .

* Knudret pudestjerne (''Hippasteria phrygiana'') .

* Pigget søsol (''Crossaster papposus'') .

* Ru søsol (''Solaster endeca'') .

Fil:Asterias rubens.jpg|En søstjerneSøstjerne.

Fil:Astropecten lorioli.jpg|''Astropecten lorioli'' - En søstjerne–søstjerne fra [[Jura (geologi)|Jura]].

Fil:Asterias rubens, dissection.svg|En søstjernesSøstjernens anatomi.