Bækkelund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Jernbanen: Sporoptagning tilføjet.
mNo edit summary
Linje 16:
 
== Historie ==
Oprindelig var stednavnet Bækkelund ikke knytte til den nuværende bebyggelse. Bækkelund var i stedet knyttet til det område, hvor nu [[Niels Bugges Kro]] ligger.<ref>[https://sdfekort.dk/spatialmap? Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Historiske kort, høje målebordsblade (1842-99).] Hentet 13. marts 2021.</ref> Her opførte [[Hald Hovedgård]]s ejer, [[kammerherre]] [[Frederich Schinkel]], efter alt at dømme en [[vandmølle]] i årene omkring år [[1790]] ved den [[bæk]], som gennemstrømmer Troldeslugten. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår den første kro opstod på stedet. Dens eksistens fremgår ikke af F.A.M. Krabbes udførlige beskrivelse af Hald fra 1858, men det er tydeligt, at han har set en mulighed for stedet som et udflugtssted.<ref>Valdemar Andersen 1977: Hald Hovedgård, s. 272-273.</ref> Formodentlig er et beskedent traktørsted, Bækkelund Kro, opstået kort tid efter.
I 1901 blev Bækkelund beskrevet således under Dollerup Sogn: "''Bækkelund, med et ved Vandkraft drevet Savværk, der drives under Hovedgaarden, og et Sommerhotel (bortforpagtet).''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0727.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 691]</ref>
 
Bækkelund Kro og [[Dollerup Bakker] blev efterfølgende et udflugtssted, og i pinsen 1890 åbnede den første dansepavillon nord for Bækkelund Kro. Bækkelund benyttedes fra slutningen af 1800-tallet som et forlystelsessted for Viborg by og omegn på grund af den smukke beliggenhed, kroen og pavillonen.
 
I 1906 åbnede [[Herning-Viborg banen]], og samtidig åbnede også Bækkelund Holdeplads. Oprindelig fandtes ingen andre bygninger ved holdepladsen, men alligevel opførtes her banens største og flotteste stationsbygning, som skulle servicere gæster til Hald Hovedgård og ikke mindst gæsterne til Bækkelund Kro og Pavillon ca. 800 m syd for holdepladsen.
 
Med jernbanen og holdepladsens ankomst flyttes stednavnet Bækkelund efterhånden fra den oprindelig placering ved vandmøllen, kroen og pavillonen til holdepladsen, som efterhånden fik selskab af en lille samling huse. På kortmateriale fra første del af 1900-tallet er Bækkelund helt knyttet til den nuværende placering nord for Herningvej, hvilket antagelig må sammenkædes med, at holdepladsen opgraderes til station fra 1922.<ref>[https://sdfekort.dk/spatialmap? Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Historiske kort, lave målebordsblade (1928-40).] Hentet 13. marts 2021.</ref>
 
=== Jernbanen ===
Da Herning-Viborg banen blev åbnet for trafik den 25. juni 1906, da åbnede også Bækkelund Holdeplads.<ref>[https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=1601&content=Baekkelund-Station Bækkelund Holdeplads.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Selv om der ikke fandtes en bebyggelse på stedet, så opførtes her alligevel banens største og flotteste stationsbygning. Årsagen var formentligt, at ejeren af Hald Hovedgård, Aage Christopher Krabbe, ønskede en så imponerende bygning som overhovedet muligt til gæsterne på Bækkelund Kro og Pavillon, som han også ejede. Med holdepladsen blev det også lettere at komme til kroen og pavillonen, som lå ca. 800 m syd for jernbanen. Krabbe var tillige aktionær og medstifter af jernbanen. Det var arkitekt Heinrich Wenck (1851-1936), der blandt andet tegnede Københavns Hovedbanegård, der stod for tegningerne til stationsbygningen.
Da [[Herning-Viborg banen]] blev anlagt i 1906, blev en [[holdeplads]] placeret i Bækkelund ½ km nordvest for Hald Hovedgård. Selv om der næsten ingen boede ved holdepladsen, blev banens største og flotteste stationsbygning, tegnet af [[arkitekt]] [[Heinrich Wenck]], opført her dels pga. hovedgården, dels fordi den lå ved nogle af Viborgs udflugtsmål: [[Dollerup Bakker]], [[Hald sø]], [[Niels Bugges Kro]] og dansestedet Pavillonen med plads til 400 gæster.
 
Holdepladsen var betjent af en ekspeditrice til 1918 og fik status af [[jernbanestation]] i 1922. 1. oktober 1949 blev den nedrykket til [[trinbræt]], og 26. maj 1963 blev standsningsstedet nedlagt. Perronen blev bevaret i nogle år og stadig benyttet til udflugtstog. Sidesporet blev taget op i 1965. Persontrafikken på banen ophørte i 1971. Godstrafikken fortsatte mellem Karup og Viborg til 1972. Banen blev officielt nedlagt i 1977, og sporet blev taget op i løbet af det følgende år. I 1995 blev Alhedestien mellem Herning og Viborg indviet. Den følger på 45 km banens [[tracé]].