Hald Hovedgård: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m linkspec |
No edit summary |
||
Linje 29:
'''Hald Hovedgaard''', ofte bare kaldt Hald, er en gammel [[herregård]] ved [[Hald sø]] i [[Dollerup Sogn]] ved [[Viborg]]. Det Hald, der i dag ligger ved [[Dollerup Bakker]], er det femte Hald, man kender. Op gennem historien har borge af forskellig karakter ligget i terrænet omkring det nuværende Hald.
I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg til nutidens litterære mødested, herberg og naturskole på Hald Hovedgård.
I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har området befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra middelalderen og frem har sat deres aftryk, og områder rummer borgbanker fra 1200-, 1300- og 1500-tallet og resterne af en herregård fra slutningen af 1700-tallet.
==
{{
Gammel Hald ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og var omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Nye undersøgelser tyder på, at borgen er fra tidrummet 1250-1300.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Det vides ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet. Viborg Museums udgravninger viser, at bygherren anlagde en kampstenskælder og to hypokauster, der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af fornemme bygninger.
[[Fil:Hald_ruin_3.JPG|left|thumb|Parti fra [[Hald Ruin|det tredje Hald]], Bispens Hald.]]▼
==
{{uddybende|Hald Ruin}}
Ved [[Viborg Museum|Viborg Museums]] arkæologiske udgravninger i 2017 og 2018 under de nuværende ruiner af Hald Slot blev der ca. 2-3 m under borggården påvist spor af en borgbanke med en tørveopbygning kantet af egepæle, der var fældet i vinteren 1347‑48, og som utvivlsomt knytter sig til Niels Bugges borgbyggeri.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Før undersøgelserne i 2017-18 var det ellers opfattelsen, at Niels Bugges borg var identisk med den store borgbanke, som findes ca. 900 m mod vest (ved [[Niels Bugges Kro]]). Denne borgbanke blev fra 1936-2019 kaldt Niels Bugges Hald og gav navn til kroen, men fra maj 2019 er navnet atter ændret tilbage til [[Gammel Hald]] ved Danske Stednavne, da Viborg Museums arkæologiske undersøgelser 2016 og 2018 havde påvist, at Gammel Hald er en aldrig færdigbygget borg fra 1250-1300, dvs. fra tiden før Niels Bugge i 1346 købte Hald.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref>
=== Brattingsborg eller Valdemars Skanse ===
Kong Valdemar Atterdag (1320-1375) anlagde efter alt dømme Brattingsborg som et belejringsanlæg i 1372 for at erobre Hald. Det er foreslået, at der på den største af de to voldbanker blev bygget en stor kastemaskine, også kaldet en blide. På det tidspunkt var borgen på Hald i hænderne på Godskalk Skarpenberg, som var svigersøn til den afdøde Niels Bugge. Det lykkedes Valdemar Atterdag at erobre Hald, og borgen overgik til kongemagten.<ref>[http://www.defemhalder.dk/p/brattingsborg.html Stormfuld belejring af borgen Hald.] Hentet 13. marts 2021.</ref>
=== Bispen bygger på Hald ===
I 1393 gav [[Margrete 1.]] Hald til Viborg bispestol på den betingelse, at borgen skulle rives ned og materialerne bruges til Vor Frue kapel ved Viborg Domkirke. Viborg bisperne bygger på stedet i 1400-tallet, eftersom undersøgelser har påvist i hundredevis af nedrammede egepæle i søbunden omkring hele halvøen, hvoraf flere er dateret til 1423.<ref>Jesper Hjermind 2015: Three Castles at Hald: An Unfinished Earthwork and a Forgotten Siege – New Archaeological Investigations into the Medieval Fortifications at Hald. ''Castles at war''. Castles of the North I (ed. R. Atzbach, L.M.S. Jensen og L.P. Lauritsen), s. 147-172.</ref>
=== Bisp Jørgen Friis bygger borg i 1520’erne ===
== Hald i dag ==▼
Viborgs sidste [[katolsk]]e [[biskop]], [[Jørgen Friis (biskop)|Jørgen Friis]] lod opføre en moderne borg på stedet i 1520’erne. Borgen blev bygget i forbindelse med urolighederne omkring indførelsen af den lutherske [[reformation]] i [[Danmark]], der allerede fra 1526 satte afgørende præg på Viborg.<ref>[http://www.defemhalder.dk/p/hald-slot-1520-1536.html En mægtig kanonborg.] Hentet 13. marts 2021.</ref>
[[Fil:Hald - Resen.jpg|thumb|Hald, som [[Peder Hansen Resen]] viste det i 1600-tallet. Hald Slot den store anlæg ved søen.]]
=== Lensmandssæde 1536-1662 ===
Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra Limfjorden i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen Mors. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet.<ref>[http://herregaardskortet.dk/cases/hald/lensmaendene-paa-hald-slot/ Ole Degn: Lensmændene på Hald Slot 1536-1662.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald.
== Gregers Daas Hovedgård ==
Generalmajor Gregers Daa (1658-1712) lod opføre en ny hovedgård mellem 1703 og 1712 på det sted, hvor parken ligger til den nuværende Hald Hovedgård. Han opførte en stor hvidkalket bindingsværksgård med lader, stalde og en brolagt gårdsplads i byggematerialer fra bl.a. det gamle Hald Slot. Hovedbygningen lå der, hvor de to hvide pavilloner står. Der er intet bevaret af selve Daas Herregård i dag.
== Frederich Schinkels Hovedgård ==
Hald Hovedgård blev opført i 1787 af landsdommer Frederich Schinkel (1719-94). Schinkel var kendt under navnet ”Den gale Schinkel” og ”Bondeplageren”, da han efter sigende var en hård og stridbar mand. Den markante murstensbygning blev oprindeligt bygget som portbygning
til Daas Herregård, som stort set blev revet ned i starten af 1800-tallet. Man kan stadig se sporene af køreporten over havedøren midt på bygningen. Portbygningen blev i begyndelsen af 1800-tallet indrettet til beboelse af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), og det er tænkeligt, at det også er ham, der opførte de to hvide pavilloner i haven.
▲== Hald i dag ==
De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger K.E. Hermann ([[Forlaget Arena]]) og forfatteren, museumsleder [[Peter Seeberg]]. Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold<ref>[http://www.haldhovedgaard.dk/a-kort-om.asp Arbejdsophold på Hald Hovedgaard]</ref>.
Line 65 ⟶ 78:
== Ejere af Hald ==
* (1300-1328) Ludvig Albertsen Eberstein.
* (1328) Margrethe Ludvigsdatter Eberstein.
| |||