Wikipedia

Bofællesskab: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 2:
Et '''bofællesskab''' er et bevidst frembragt [[samfund|minisamfund]], der består af fuldt udstyrede private hjem, suppleret med fælles faciliteter. Et bofællesskab er typisk [[planlægning|planlagt]], ejet og drevet af beboerne. Ofte bygges bofællesskaber fra grunden, da eksisterende byggerier sjældent egner sig til formålet. Den oftest forekommende [[motivation]], for at engagere sig i et bofællesskab, er et ønske om at skabe mere og bedre [[interaktion]] i forhold til [[nabo]]er.
 
Boligerne ligger ofte tæt og deler et [[fælleshus]], nogle fællesarealer samt andre faciliteter. I fælleshusene er det almindeligt at beboerne skiftes til at lave mad til hinanden. Det er almindeligt at denne [[fællesspisning]] er den vigtigste fælles aktivitet. Andre fællesfaciliteter kan være vaskeri, pool, børnerum, kontorer, internetadgang, tv-rum, værksteder, gæsteværelser, sauna eller motionsrum. Termen ''bofællesskab'' blev en del af det danske sprog i slutningen af [[1960'erne]], samtidig med den sammenlignelige term og boform [[kollektiv]]et. Ordene bliver ofte blandet sammen men reelt har beboere i bofællesskaber egen bolig og kollektiver deler én bolig beboerne imellem.
 
==Historie==
Mens bofællesskabslignende bo- og samlivsformer kendes fra mange [[kultur]]er og [[tidsaldre]], voksede den moderne [[teori]] omkring det intentionelle bofællesskab frem i [[Danmark]] i løbet af [[1960'erne]].<nowiki/>initieret Initiativtagerneaf vararkitekt [[Jan Gudmand Høyer|Jan Gudmand-Høyer]] der samlede familier og individer, som var utilfredse med de eksisterende boformer.De var inspireret af [[Bodil Graae]] skrev i [[1967]] en<nowiki/>s [[kronik]] i [[Politiken|Politiken,]] 1967 med titlen 'Børn skal have 100 forældre', som kom til at fungere som bevægelsens første skriftlige dokument.
 
Gudmand-Høyer fulgte op med artiklen Det manglende led mellem utopi og det forældede enfamiliehus i Information, 1968-06-26.
En anden nøgleperson var [[Jan Gudmand Høyer|Jan Gudmand-Høyer]], som i 1960'erne studerede arkitektur ved [[Harvard]], og mødte forskellige eksperimenterende boligformer i [[USA]].
 
VerdensHerved kom det første intentionelleprojekt bofællesskaberigang, som stodresulterede færdigbyggeti blevto forskellige bofælleskaber da gruppen slittede sig i to: [[Sættedammen]] syd for [[Hillerød]], som blev planlagt og bygget fra [[1967|1968]] til [[1972]] og [[Skråplanet]] i Jonstrup ved [[Værløse]] planlagt 1968 og færdigbygget 1973. Oprindelig var de to bebyggelser det samme projekt der hen af vejen splittede sig i to. Snart fulgte en række andre bofællesskaber efter, og inspirationen bredte sig hurtigt ud over landets grænser.
 
I dag er der tusindvis af bofællesskaber, spredt over hele kloden, især på den [[nordlige halvkugle]].
Linje 16:
I Danmark kan bofællesskaber både bygges og eksistere som [[andelsbolig]]er, [[almene bolig]]er og [[ejerbolig]]er, med ejerboligformen som den mest almindelige. Bofællesskabet har typisk et sæt af [[vedtægt]]er og / eller et [[idégrundlag]], som definerer mål og rammer for fællesskabet.
 
Andre kollektivbaserede boformer kan være:
==Termen ''bofællesskab'' blev en del af det danske sprog i slutningen af [[1960'erne]], samtidig med den sammenlignelige term og boform [[kollektiv]]et. Ordene bliver ofte blandet sammen men reelt har beboere i bofællesskaber egen bolig og kollektiver deler én bolig beboerne imellem. ==
<br />
 
*[[Delelejlighed]]▼
*[[Kollektiv]]
▲*[[Delelejlighed]]
*Beskyttet boligfællesskab for ældre eller [[handicap]]pede
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bofællesskab"