Wilhelm 2. af Tyskland: Forskelle mellem versioner

Som ældste barnebarn af [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] var Wilhelm fætter til [[Georg 5. af Storbritannien]] og fjernere ude også til den sidste russiske zar [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] Ved [[Tysklands samling 1871|Tysklands samling i 1871]] blev Wilhelms farfar [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]] den første kejser, mens hans far [[Frederik 3. af Tyskland]] blev kronprins. Da kejseren døde den 9. marts 1888 blev Frederik kejser, men han var syg med [[strubekræft]] og døde 15. juni samme år, og 29-årige Wilhelm overtog tronen (se [[Trekejseråret]] ([[:de:Dreikaiserjahr|de]])). Wilhelm afskedigede [[Otto von Bismarck]], der havde været [[Tyske kanslere|tysk kansler]] siden Kejserrigets grundlæggelse, i 1890 efter længerevarende uenighed om udenrigspolitik.

 

 

Hans turbulente styre kulminerede i [[Julikrisen]] 1914 ([[:de:Julikrise|de]]), der førte til Første Verdenskrigs udbrud. Under krigen overlod han de fleste beslutninger angående strategi og krigsorganisering til [[Tyske Generalstab|Generalstaben]] ([[:de:Großer Generalstab|de]]). Denne magtdelegering førte til hvad der i praksis var et militærdiktatur under generalerne [[Paul von Hindenburg|Hindenburg]] og [[Erich Ludendorff|Ludendorff]]. Styret godkendte princippet om "uindskrænket ubådskrig" ([[:en:Unrestricted submarine warfare|en]]) hvor skibe fra neutrale lande blev behandlet som fjendtlige hvis de havde intention om at handle med fjenden. Dette, kombineret med [[Telegrammet fra Zimmermann|Zimmermann-telegrammet]], førte til USAs indtræden på [[Ententemagterne]]s side i april 1917. Wilhelm mistede hærens støtte og abdicerede i 1918, hvorefter han flygtede til Doorn i [[Holland|Nederlandene]], hvor han boede til sin død.